Hvorfor den „dybe bekymring“?

PAVE JOHANNES PAUL II har udtrykt „fortvivlelse“ over det skisma ærkebiskop Lefebvres traditionalistiske katolske bevægelse har afstedkommet. Han tilføjede at kirken har reageret med „dyb bedrøvelse“.

Den katolske præst Joaquín Ortega, vicesekretær ved den katolske bispekonference i Spanien, siger beklagende: „Vi er forfaldet til ’supermarkeds-katolicisme’. Folk vælger og vrager efter deres eget hoved, som om vore læresætninger var konserves på en hylde.“

Ærkebiskop Lefebvre fastholder at Det Andet Vatikankoncil forrådte den traditionelle katolske kirke ved at muliggøre forandringer, hvorved koncilet efter hans mening rystede katolikkernes tro på at de står i den eneste sande kirke.

International Herald Tribune har sammenfattet Lefebvres og hans tilhængeres argumenter således: „Traditionalisterne hævder at enten tog kirken fejl før koncilet eller også tager den fejl nu, men mener ikke at begge dele kan være tilfældet. De siger at hvis kirken tog fejl inden koncilet, tog den måske også fejl vedrørende andre lærepunkter. ’Vi er her for at tilkendegive vor samhørighed med den kirke der har eksisteret til hver en tid,’ udtalte ærkebiskoppen.“

Mange oprigtige katolikker spekulerer imidlertid på om det kirken lærte og gjorde før Det Andet Vatikankoncil var rigtigt eller forkert.

Liberale katolikkers bekymring

Mange liberalt indstillede katolikker ængstes for at det de ser som fremskridt udvirket ved Det Andet Vatikankoncil skal blive undermineret som følge af Lefebvre-sagen. Deres ængstelse har fået næring ved nylige officielle udtalelser fra Vatikanet, for eksempel af kardinal Ratzinger. I sin egenskab af præfekt ved Kongregationen for Troslæren, der i fire hundrede år hed Inkvisitionen, er han den rene katolske tros nidkære vogter.

Han har for eksempel udtalt: „Skismaer opstår kun når nogen hører op med at elske og leve efter bestemte sandheder og værdinormer i den kristne tro.“ Reformvenlige katolikker gruer for at kardinalen tænker på „sandheder og værdinormer“ der kendetegnede den katolske kirke før Det Andet Vatikankoncil.

Frygtens stemme har ladet sig høre i artiklen „Et skismas pris“ i den franske avis Le Monde. Heri stod: „Hvem ved om Vatikanet ikke — uden selv at vide eller indrømme det — er begyndt at praktisere ’traditionalisme uden Lefebvre’? . . . Er [Vatikanet] ikke i færd med at forsøge at vinde de traditionalistisk indstillede gejstlige og lægfolk tilbage igen, og frem for alt gøre katolsk autoritet og katolske værdinormer gældende hvor disse anfægtes mest åbenlyst, især i Vesteuropa og Nordamerika?“

Afvigende teologer

I januar 1989 udsendte 163 katolske teologer fra Vesttyskland, Holland, Østrig og Schweiz en udtalelse der nu er kendt som Köln-erklæringen. I ugerne efter indløb der sympatitilkendegivelser fra hundreder af katolske teologer i andre lande, deriblandt Italien. Teologerne slog sig i tøjret fordi Vatikanet egenmægtigt havde udnævnt en konservativ gejstlig til ærkebiskop af Köln og derved var gået imod det lokale hierarkis ønsker. Protesten gjaldt dog ikke kun udnævnelsen af biskopper fra højrefløjen, men også de skridt Vatikanet har taget til at lukke munden på teologer der afspejlede „den teologiske tankegang som Det Andet Vatikankoncil lagde vægt på“. Teologerne betvivlede også pavens ret til at gennemtrumfe sine synspunkter „inden for doktrinundervisningen“, især angående fødselskontrol.

Kardinal Ratzinger gav utvetydigt svar på tiltale ved at meddele at de der forkaster Vatikanets holdning til fødselskontrol og skilsmisse fejlfortolker begreberne „samvittighed“ og „frihed“ og øver vold på kirkens traditionelle lære. For nylig mindede han gejstlige i USA om at de ikke burde lade deres undervisning præge af teologernes „disharmoniske koncert“.

Mange katolikker desorienterede

I et interview med Le Monde har en fransk katolsk teolog erklæret: „Det vil være forkert at hævde . . . at denne krise kun berører teologerne. De sætter blot ord på særdeles mange katolikkers bekymring.“

Mange oprigtige katolikker spekulerer på om den oprørske ærkebiskop Lefebvre trods ekskommunikationen har ’tabt et slag men vundet krigen’. Der gøres faktisk indrømmelser over for Lefebvre-tilhængerne i et forsøg på at få dem tilbage i folden. Messen holdes atter på latin i mange kirker, og der indsættes konservative biskopper. Interessant nok spørger traditionalistiske katolikker: ’Hvorfor blev monsignore Lefebvre ekskommunikeret når katolske præster i Holland kan velsigne homoseksuelle „ægteskaber“, og sydamerikanske præster kan gå ind for den revolutionære befrielsesteologi uden at blive forvist fra kirken?’

Dette forvirrer mange katolikker. En fransk katolik har i det katolske dagblad La Croix skrevet: „Almindelige kristne som jeg, lider under at [kirkens stridende parter] ikke får talt ud og når til enighed. Nogle er umærkeligt på vej bort fra at udøve deres tro, og måske endda fra kirken.“

Utvivlsomt kan sådanne kirkemedlemmer ikke forstå hvorfor den kirke de anser for at være den eneste sande, er så splittet. Præsten René Laurentin har spurgt: „Hvorfor denne splittelse blandt kristne?“ Lad os kort se på nogle af årsagerne hertil.

[Tekstcitat på side 7]

„Traditionalisterne hævder at enten tog kirken fejl før koncilet eller også tager den fejl nu, men mener ikke at begge dele kan være tilfældet.“ — International Herald Tribune.