Olieudslip — Konsekvenserne for menneskene
SIDEN olieudslippet den 24. marts 1989 har byen Valdez oplevet en regulær befolkningseksplosion. Indbyggertallet er steget fra 2800 til over 10.000. Exxon har med løfte om høje lønninger ansat flere tusind til at rydde op efter forureningskatastrofen. Denne store tilstrømning har medført både sociale og økonomiske problemer som de faste indbyggere i denne før så fredelige lille by har vanskeligt ved at løse.
Pete Wuerpel, der er leder af nødvarslingstjenesten i Alaska, peger på nogle af de forandringer som er fulgt i kølvandet på denne invasion af folk på jagt efter højtlønnet arbejde. I et interview siger han:
„På længere sigt kan det få langt alvorligere konsekvenser for Valdez end man kan forestille sig i øjeblikket. Den enorme tilstrømning til Valdez har overbelastet byens faciliteter. I de første syv uger efter olieudslippet er telefonselskabets vognpark vokset fra 60 til over 170 lastbiler. Hverken kloaksystemet, el-forsyningen, lystbådehavnen, lossepladsen eller vejnettet er bygget til at klare det nuværende behov. I løbet af april steg antallet af biler fra 3000 til 9600. Lufthavnen, der normalt har 20 flyvninger om dagen, har været oppe på over 680. Virkningerne af alt dette er helt grotesk i betragtning af byens kapacitet.
Den krise som befolkningseksplosionen har medført er helt blevet overskygget af den opmærksomhed der har samlet sig omkring olieudslippet, de forurenede kyster, de døde fugle og havoddere samt truslen mod fiskeopdrættet og den ødelagte bestand af skaldyr. Økonomien er brudt sammen, lønningerne er løbet løbsk, forretningerne kæmper for at finde pålidelig arbejdskraft. De stigende priser belaster de fastlønnedes tegnebøger.
Hensigten med dette er ikke at forklejne skaderne efter olieudslippet men at betragte hele ulykken med dens konsekvenser for befolkningen i et bredere perspektiv. Efter min mening er det sammenbrud indbyggerne i Valdez har oplevet i deres tilværelse, helt blevet overskygget af den langt større opmærksomhed de tusinder af dræbte fugle og dyr er blevet genstand for.“
Også nogle af de oprindelige indbyggere i Valdez er blevet interviewet. Hvordan er de blevet berørt af den pludselige befolkningseksplosion i deres by?
En af de ansatte i telefonselskabet gav udtryk for sine synspunkter på denne måde:
„Der er nu gået to måneder siden ulykken skete, og alt er kaos i Valdez. Folk af alle mulige slags strømmer stadig til i tusindvis for at få et af de højtlønnede job. Nogle af dem er på kant med loven og bliver sat fast. Prostituerede kommer til for at drive deres forretning. Børnene kan ikke længere færdes frit i byen. Forældrene holder skarpt øje med dem, og det er også nødvendigt. Nogle børn bliver [dog] forsømt fordi begge forældre arbejder uafbrudt for Exxon. Mange er blevet grebet af pengebegær.
Priserne stiger og stiger. De fordobles fra dag til dag og fra uge til uge. Hvis man har et hus til leje kan man få 500 dollars (cirka 3700 kroner) i døgnet for det. Nogle steder koster værelser næsten lige så meget. Man kan endog leje plads til en seng. Huse kan lejes for 5000 til 6000 dollars om måneden — et enkelt hus er endda ifølge forlydender blevet lejet ud for 13.000 dollars om måneden. Biler er blevet lejet ud for 250 dollars om dagen.
Lønningerne hos Exxon er ligeledes steget kolossalt. Her kan forretningerne ikke følge med. Deres ansatte siger op for at arbejde for Exxon. Nyansatte bliver kun en kort tid hvorefter de søger over til oprydningsarbejdet. Det er hårdt for restaurationerne. De holder åbent døgnet rundt og serverer i tusindvis af måltider. Samtidig har nogle af dem måttet udskifte deres personale mellem fire og fem gange inden for de sidste to måneder fordi Exxon har lokket med tårnhøje timelønninger. På hospitalet har halvdelen af personalet sagt op.“
Udsigten til at tjene så mange penge er, forståeligt nok, en stor fristelse for nogle der har få midler og mange regninger. Det er meget let at tænke som så: ’Hvis jeg om søndagen kunne arbejde tolv timer for dobbelt timeløn kunne jeg både få betalt bilen og alle mine regninger!’ Men derved vil man uvægerlig forsømme sin familie og sandsynligvis skade sin åndelige sundhed. ’Men jeg vil kun gøre det for en kort periode, midlertidigt, for at få rettet op på økonomien,’ siger man til sig selv. Måske vil det gå sådan — måske ikke!
Endnu mere ildevarslende er imidlertid nogle af de følelsesmæssige udbrud som frustrationerne udløser:
„Mange har rettet deres vrede mod Exxon, en vrede der har givet sig udslag i en usædvanlig voldsbetonet adfærd,“ siger en. „Der er vendt op og ned på værdinormerne. Man kan opleve folk der på grund af frustration og vrede drives ud i en adfærd som de under normale omstændigheder ville afsky. Mange er vrede over de konsekvenser olieudslippet har fået for det smukke Prince William Sound og for de tusinder af fugle, oddere, sæler og andre dyr der længe har været deres stolthed.
En sådan vrede har fået nogle til at køre Alyeska-selskabets biler ud over vejsiden. Der er også blevet fremsat bombetrusler, ja endog mordtrusler i Valdez mod præsidenten for Exxon. Politifolk i hundredvis er blevet ansat som sikkerhedsvagter.“
En lærervikar siger:
„Mange børn må selv sørge for at komme i skole. Jeg kender en pige på fem år der går i børnehave og selv må stå op om morgenen fordi hendes mor og far er taget af sted flere timer tidligere for at være med i oprydningsarbejdet. Hun spiser sin morgenmad, går i børnehave, kommer hjem, spiser aftensmad og er helt alene indtil hendes forældre kommer hjem ved ni-titiden om aftenen. Hvordan indvirker det på hende? Hvad lærer hun af det? Nogle forældre er blevet forblindet af penge, og det går ud over deres børn. I skolen er børnene for stressede til at kunne arbejde. Lærerne prøver ikke på at tvinge dem men læser historier for dem og lader dem spille forskellige spil.“
En husmoder som har bemærket den udbredte vrede og hensynsløshed, udtaler:
„Overbefolkning medfører stress og frustration som giver sig udslag i vrede og manglende selvbeherskelse. Da forsyningerne var knappe kunne husmødre på indkøb risikere at andre kom og tog deres brød og mælk. På restauranterne brasede nogle ind og satte sig ved borde som andre havde ventet på i en time.“
En mand udtrykker bekymring for den ændring der sker i befolkningen:
„Det har fået ret alvorlige konsekvenser for området at befolkningen er mere end tredoblet, fra omkring 2800 indbyggere til over 9000. Det er vanskeligt at skaffe forsyninger, ja, blot at komme rundt i byen. Alene trafiktætheden i denne lille by skaber frustration og stress.
Mulighederne for at finde arbejde har ændret sig drastisk. Tilbud om lønninger på mellem 20 og 50 dollars i timen gør det vanskeligt at bevare en ligevægtig indstilling. Der ligger en stor udfordring i ikke at lade ønsket om materiel velstand overskygge familieforpligtelserne og de åndelige værdier. Min hustru og jeg har fået flere telefonopringninger fra venner så langt væk som i Florida, New York, Texas og Oregon, der har forespurgt om mulighederne for at få arbejde her.
Vi forstår naturligvis at økonomien for tiden er trængt overalt, men vi har anbefalet dem ikke at komme. De er Jehovas vidner ligesom vi er, og vi søger at lade det åndelige komme i første række, idet vi er optaget af møderne og af at tale med andre om Guds rige. Vi er overbevist om at det også vil være det bedste for dem — og det er bestemt ikke let at bevare denne indstilling under de nuværende forhold i Valdez. Materialismen kvæler åndeligheden, og materialismen er stærkt dominerende på disse kanter.
Hvor er det sandt som der står i Bibelen, i Første Timoteusbrev 6:10: ’Kærligheden til penge er en rod til alt muligt skadeligt, og ved at tragte efter denne kærlighed er nogle blevet ført vild fra troen og har stukket sig selv overalt med mange smerter.’“
Disse interview fandt sted to måneder efter det store olieudslip. Man havde anslået at arbejdet med at rense omgivelserne ville være færdigt den 15. september. Når oprydningsarbejdet efter ulykken er færdigt, når de tusinder af arbejdere bliver sagt op, og når pengestrømmen svinder ind, da vil de af de faste indbyggere der hele tiden har holdt sig de åndelige værdier for øje, foretage de nødvendige justeringer.
Men det kan tage år før Valdez igen bliver den lille fredelige by den engang var.
[Tekstcitat på side 12]
„Der er totalt kaos i Valdez“
[Tekstcitat på side 12]
Voldens mørke skyer truer
[Tekstcitat på side 13]
’Kærligheden til penge er en rod til alt ondt’