Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g89 22/9 s. 8-11
  • Olieudslip — Konsekvenserne for dyrelivet

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Olieudslip — Konsekvenserne for dyrelivet
  • Vågn op! – 1989
  • Lignende materiale
  • Olieudslip — Det vil aldrig ske her
    Vågn op! – 1989
  • „Jeg giver jer ansvaret“
    Vågn op! – 1980
  • Olieudslip — Konsekvenserne for menneskene
    Vågn op! – 1989
  • Ørnenes foretrukne spisested
    Vågn op! – 1995
Se mere
Vågn op! – 1989
g89 22/9 s. 8-11

Olieudslip — Konsekvenserne for dyrelivet

KONSEKVENSERNE af det store olieudslip var de første få måneder tragiske for dyrelivet. I en særlig meddelelse fra Alaska til The New York Times hed det: „Ulykken har krævet ofre lige fra øerne nær Valdez, hvor tusinder af sæler i øjeblikket føder deres unger på de forurenede kyststrækninger, til de fjerne egne i Katmai-nationalparken på Alaskahalvøen 500 kilometer mod sydvest, hvor hvidhovedede havørne, brune bjørne og søløver kæmper mod de forgiftede omgivelser. De økologiske konsekvenser i form af dyr der har mistet livet som følge af olieudslippet, kan foreløbig gøres op til over 20.000 fugle fordelt på 30 arter, deriblandt 20 hvidhovedede havørne, og 700 havoddere.“ Ifølge de biologer der har foretaget optællingerne kan det faktiske antal meget vel være fem gange så stort. Størstedelen af ofrene bliver aldrig fundet.

Katmaiparken rummer verdens største bestand af brune bjørne. Parkforvaltningen er nu alvorligt bekymret for hvordan det skal gå disse kæmpemæssige dyr, der er omkring tre meter høje og vejer godt 540 kilo, efter at de har strejfet om på strandene og fortæret fisk og fugle der var indsmurt i olie. „Hvad vil der ske med disse dyr når olien trænger ind i deres fødekæde?“ spørger man. Man har fundet døende ørne der har spist af de døde fisk og fugle, og det frygtes at også nogle af bjørnene vil dø „efterhånden som den giftige olie ophober sig i deres organisme“.

I Kenai Fjords National Park nærer man lignende bekymringer. Her er 90 procent af den 390 kilometer lange kystlinje blevet forurenet af olie. En statsansat biolog der er udstationeret på stedet siger: „På nuværende tidspunkt finder jeg stadig døde havoddere langs kysterne. Ørnene spiser dem, så jeg finder også døde ørne. Her står jeg som forsker og indehaver af en doktorgrad og kan ikke lade være med at græde når jeg ser alle disse olieindsmurte fugle gøre forsøg på at lette.“

Folk i tusindvis sørger over det der er sket, især de der arbejder hårdt for at rense olien af fugle og oddere som i mange tilfælde dør alligevel. Det er hjerteskærende for alle der beskæftiger sig med at bevare dyrelivet.

Bestanden af havoddere i Prince William Sound er blevet anslået til mellem ti og femten tusind. En biolog frygter at odderne er i fare for at forsvinde helt. En anden siger samstemmende at odderne „vil blive fuldstændig udryddet“. Måske har disse spådomme været lidt for pessimistiske, men selv om ’kun’ en tredjedel af bestanden går tabt, som nogle har forudsagt, vil dette være alvorligt nok. I nogle af de områder der ikke er blevet forurenet af olie findes der stadig mange oddere, mens der kun bliver set ganske få i de forurenede områder. Sandheden er imidlertid at ingen ved hvor mange der egentlig er blevet slået ihjel. Eftersom de havoddere der mister livet som følge af et olieudslip synker til bunds og derfor ikke kan tælles, kan man kun anslå hvor mange der er gået til ud fra et faldende antal iagttagelser.

De fleste føler sig berørt når tusinder af fugle og dyr bliver dræbt som følge af et olieudslip, men tænker kun sjældent på de millioner og atter millioner af små, ja mikroskopiske, ofre. Også de har betydning og bliver ikke glemt af deres Skaber. „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt. Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Salme 104:24, 25.

Det lag af olieslam der har spredt sig i vandet synker efterhånden til bunds, hvor det forgifter de mikroorganismer og den plankton der udgør begyndelsen til den fødekæde der betinger et rigt og varieret dyreliv. Derefter begynder de giftige stoffer at bevæge sig op gennem fødekæden indtil de til sidst når mennesket selv.

Mennesket er ikke hævet over naturen men er selv en del af den, og har ansvar for hvordan det forvalter den — et ansvar det har fået af Gud, Skaberen. „Jeg overdrager jer ansvaret for fiskene, fuglene og alle de vilde dyr,“ sagde Jehova til de første mennesker. Mennesket blev skabt i Guds billede, det vil sige med de samme egenskaber som Gud besidder — visdom, magt, retfærdighed og kærlighed. Med disse egenskaber var mennesket udstyret til at udøve et kærligt herredømme over jorden med dens planter og dyr. At mennesket fik overdraget ansvaret for jorden og dens rigdomme betød ikke at det skulle udpine og ødelægge den, men at det skulle værne og beskytte den. (1 Mosebog 1:26-28; 2:15, Today’s English Version) Jehova Gud har omsorg for sit skaberværk. Har vi også det? Det bør vi have, for Gud har udtrykkeligt sagt at han vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. — Åbenbaringen 11:18.

[Ramme/​illustration på side 10]

Gud interesserer sig for dyrene

Han har omsorg for dem:

’Ikke en spurv falder til jorden uden jeres Faders viden.’ — Mattæus 10:29.

Han kræver hensyn:

„I seks dage skal du gøre dit arbejde, men på den syvende dag skal du holde fri, for at din okse og dit æsel kan hvile.“ — 2 Mosebog 23:12.

„Du må ikke binde munden til på en okse når den tærsker.“ — 5 Mosebog 25:4.

„Du må ikke pløje med en okse og et æsel sammen.“ — 5 Mosebog 22:10.

„I det tilfælde at du ser et æsel som tilhører en der hader dig, ligge udmattet under sin byrde, . . . skal du straks gøre det fri.“ — 2 Mosebog 23:5.

’Hvem af jer vil ikke på sabbatsdagen, hvis hans . . . okse falder i en brønd, straks trække den op?’ — Lukas 14:5

Han har tanke for hvordan arterne kan overleve:

„Hvis du træffer på en fuglerede på vejen . . ., må du ikke tage moderen sammen med afkommet.“ — 5 Mosebog 22:6.

Han sørger for føde:

„Landets egen frugt på dets sabbat skal tjene jer til føde, . . . og dine husdyr og de vilde dyr der er i dit land.“ — 3 Mosebog 25:6, 7.

„Du åbner din hånd — de mættes med gode sager.“ — Salme 104:28.

„Se nøje på himmelens fugle, . . . jeres himmelske Fader [giver] dem føde.“ — Mattæus 6:26.

Han giver dem livsnødvendig visdom:

’De er instinktivt vise. Om sommeren gør de deres føde klar.’ — Ordsprogene 30:24, 25.

Han kræver at der vises dem passende respekt:

„Du må ikke koge et kid i dets moders mælk.“ — 2 Mosebog 23:19.

[Kildeangivelse]

Foto: Anchorage Times/​Al Grillo

[Illustrationer på side 8, 9]

Yderst til venstre: Unge af spættet sæl, tre dage gammel

Til venstre: Hvidnæbbet lom

[Kildeangivelse]

Foto: Anchorage Times/​Al Grillo

Nederst: Søløver

Prince William Sound

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del