Hvordan berøres vi af Wall Street?

NATIONALØKONOMI er blevet kaldt den dystre videnskab. Ikke desto mindre er det en videnskabsgren der berører os alle. Varernes pris, antallet af arbejdspladser samt de tjenesteydelser staten tilvejebringer afhænger alt sammen af det pågældende lands økonomi.

’Men hvad har det med Wall Street at gøre?’ vil nogle måske indvende. ’Det er alt for langt væk til at berøre mig.’ Men aktiemarkedet er faktisk et spejlbillede af økonomien. Og i dag er verdens nationer så afhængige af hinanden at ingen befinder sig på en økonomisk ø.

Verdensøkonomien

Direktøren for Den Amerikanske Fondsbørs har sagt at chokket over ’den sorte mandag’ „med al ønskelig tydelighed har gjort det klart at intet land er fuldstændig herre over sin egen skæbne“. I Italien har en journalist ved La Repubblica skrevet: „Vesttysklands skatter i går, Latinamerikas gæld i dag og . . . lovgivningen i den amerikanske kongres i morgen er begivenheder der tidligere var uden sammenhæng, eller som kun fik indflydelse på hinanden på længere sigt. I dag har de en øjeblikkelig indvirkning på hinanden. Dette vil man forstå blot ved at træde ind i en international banks fondsafdeling, hvor noget der minder om et elektronisk rumskib, dag og nat er forbundet med samtlige aktiemarkeder i verden.“

Hvilket land eller hvilken økonomi kan hævde at være isoleret fra dette verdensomspændende system, der stort set udgør en helhed? Hvad med de afrikanske lande? Udgiverne af et forretningsblad der overvåger den afrikanske økonomi siger at „denne er meget sårbar over for ydre påvirkninger“. Hvad så med de latinamerikanske lande? En redaktør af Jornal do Brasil har sagt at børskrisen var en følge af en international økonomisk krise. Og hvad med Mellemøsten? En redaktør ved det israelske Ma’ariv i Tel Aviv har citeret en af Israels forhenværende premierministre for at have sagt: „Hvis USA bliver forkølet, nyser Israel.“

Hvem kan vide sig sikker for vore dages økonomiske uvejr? Hvis en passager der ligger og soler sig på dækket af et krydstogtsskib får at vide at skibet er sprunget læk i boven, kan han ikke føle sig sikker blot fordi ulykken er sket langt fra hvor han befinder sig. Skibet er en helhed — ingen del af det kan flyde af sig selv. Det samme kan siges om verdensøkonomien. Er der problemer ét sted, betyder det ofte problemer et andet sted — måske for dig.

Flugten fra aktiemarkedet

Efter børskrakket flygtede store skarer af småinvestorer fra aktiemarkedet. Dette betød alvorlige tab for børsmæglerverdenen, og cirka 25.000 amerikanske mæglere var pludselig arbejdsløse. Det har dog betydet endnu flere problemer for selve aktiemarkedet.

Hvad var det der skræmte de mange investorer bort fra Wall Street? For en stor dels vedkommende var det krakket, men også på andre områder forekom Wall Street at være blevet et farligt sted for småinvestorer at opholde sig. Lad os kort betragte tre tendenser der har bidraget hertil: datamatiseringen, de mange opkøb af aktiemajoriteter for lånte penge, samt gældseksplosionen.

Styres det hele af maskiner?

’Den sorte mandag’ var en dårlig dag for datamaterne. Den bølge af handler der blev foretaget den dag, var mere end de kunne klare. Overalt i De Forenede Stater måtte børsmæglerne i afmægtigt raseri se på at deres dataskærme udelukkende viste spørgsmålstegn eller blev helt sorte. I selve stormens centrum, New Yorks Fondsbørs, bevirkede situationen at så godt som alle dele af systemet brød sammen. Mange mente imidlertid at datamaterne ikke udelukkende var nedturens ofre, men faktisk var en medvirkende årsag til at markedet løb løbsk. En mand udtalte til The New York Times: „Nu er det datamaterne der sælger til hinanden.“

Så enkelt er det naturligvis ikke, men ved hjælp af nogle komplicerede finanssystemer der foretrækkes af store investorer, slår datamaterne automatisk alarm når der sker ændringer på markedet — for eksempel et prisfald på nogle bestemte aktier — og foreslår dernæst børsmægleren hvad han skal gøre. Problemet er at han sjældent har tid til at drage datamatens forslag i tvivl. Datamaterne kan altså få store skarer af mæglere til at danse efter deres pibe. Alle som én adlyder de deres datamat, hvilket skaber store salgsbølger, der igen skaber nye salgsbølger. Datamaterne kan altså meget vel have forstærket krakket, på samme måde som feedback på et højttaleranlæg kan resultere i et øresønderrivende hyl. Nogle mener at datamaterne bærer skylden for 300 af de 508 point hvormed markedet faldt.

Datamater er måske uundværlige på aktiemarkedet, men de fik de små fisk til at føle sig endnu mindre ’den sorte mandag’. De individuelle investorer kunne ikke engang komme igennem til deres mæglere på telefonen for at sælge deres faldende aktier. Imens solgte de store investorer, ved hjælp af datastyrede salgsprogrammer, deres aktier i store pakker.

De store fisk sluger de små

Mange er bekymrede over at store og middelstore investorer i de senere år for lånte midler har opkøbt aktiemajoriteten i det ene firma efter det andet. „I dag køber folk firmaer som de førhen plejede at købe aktier,“ har en pensioneret bankrådgiver ved et investeringsselskab fortalt Vågn op!

Denne form for opkøb af aktier er meget populær i Wall Street. For store summer lånte penge, eventuelt fremskaffet ved salg af risikobetonede obligationer, kan et firma købe aktiemajoriteten i et andet firma. Derefter deles det opkøbte firma op i mindre andele, som sælges for at skaffe penge til gælden. Det der bliver tilovers kan opkøberen kvit og frit stikke i sin egen lomme. På den måde er det lykkedes små firmaer at opkøbe store.

Sådanne transaktioner giver et ufattelig stort afkast til de banker, advokater og forretningsmænd der står bag. I en transaktion af denne art der foregik i slutningen af 1988, nærmede salærerne til banker og rådgivere sig én milliard dollars. Nogle opkøbere er blevet berømte fordi det er lykkedes dem at tjene hundreder af millioner dollars på blot nogle få år. Men ikke så få har senere fået problemer med loven.

Gældseksplosionen

Disse forretningsmetoder giver et billede af hvordan amerikanerne betragter det at stifte gæld. Hver amerikaner opsparer kun 5 procent af sin løn, hvorimod tyskerne sparer omkring 13 procent og japanerne omkring 17 procent. Amerikanernes forkærlighed for kreditkort og for køb-nu-betal-senere-ideologien er legendarisk. I USA skylder erhvervsvirksomhederne 1,8 billioner dollars bort, og udlandsgælden er på over 2,6 billioner dollars. Fra at være verdens største långiver har den amerikanske regering på blot otte år formået at blive verdens største låntager i sit økonomiske samkvem med omverdenen. En skribent ved den canadiske avis Globe and Mail har defineret den amerikanske politik som „brug, brug og bare lån“.

Nedadgående konjunkturer kunne skabe store problemer for USA’s gældstyngede selskaber. Firmaer der er belæssede med gæld ville pludselig blive sårbare, og resultatet kunne blive en bølge af konkurser. Også banker er hoppet med på gældsvognen, idet de har ydet risikofyldte lån på milliarder af dollars. Flere hundrede banker har problemer, og mange er blevet tvunget til at lukke.

Gælden på verdensplan er om muligt endnu mere ildevarslende, eftersom den tredje verdens lande skylder 1,2 billioner dollars bort. Felix Rohatyn, der er investeringsrådgiver, har givet følgende vurdering af økonomien: „Vi har opbygget et gigantisk økonomisk korthus. Og vi er blevet advaret om dets svagheder.“

Flugten fra aktiemarkedet

For småinvestorerne synes Wall Street at være domineret af elektronisk handel der skaber mægtige bølger, af store fisk der sluger de små, samt af en bundløs gældskløft der truer med at tørlægge hele søen. Det er derfor ikke overraskende at de små fisk har forføjet sig bort fra markedet.

Men denne frygt er ikke det eneste der har drevet mange småinvestorer bort fra Wall Street. Hele den indstilling der gennemsyrer vore dages verden, præger også finansverdenen. Hvilken indstilling?

[Tekstcitat på side 8]

Flere hundrede amerikanske banker har problemer, og mange er blevet tvunget til at lukke

[Ramme på side 6]

Udtryk der bruges i finansverdenen

Det der foregår på en fondsbørs kan virke fremmedartet fordi finansverdenen har sit eget sprog. Her følger en kort oversigt over nogle af de mest almindelige udtryk.

◆ AKTIER: Når man køber en aktiepost i et firma, køber man i realiteten en del af firmaet. Visse firmaer benytter denne metode til at rejse penge. Fra tid til anden kan aktionærerne modtage en lille procentdel af firmaets overskud, hvilket kaldes dividende.

◆ OBLIGATIONER: En anden måde firmaer rejser penge på er ved at låne dem. Som sikkerhed udsteder firmaet obligationer. Når man køber obligationer i et firma, låner man firmaet penge. Firmaet betaler herfor ved at udbetale rente. Både aktier og obligationer omtales som værdipapirer. Obligationer stiger normalt ikke i værdi på samme måde som aktier i visse tilfælde gør, men de betragtes oftest som en mere sikker investering. Dette gælder dog ikke de såkaldte junk bonds, hvilket er risikobetonede amerikanske obligationer. Der er stor sandsynlighed for at det firma der udsteder sådanne vil misligholde sine finansielle forpligtelser. Folk køber denne type obligationer fordi de giver et højt renteafkast.

◆ FONDSBØRSEN: En auktion eller et marked hvor der købes og sælges aktier og obligationer. På børsen køber og sælger børsmæglerne på investorernes eller kundernes vegne og får deres betaling i form af provision.

◆ DOW-JONES’ INDEX: Den mest anvendte indikator for hvordan kurserne står på New Yorks Fondsbørs. Det er baseret på kurserne på 30 papirer. Når amerikanerne spørger hvordan markedet ligger, får de som regel at vide hvordan Dow-Jones-indexet står.

[Illustration på side 7]

„Vi har opbygget et gigantisk økonomisk korthus. Og vi er blevet advaret om dets svagheder.“ — Investeringsrådgiver Felix Rohatyn