Hvordan man overkommer mere på kortere tid

’Hvor blev tiden af?’ Det har du sikkert spurgt dig selv om mange gange. Hvis du har det som de fleste, sker det oftere end du bryder dig om at tænke på.

Forslagene i denne artikel henvender sig først og fremmest til husmødre, men da mænds og kvinders uge jo er lige lang, er spørgsmålet om hvordan man gør bedre brug af tiden, relevant for alle.

Prioritér

Alt her i tilværelsen tager tid. Vi er derfor nødt til at lade nogle gøremål komme forud for andre. Selv om husmoderen en kold vintermorgen allerhelst blev liggende under den varme dyne, gør vækkeuret hende ubarmhjertigt opmærksom på at det er tid at stå op og lave morgenmad til familien og sende børnene i skole.

Og prioritering er nødvendig hvis husholdningen skal fungere. Der er en tid til at købe ind og en tid til at lave mad, en tid til at gøre rent og en tid til at vaske tøj, en tid til at slappe af og en tid til at studere, og en tid til at sørge for at børnene laver deres lektier og huslige pligter og — ja, listen er uendelig.

Har du også et job ved siden af? Så gør den øgede byrde af forpligtelser tiden endnu mere kostbar. Du har ingen tid at spilde, og du kan ikke udsætte alting til en anden dag. Derfor mener mange husmødre at en plan er absolut nødvendig hvis de skal nå det hele.

„Jeg kunne ganske enkelt ikke nå hvad jeg sætter mig for, hvis ikke jeg planlagde min dag,“ fortæller Josephine, der er moder til seks børn i alderen fra 2 til 15 år. Sandra, der har tre børn, har et 25-timers job ved siden af, og hun istemmer: „Hvis jeg ikke planlagde dagen, ville jeg simpelt hen ikke kunne klare det.“

Utvivlsomt afhænger din prioritering af hvor kostbar du mener at tiden er. Sådan har Lola det. Ud over at hun klarer sine forpligtelser over for sin mand, sætter hun mellem 90 og 100 timer til side hver måned til at undervise andre ved hjælp af Bibelen. Hun siger: „Tid betyder meget for mig. Jeg synes ikke at jeg kan være bekendt at lade andre vente på mig. Og når de der tager skødesløst på aftaler opdager at tiden er kostbar for mig, prøver de på at undgå at lade mig vente.“

Planlæg opgaverne

Hvorfor overkommer nogle husmødre næsten aldrig det de skal? Eller hvorfor klager nogle over at de har for lidt tid? Kunne det blandt andet skyldes at de ikke tilrettelægger deres arbejde? I gamle dage tog det en hel dag at vaske og endnu en dag at stryge, samtidig med at der hver dag skulle købes ind og laves mad. I dag kan husmødre i de fleste lande ved hjælp af god planlægning gøre rent, lave mad og vaske og tørre tøj samtidig. Moderne hjælpemidler har givet mange kvinder overskud til både at klare de huslige pligter og passe et erhvervsarbejde.

Men udnytter du den anselige transporttid eller ventetid hos for eksempel lægen eller tandlægen? Hvad med at strikke, hækle eller brodere? Mange husmødre læser eller skriver breve og indkøbslister på disse tidspunkter. Var det ikke en idé at sy eller lave noget andet håndarbejde til en i familien næste gang du sætter dig ned for at se tv? Modtageren vil sikkert sætte større pris på det du selv har lavet end på noget du har købt, og du har et håndgribeligt bevis for at du ikke har spildt tiden!

Der er dog noget du skal passe på. Prøv ikke krampagtigt at udnytte hvert eneste minut. Så risikerer du at blive slave af klokken, og det berøver dig glæden. Der skal også være tid til bare at sætte sig ned og se tilbage på det man har udrettet. Det kan være værdifuldt!

Princippet med ligevægt gælder også når man vil spare penge. Hvis man skal bruge tid og benzin på at hente et billigt tilbud i den anden ende af byen, kan besparelsen hurtigt forsvinde. Hvis ens budget er stramt, er det selvfølgelig vigtigt at spare, men måske var det en idé at købe ind ét sted; så véd man hvor man finder varerne (og sparer tid) og hvornår der er tilbud (og sparer penge).

Vælg det bedste tidspunkt

Hver enkelt kvinde har sit eget indre ur. Nogle arbejder bedst om morgenen, mens andre først har energi om eftermiddagen. Hvis du er A-menneske, er det derfor vigtigt at du overstår de mest krævende opgaver om formiddagen. Planlæg efter dine kræfter. Hvis du har job, hvad så med at aftale arbejdstid efter hvornår du er mest oplagt? Er du derimod B-menneske, så gem de større projekter til senere på dagen når du har overskud til det.

Mary er morgenmenneske, og da hun regner forkyndelsen for sin vigtigste beskæftigelse, har hun fået deltidsarbejde om eftermiddagen. Derved kan hun forkynde når hun er mest oplagt. Kan du indrette din dagsplan på lignende måde?

Vær realistisk

Hvis en dagsplan skal være brugbar må man ikke forsøge at knibe for meget ind i den. Man vil sandsynligvis blive skuffet og modløs hvis man forsøger at være den helt perfekte husmoder eller medarbejder, især hvis man ikke er helt rask. Man må kende sine begrænsninger.

Dolly, der har en kronisk lidelse, fortæller: „Min mand er rejsende tilsynsmand, og jeg afpasser mine planer efter hans. Vi bor i en lille beboelsesvogn, og jeg klarer mine opgaver efter at han har klaret sine. Min sygdom hindrer mig i at gøre alt hvad jeg gerne ville; men tjenesten får førstepladsen når jeg er ved kræfter. Det huslige gemmer jeg så til senere.“

Vær fleksibel

Under stress viser det sig hvad stof man er gjort af. Hvis en kvinde kan holde hovedet koldt i en kritisk situation, kan hun overkomme langt mere end hvis hun lader sig slå ud.

Sandra fortæller hvordan hun behersker stressfølelsen: „Når der opstår en uventet situation og jeg føler mig voldsomt belastet, slapper jeg ganske enkelt af. Jeg ved godt at det lyder sært, men det virker. Når jeg har fået styr på mig selv, kan jeg beslutte hvad der først skal gøres, og jeg tager energisk fat på at klare den uventede situation. Hvis jeg ikke slapper af, kan jeg ikke prioritere rigtigt. Engang kom nogle middagsgæster flere timer for tidligt, men i stedet for at blive grebet af panik lavede jeg mad samtidig med at jeg underholdt gæsterne så godt jeg kunne. Alle tog det afslappet og hyggede sig.“

Få andre til at hjælpe

Det er engang blevet sagt at den bedste chef er den der omgiver sig med dygtige medarbejdere. Får du andre til at give dig en håndsrækning? Den medarbejder der føler sit arbejde værdsat, vil være mere motiveret for at hjælpe, og det samme gælder i hjemmet. Desværre er nogle kvinder så pedantiske med husførelsen at det afskrækker andre fra at være med. Det er sikkert forklaringen på at nogle husmødre altid er overbebyrdede, mens manden og børnene tilsyneladende ignorerer hendes behov.

Opmuntrer du andre til at hjælpe når det er tiltrængt? Og beder du om hjælp, eller kræver du den? Du får lettere din mand og dine børn til at være med hvis du siger: „Kunne jeg få dig til . . .?“ end hvis du siger: „Gør det eller det.“

En husmoder siger rosende om sin hjælpsomme mand: „Han er virkelig god til det. Når jeg er sløj, sender han mig i seng og laver selv mad. Han og børnene slår sig sammen om at klare det huslige, og det er jeg meget glad for!“

Det er sådan manden og børnene bør være! Men om de er det, afhænger især af om moderen lærer børnene at være tidsbevidste og have arbejdsglæde. Sådanne børn vil som regel gerne hjælpe, eftersom de finder glæde ved at være med til at nå et fælles mål.

Det siger sig selv at nogle vil spilde tiden uanset hvad andre gør eller siger. Dem kan man ikke lave om på, men vi kan selv gøre fremskridt. Vi kan gøre det til vort forsæt at se realistisk på vores brug af tiden, planlægge bedre, prioritere rigtigt og få andre til at give en hånd med når det er tiltrængt.

[Illustrationer på side 15]

Prioritering er nødvendig hvis husholdningen skal fungere godt