Fortidens krybdyr — forskellige i bygning og størrelse

AF ALLE uddøde livsformer er det sikkert dinosaurerne der har virket mest stimulerende på den menneskelige fantasi. Da man i sin tid dannede betegnelsen dinosaur af de græske ord der betyder ’frygtelig øgle’, havde man udelukkende fundet fossiler af store dyr. Derfor er disse dyr ofte blevet skildret som kæmpemæssige og frygtindgydende uhyrer.

Nogle af fortidens krybdyr var ganske vist kolossale og havde et frygtindgydende udseende — de vejede sandsynligvis ti gange så meget som en stor afrikansk elefant. Men i årenes løb har palæontologer også fundet knogler af langt mindre former, hvoraf nogle er på størrelse med et æsel og andre ikke er meget større end en kylling! Lad os betragte nogle af disse forunderlige fortidskrybdyr.

Flyvende krybdyr

En af de interessante grupper blandt fortidsdyrene er pterosaurerne (flyveøglerne), som indbefatter den såkaldte pterodactyl (den flyvende finger). Disse dyr hørte ikke til blandt dinosaurerne, og de var heller ikke fugle. De udgjorde derimod en selvstændig krybdyrgruppe på linje med krokodiller og dinosaurer. Nogle pterosaurer havde et vingefang på 8 meter. Et fund der blev gjort i Texas i 1975 antyder at nogle endda havde et vingefang på over 15 meter. Disse krybdyr er sandsynligvis de største flyvende skabninger der nogen sinde har levet.

Selv om pterosaurerne havde tænder, kranium, bækkenparti og baglemmer som et krybdyr, var de helt forskellige fra dinosaurerne. Og selv om de lignede fugle, med deres stive aerodynamisk udformede vinger, var de alligevel helt anderledes på flere punkter. Ligesom fuglene havde pterosaurerne hule knogler og kun få bevægelige led i vinger og ankler. Men fuglevingens bæreflade består af fjer og ikke af flyvehud som hos pterosaurerne. Desuden er det hos pterosaurerne den fjerde finger på forlemmerne der er forlænget som støtte for flyvehuden, mens det hos fuglene hovedsagelig er den anden finger der giver vingen stabilitet.

Ornithischierne

Ornithischia (’fuglebækkenagtig’) udgjorde den ene af de to krybdyrordener der populært dækkes under fællesbetegnelsen dinosauria. Hos medlemmerne af denne orden havde bækkenpartiet stor lighed med et fuglebækken, det var blot meget større. Nogle former inden for denne orden var forholdsvis små, andre var enorme. Iguanodonen kunne blive op til 9 meter lang. Hadrosaurerne (andeøglerne) gik eller løb sandsynligvis på to ben, og nogle af dem kunne blive 10 meter lange. Skeletter af flere forskellige former for hadrosaurer viser at deres over- og underkæbe havde form som et andenæb med talrige tænder.

Stegosaurerne var en gruppe ornithischier forsynet med store benplader ned langs ryggen. De gik på alle fire, målte cirka 6 meter i længden og 2,5 meter i højden over bagpartiet. For nylig er det blevet antydet at de store benplader ikke blot tjente som panser men også udgjorde en del af det system der regulerede dyrenes legemstemperatur. Baglemmerne var kraftigt byggede, mens forlemmerne var små. Dette bevirkede at det lille hoved var tæt ved jorden. Halespidsen var forsynet med lange pigge.

Til krybdyrordenen ornithischia hørte også underordenen ceratopsia eller pansrede krybdyr, der var vidt udbredt på jorden. De målte fra 1,8 til 8 meter i længden. Ikke ulig de afrikanske næsehorn havde disse pansrede ’tanks’ en stor udvækst fra kraniet som dannede et karakteristisk nakkeskjold. Den trehornede varietet triceratops var almindelig i dinosaurernes verden. De to horn over øjnene kunne blive næsten én meter lange. Der er fundet talrige fossiler af triceratops i Red Deer River-dalen i Alberta.

Saurischierne — kæmpedinosaurerne

Den anden krybdyrorden der skjuler sig bag fællesbetegnelsen dinosauria hedder saurischia (’øglebækkenagtig’). Medlemmerne af denne gruppe har et bækkenparti der i bygning ligner øglernes, men også her i meget større format. Disse dyr var både store og frygtindgydende, og svarer derfor udmærket til betegnelsen dinosaur. En af disse kæmper var apatosaurus (tidligere kaldet brontosaurus) — en planteædende dinosaur der gik på alle fire, og som kunne blive op til 21 meter lang og veje omkring 30 tons. Både i Nordamerika og Europa har man fundet skeletter af disse dinosaurer.

Den lige så store diplodocus havde ganske vist ben, men på grund af dens lange hals og hale havde den et slangeagtigt udseende. Med en længde på 27 meter er det desuden den længste dinosaur man har fundet. Den vejede dog en smule mindre end apatosaurus. Diplodocus, der er fundet i Nordamerika, havde næseborene placeret på oversiden af hovedet, hvilket satte den i stand til at holde sig næsten helt neddykket.

Så er der brachiosaurus. Et skelet fundet i Tanzania målte 21 meter i længden. Man anslår at nogle eksemplarer vejede over 85 tons. Med en højde på 12 meter og kroppens bagudrettede hældning havde den en vis lighed med en giraf.

I 1985 fandt man et usædvanlig stort fossil i New Mexico i De Forenede Stater. Direktøren for New Mexicos Naturhistoriske Museum gav det navnet seismosaurus. Efter alt at dømme har dyret været omkring 30 meter langt og har måske vejet 100 tons!

Den bidsk udseende tyrannosaurus rex („konge-tyran-øglen“) var omkring 12 meter lang, 3 meter høj ved hoften og målte godt 6 meter i højden når den stod på bagbenene. Hovedet kunne være op til 1,2 meter langt, og den store mund var forsynet med adskillige 15 centimeter lange kegleformede tænder. Baglemmerne var kraftigt byggede mens forlemmerne var ganske små. Desuden havde tyrannosaurus en kæmpemæssig hale. Man antager nu at tyran-øglen ikke gik omkring i oprejst stilling men at den holdt kroppen vandret mens den brugte halen til at flytte kroppens tyngdepunkt og derved holde balancen.

Scenen skifter

Fossilerne viser helt klart at der har levet dinosaurer i stort tal over hele jorden, i et oldtidslandskab der forsvandt for længe siden. Disse forbløffende dyr uddøde sammen med en lang række af andre dyr og planter. Med hensyn til hvornår dette fandt sted siger palæontologen D. A. Russell: „Desværre er de dateringsmetoder vi råder over noget upræcise når det gælder om at tidsfæste begivenheder der fandt sted for så længe siden.“

Hvad skete der med fortidens kæmpekrybdyr? Hvad fortæller det os at de fremstod pludseligt og forsvandt lige så pludseligt? Sætter dinosaurernes eksistens spørgsmålstegn ved grundlæggende principper i den darwinistiske evolutionsteori? Disse spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel.

[Diagram på side 8, 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

9 meter

6 meter

3 meter