Hvorfor denne splittelse?

IFØLGE et religionsleksikon er der tre grundlæggende årsager til religiøse splittelser eller skismaer, nemlig læremæssig, organisatorisk og politisk uenighed. Lad os se om situationen inden for den katolske kirke passer ind i dette mønster.

Teologi eller sandheden fra Bibelen?

I sin egen analyse af årsagen til de aktuelle splittelser i den katolske kirke skriver præsten René Laurentin: „For mig er den afgørende årsag tydelig, nemlig ideologiske meningsforskelle.“ Han sigter til den progressive ideologi som modsætning til den traditionelle konservatisme som ærkebiskop Lefebvre står for. Den dominikanske prior Jean-Pierre Lintanf siger: „Troen er én, teologierne er forskellige.“

De ideologiske afvigelser der skaber splittelse inden for kirken, kunne undgås hvis kirken byggede sin lære på Bibelen. Faktisk erklærede Det Andet Vatikankoncil også: „Det hellige ord er et dyrebart redskab i Guds mægtige hånd til at udvirke den enhed som Frelseren tilbyder alle mennesker.“ Men det samme koncil undergravede Bibelens forenende værdi ved at udtale: „Kirken bygger ikke sin forvisning om alle åbenbarede sandheder på Den Hellige Skrift alene. Følgelig må både Skriften og Traditionen anerkendes og æres med lige mål af andagt og ærbødighed.“ Videre hedder det: „Den hellige teologi forlader sig på Guds skrevne ord i forening med den hellige Tradition.“

Jesu ord til farisæerne kan træffende overføres på den katolske kirkes læremyndighed: „I [har] sat Guds lov ud af kraft for jeres overleverings skyld.“ (Mattæus 15:6, da. aut.) En oprigtig katolsk kvinde har til et fransk katolsk tidsskrift skrevet: „Hvis gejstligheden ikke længere føler sig motiveret til at prædike Guds ord, kan det da overraske at de troende bliver færre eller søger andre steder hen? (Med Jehovas Vidner og traditionalisterne er det anderledes på grund af deres tro.)“

En splittet gejstlighed

Lad os også se på de organisatoriske årsager til splittelserne i kirken. Det skisma ærkebiskop Lefebvre udløste, havde direkte forbindelse til de katolske dogmer om „apostolsk succession“ og pavens overhøjhed som primas. Lefebvre hævder at „den magt til at undervise, herske og helliggøre som Kristus tildelte sine apostle, . . . videreføres i kirkens bispekollegium.“ Modsat hævdes det at biskoppen af Rom, paven, er „den øverste af alle biskopperne, ikke blot i rang, men også i præstelig myndighed“. — New Catholic Encyclopedia.

Men bygger disse læresætninger på Bibelen? Samme katolske leksikon indrømmer at „man ikke i Det Nye Testamente finder nogen udtalelser af Kristus om hvordan den apostolske myndighed skulle videregives“. Værket vedgår også at „pavens primat“ (overhøjhed) ikke blev „forstået klart eller udtrykkeligt bekendt“ i den latinske kirke før det femte århundrede.

I disse tider udfordres den katolske kirkes hierarkiske struktur fra øverst til nederst. Den viser sig at være en splittende faktor idet biskopper, teologer, præster og lægfolk åbent erklærer sig uenige med paven i spørgsmål om tro, moral og kirkeledelse. I „Köln-erklæringen“ hedder det: „Hvis paven overskrider sin kompetence, kan han ikke forlange lydighed i katolicismens navn.“

Politisk splittelse

Den engelske avis Economist har skrevet: „Som Lefebvre-tilhængerne ser det, er deres kirke blevet offer for en sammensværgelse der har udleveret den til marxister, modernister og protestanter. Monsignore Lefebvre mener at den franske revolution gav rum for at en beklagelig modernisme og liberalisme vandt indpas i verden, og at Det Andet Vatikankoncil gav rum for at den franske revolution . . . vandt indpas i kirken.“ Mange højreorienterede katolikker er af samme opfattelse. Modsat mener venstreorienterede katolikker at samfundsreformer er påkrævede, og nogle går så vidt at de accepterer tanken om væbnet revolution. Politik er således endnu en splittende faktor blandt katolikker.

Til slut i artiklen „Hvorfor denne splittelse blandt kristne?“ skriver René Laurentin at den katolske kirkes troværdighed beror på om den lever op til Jesu ord: „Derpå skal alle kende, at I er mine disciple, om I har indbyrdes kærlighed.“ — Johannes 13:35, da. aut.

Ved hjælp af denne prøvesten har mange oprigtige katolikker verden over fundet at den katolske kirkes påstand om at være den eneste sande kirke ikke er troværdig. Mange har erkendt at det er sandt hvad Jesus sagde: „Et Hus, som er i Splid med sig selv, kan aldrig bestaa,“ og er derfor ’umærkeligt på vej bort fra kirken’. — Mattæus 12:25, Konstantin-Hansen.

Ikke så få katolikker søger nu et ’hus’ som består af sande kristne der er forenede i ægte broderkærlighed og hverken er splittede af ubibelske dogmer, et uenigt hierarki eller modstridende politiske holdninger. Tusinder har fundet hvad de søgte da de begyndte at komme sammen med Jehovas vidner.

[Illustration på side 9]

Jesus fordømte farisæerne fordi de fulgte deres overleveringer frem for Guds ord