Fortidens kæmpekrybdyr afsløres
NÅR man står ved kanten af Red Deer River-dalen, lige syd for byen Drumheller i Alberta i Canada, står man på grænsen mellem to verdener. I øjenhøjde ser man i alle retninger ud over de endeløse hvedemarker på Albertas prærier. Retter man derimod blikket ned mod klipperne i den tørre og golde dal, får man indtryk af en verden der er helt forskellig fra vores, nemlig dinosaurernes verden.
I denne dal, hvor dybe kløfter skærer sig ind i de flerfarvede sedimentære klippelag, har man fundet i hundredvis af dinosaurknogler. Selv om nogle af de lokale folk kalder denne golde dal for „the badlands“ (ørkenagtigt område) falder både unge og ældre i forundring når de besøger stedet og ser de fossile rester af nogle af de mest forbløffende dyr der har levet på jorden.
Dinosaurerne opdages
Før 1824 havde man ingen anelse om dinosaurernes eksistens. Men det år fandt man i England fossile knogler af flere forskellige arter af kæmpemæssige krybdyr. Den engelske palæontolog Richard Owen kaldte disse dyr for dinosaurer, efter de græske ord deinos og sauros, der betyder ’frygtelig øgle’. Skønt disse dyr rigtignok var krybdyr men ikke i biologisk forstand hørte til blandt øglerne, benytter man stadig betegnelsen dinosaur.
Siden 1824 har man på alle kontinenter fundet fossiler af fortidens kæmpekrybdyr i sedimentære, eller aflejrede, klippelag. Fossilmaterialet viser at der i en periode af jordens historie fandtes repræsentanter for denne dyregruppe i ganske usædvanlig mængde og variation. Nogle levede på landjorden, andre i sumpområder. Måske levede nogle endda i vandet ligesom den flodhest vi kender i dag.
I det centrale Nordamerika har man udgravet rester af dinosaurer i store mængder. Også fodaftryk har man fundet. Prærierne i det centrale Alberta har blandt andet bidraget med næsten 500 komplette skeletter. Flere ekspeditioner fandt i 1920’erne knogler fra dinosaurer i Gobiørkenen i Centralasien. I 1940’erne fandt en sovjetisk ekspedition i Mongoliet et dinosaurskelet der var omkring 12 meter langt.
I 1986 fandt argentinske forskere på Antarktis de fossile rester af en planteædende dinosaur. Indtil da havde dette kontinent været det eneste større landområde hvor man ikke havde fundet fossiler af dinosaurer. Kort forinden havde en amerikansk forsker fundet dinosaurknogler i North Slope-distriktet i Alaska. I løbet af de sidste hundrede år har man fundet dinosaurknogler så mange steder at det nu står klart at disse dyr har været vidt udbredt i en fjern fortid.
Hvornår levede de?
Fortidskrybdyrene spillede en dominerende rolle blandt jordens livsformer. Men pludselig forsvandt de. Og eftersom de klippelag der indeholder fossile rester af mennesker, alle vegne er aflejret oven på de lag hvor fossiler af disse dyr forekommer, slutter forskerne almindeligvis at mennesket først senere viste sig på jorden.
I den forbindelse hedder det i bogen Palaeontology af James Scott: „Selv de tidligste former af Homo sapiens (mennesket) viste sig længe efter at dinosaurerne var forsvundet . . . Selv når man tager hensyn til eventuelle foldninger (ved bevægelser i jordoverfladen), er de klippelag der indeholder fossile mennesker altid yngre end de lag hvori der findes knogler af kæmpekrybdyrene, dinosaurerne. Deraf følger at de sidstnævnte stammer fra en tidligere periode end de menneskelige rester.“
I Red Deer River-dalen findes et sedimentært klippelag der indeholder knogler fra dinosaurer. Lige over dette findes et rødbrunt lag der følger konturen i skrænten. Over det rødbrune lag findes et lag af siltsten der indeholder fossiler af subtropiske bregner, hvilket viser at klimaet har været varmt. Over dette ligger flere lag kul. Længere oppe ad skrænten findes mere grovkornede jordlag. Og der er ingen dinosaurknogler i nogen af de øvre lag.
Bogen A Vanished World: The Dinosaurs of Western Canada hævder at „alle de 11 overordnede dinosaurformer . . . forsvandt fra de vestlige egne af landets indre inden for samme tidsrum“. I betragtning af dette, samt ud fra den kendsgerning at der ikke er fundet menneskeknogler sammen med dinosaurknogler, er de fleste forskere nået til den slutning at dinosaurtiden udløb før mennesket viste sig.
Nogle anfører dog at når dinosaurknogler og menneskeknogler ikke findes sammen, skyldes det at der ikke levede dinosaurer i områder hvor der var mennesker. Modstridende synspunkter som disse viser at hemmelighederne bag fossilerne ikke så let lader sig afsløre og at ingen i dag kender de eksakte svar.
Særlige karaktertræk
Forskerne mener at der engang har været et stort hav med lavt vand øst for den nordamerikanske bjergkæde Rocky Mountains. Dette hav var flere hundrede kilometer bredt og strakte sig fra det der nu hedder Ishavet til Mexico. Langs den flade kyst var der udbredte sumpskove. Fossilerne antyder at der levede mange slags dinosaurer i disse omgivelser. Edmontosaurus, en andelignende dinosaur der var omkring 9 meter lang, græssede øjensynlig flokvis i sumpene, ligesom kvæg. Denne slutning er palæontologerne nået til på baggrund af velbevarede fodspor med de karakteristiske tre tæer, samt ved undersøgelser af fossilt maveindhold.
Andre vidnesbyrd antyder at visse dinosaurer havde en social adfærd. De færdedes sandsynligvis i flokke på hundrede eller flere. Desuden viser fund af reder med æg, i lag oven på hinanden, at nogle dinosaurer vendte tilbage til samme yngleplads år efter år. Bladet Scientific American oplyser at skeletrester af dinosaur-unger, fundet i nærheden af ynglepladsen, ’giver en stærk formodning om søskendesammenhold og desuden antyder den mulighed at forældrene tog sig af deres unger efter klækningen’.
Fossilerne viser altså at fortidskrybdyrene fandtes i store mængder og i mange forskellige former. Men hvordan så de egentlig ud? Var de alle sammen gigantiske, frygtindgydende uhyrer — ’frygtelige øgler’? Hvorfor uddøde de tilsyneladende så pludseligt?
[Kildeangivelse på side 3]
Smithsonian Institution, Washington, D.C.: Foto nr. 43494