Et dyk der berørte hele verden

DEN 19. OKTOBER 1987 skete der noget bemærkelsesværdigt. Hele kloden blev hærget af en storm der forårsagede ødelæggelser i adskillige lande. Men det var ikke en almindelig storm med kraftige vindstød og voldsomme regnskyl. Den væltede ingen huse og krævede ingen menneskeliv. Ikke desto mindre skabte den kaos i hele verden.

Som du sikkert har gættet havde dette uvejr intet med jordens vejrlig at gøre. Der var tale om et økonomisk uvejr. Den 19. oktober 1987 gik der panik i New Yorks Fondsbørs i Wall Street, og aktiekurserne styrtdykkede som aldrig før, hvilket gav dønninger i hele verden. Fra at have været præget af en stigende tendens (på engelsk kaldet et „bull market“) begyndte markedet pludselig at styrtdykke (på engelsk kaldet et „bear market“).

Resultaterne udeblev ikke. En journalist i Zürich hørte en mand råbe: „Jeg er ruineret, totalt ruineret.“ Han lagde mærke til at finansfolk der læste avisen så ud som om de var i færd med at læse deres egen dødsannonce. I Hongkong bredte panikken sig i den grad at man måtte lukke børsen i fire dage. Styrtdykket berørte Hongkongs børs mere end noget andet marked idet aktierne mistede omkring 33 procent i værdi. En forretningsmand i Hongkong mistede 124 millioner dollars. I New York medførte krakket at en 63-årig enke ikke blot mistede hele sin portefølje af aktier, men også kom til at skylde sin børsmægler over 400.000 dollars.

Millioner mistede penge

Vesttysklands tidligere forbundskansler Helmut Schmidt har til den tyske avis Die Zeit udtalt: „Tabene på verdens aktiemarkeder, der beløber sig til over én billion dollars, har gjort mellem 100 og 200 millioner husstande i Vesten fattigere end de anså sig for at være før krakket.“ Men det var ikke blot Vesten der blev berørt. Virkningerne bredte sig, som væltende dominobrikker, til børserne i Hongkong, Tokyo, Singapore, Taiwan, Australien, Sydafrika og Latinamerika samt i Europa og Nordamerika.

Begivenheden skabte store avisoverskrifter i hele verden. Men som Helmut Schmidt understregede, betød de faldende aktiekurser mere end fede avisoverskrifter og et virvar af tal. Mange måtte sælge deres aktier til en meget lav kurs og tabte derved mange penge. Alle (især i USA) der havde sparet penge op til deres alderdom, til deres børn eller til at købe et hus for, og som havde sat pengene i aktier, var sårbare i dette økonomiske uvejr.

Den optimisme der var gået umiddelbart forud for nedturen gjorde blot ondt værre. I årene fra 1975 til 1985 blev antallet af direkte investorer på det amerikanske aktiemarked næsten fordoblet. I samme periode steg antallet af indirekte investorer, det vil sige dem der ejede aktier gennem pensionsfonde, forsikringsselskaber og banker, med næsten 35 millioner. Aktiekursernes himmelflugt tiltrak investorer som blomsternes duft tiltrækker bier. Mange investerede for sent, betalte for meget og kunne ikke komme hurtigt nok ud af det igen.

En ny depression?

Efterhånden som dønningerne fra Wall Street bredte sig til hele verden, kom mange til at tænke på et andet år som har indskrevet sig i den økonomiske historie: 1929. Børskrakket dette år udløste en verdensomspændende depression. Det kryber stadig i folk ved tanken om den tid med dens brødkøer, suppekøkkener, arbejdsløshed og fattigdom. Ville det nye dyk føre til en lignende depression? Den værste dag i forbindelse med krakket i 1929 (den sorte tirsdag) faldt kurserne med 12,8 procent. Men ’den sorte mandag’ i 1987 indtraf der et kursfald på 22,6 procent. En overskrift i The New York Times den 20. oktober lød: „1987 — er det 1929 om igen?“

Til stor lettelse for mange viste svaret sig at være nej. Eksperter som nu, næsten to år efter ’den sorte mandag’, har undersøgt skadernes omfang efter det økonomiske uvejr, finder dem minimale. USA’s økonomiske vækst fortsatte, og arbejdsløsheden var lav. Selv efter ’den sorte mandag’ var markedet kun 4 procent lavere end det havde været et år tidligere; ved årets slutning var det oven i købet en smule højere end året før.

Mange eksperter betragter ’den sorte mandag’ som den dag da ballonen revnede med et brag og afstedkom en tiltrængt regulering af de oppustede aktiepriser. Hvis man skal nævne nogle af de varige virkninger det har haft, kan man sige at et stort antal enkeltpersoner har trukket sig ud af aktiemarkedet. De har svoret at de aldrig mere vil spekulere i aktier, og det lader til at de mener hvad de siger.

Vil det sige at det der skete ’den sorte mandag’ var uvæsentligt? Nej, langtfra. Nogle eksperter mener at man bør tage det som en advarsel, at det har afsløret visse alvorlige mangler både i Wall Street og i hele verdensøkonomien. Men har verden som et hele lyttet til advarslen? Ikke efter hvad en professor i nationaløkonomi har udtalt til bladet Time: „Det kan sammenlignes med en flok fulde teenagere der er ude at køre bil. De tror at blot fordi de klarede det første sving vil de også klare det næste.“

Men hvad var det der gik galt i Wall Street? Kan børsmarkedet krakke igen? Hvordan berører krakket dig personligt?