Dyreforsøg — En ligevægtig holdning

DE FLESTE mener at dyreforsøg har været menneskeheden til uvurderlig gavn, skønt omkostningerne måske kan diskuteres. Selv tilhængerne af voldelig kamp mod dyreforsøg har haft nytte af nye lægelige erfaringer, operationsteknikker og lægemidler.

Martin Stephens fra USA’s Forening til Dyrenes Beskyttelse indrømmer: „Vi må ærligt erkende at dyreforsøg har givet nogle gode resultater. Men vort langsigtede mål er at dyreforsøg ophører fuldstændig.“ (Bladet Parade, 9. oktober 1988) Vicki Miller, der leder Torontos Forening til Dyrenes Beskyttelse, siger: „Jeg indrømmer at der ved århundredskiftet til en vis grad var tale om god brug af dyr. Det var berettiget at man ved dyreforsøg lærte at behandle sukkersyge. Men den slags er overflødigt nu hvor vi råder over alle mulige alternative fremgangsmåder.“ — Torontoavisen Sunday Star.

Hun er også blevet spurgt hvad hun ville sige til ræsonnementet: Hvis en rotte må dø for at redde et barns liv, er det prisen værd. Hvis der ikke foretages dyreforsøg, dør børn for at redde rotter. Hun svarede Torontoavisen Globe and Mail: „Det er et stærkt følelsesladet spørgsmål og derfor næsten umuligt at tage stilling til . . . Det er et valg mellem to ubehagelige muligheder.“

I den foregående artikel stillede vi spørgsmålet: „Hvis dyreforsøg kunne redde en i vores familie fra en pinefuld sygdom eller døden, ville vi så være imod det?“ John Kaplan, juraprofessor ved Stanford-universitetet i Californien, formulerede et svar i tidsskriftet Science for november 1988: „Modstanderne af dyreforsøg har sjældent været så principfaste at de påbød deres læge ikke at benytte resultaterne af biomedicinske dyreforsøg når det ville gavne deres familie eller dem selv, og de har heller ikke på forhånd frasagt sig muligheden for at drage nytte af lægevidenskabelige fremskridt der bygger på dyreforsøg. Vi kan beundre den principfasthed der får Jehovas vidner til at afvise blodtransfusion . . . og får dem der er imod pelsdyrjagt til ikke at gå med pels. Men vi må energisk bekæmpe den ideologi der får modstanderne af dyreforsøg til at fremme deres sag, ikke ved deres eksempel, men ved med uhæderlige argumenter at fratage alle andre disse goder.“

I tidsskriftet Science for 10. marts 1989 skrev redaktøren: „Offentligheden bør have at vide at dyreforsøg også gavner andre dyr. Faktisk blev en vaccine mod kvægpest, et virus der udsætter millioner af kreaturer for en langsom og pinefuld død, udviklet ved dyreforsøg; vaccinen anvendes nu af Verdenssundhedsorganisationen på millioner af kreaturer i Afrika.“

Et bibelsk synspunkt

Efter den verdensomspændende vandflod på Noas tid gav Jehova Gud Noa og hans efterkommere, deriblandt os, dette påbud: „Alt hvad der bevæger sig og lever må tjene jer til føde. Ligesom jeg gav jer de grønne planter, giver jeg jer hermed det alt sammen. Kun kød med dets sjæl — dets blod — må I ikke spise.“ (1 Mosebog 9:1, 3, 4) De måtte også gerne klæde sig i dyreskind. Dette var ikke misbrug af menneskets gudgivne herredømme over dyreriget. — 1 Mosebog 3:21.

I Vågn op! for 8. september 1980 hed det: „Hvis man må spise dyrene for at opretholde livet, synes det rimeligt at mene at man også må bruge dem til lægevidenskabelige forsøg for at redde menneskeliv. Dette retfærdiggør imidlertid ikke ubegrænsede og ofte værdiløse gentagne forsøg hvor dyrene lider voldsomt.“ Bibelen misbilliger tydeligvis dyrplageri. — 2 Mosebog 23:4, 5, 12; 5 Mosebog 25:4; Ordsprogene 12:10.

Mange læger og forskere indrømmer at dyreforsøgsmodstanderne har udrettet noget godt. „Meget af det dyreværnsforeningerne siger er yderliggående, men sandt,“ medgiver en forsker. „Dyrenes liv og lidelse har sandelig også noget at sige,“ har den amerikanske forsker Jeremy J. Stone erklæret. „Man kan betale viden for dyrt,“ samstemmer den engelske fysiolog dr. D. H. Smith. „Vi tilslutter os ønsket om at gøre forskningen mindre smertevoldende, at passe dyrene godt og nedbringe antallet af forsøgsdyr,“ udtaler dr. J. B. Wyngaarden fra USA’s Nationale Sundhedsinstitutter. Og en dyreværnsaktivist indrømmer: „Tidligere var det næsten et udtryk for ens mandighed at man anvendte forsøgsdyr uden at regne det for noget særligt. I dag er det god tone at overveje alternativer.“

„Alternativer“ er nøgleordet. Forskerne indrømmer at de måske aldrig når så vidt at de helt kan undgå dyreforsøg, men hvor som helst og når som helst det er muligt leder de efter alternativer. For eksempel anvender man ikke længere kaniner til graviditetsprøver, da disse prøver nu kan udføres med en kemisk proces. Tusinder af marsvineliv bliver skånet nu hvor man kan isolere tuberkelbaciller i vævskulturer, en metode som også kan erstatte visse prøver der udføres på mus. Og en alternativ prøve på hønseæggehinder fritager talrige kaniner for at lægge øje til den pinefulde Draize-prøve. Alle der føler med dyrene håber at man hurtigst muligt finder mange andre alternativer til dyreforsøg.

Det bedste alternativ til dyreforsøg er imidlertid det paradis sande kristne længe har ventet på og bedt om. Jehova Gud, den kærlige Skaber, har lovet at alle sygdomme og selv døden vil blive fjernet for evigt. I Guds lovede nye verden vil menneskene og dyrene for altid holde fred med hinanden, og intet vil skræmme dem. Og da der heller ikke mere findes sygdomme, er der heller ikke behov for dyreforsøg. Dyrplageri vil høre fortiden til. — Esajas 25:8; 33:24; 65:25; Mattæus 6:9, 10.