Unge spørger:

Hvordan kan jeg blive lykkelig når jeg mangler den ene af mine forældre?

„Børn som har begge deres forældre hos sig kan have deres eget værelse og få nyt tøj. Jeg har ikke mit eget værelse og får næsten aldrig det tøj jeg kan lide. Mor siger at hun ikke har råd. Jeg føler mig som en tjenestepige, med alt det jeg skal lave derhjemme — det er som om jeg bliver snydt for noget af min barndom.“ — Shalonda, 13 år.

DET ideelle er at bo sammen med begge sine forældre. To kærlige forældre kan yde mere hjælp og støtte end én. „To er bedre end en,“ siger Bibelen, „for tilsammen kan de arbejde mere effektivt.“ — Prædikeren 4:9, Today’s English Version.

På trods af at der bliver flere og flere eneforsørgerfamilier skammer mange unge sig over kun at have den ene af deres forældre. De føler ikke at de kan klare det pres og de problemer de udsættes for. Hvordan vil det gå dig hvis du berøves omsorgen og kærligheden fra den ene af dine forældre? Er din tilværelse så dømt til at mislykkes? Nej, langtfra.

Meget afhænger af dit syn på situationen. Ordsprogene 15:15 lyder: „Alle den nødstedtes dage er onde, men den hvis hjerte er vel til mode har altid fest.“ I harmoni med dette princip siger dr. Helen Mendes: „Eneforsørgerfamilier må se sig selv som et team og må acceptere sig selv som en intakt familie“ — ikke et opløst hjem. Hun tilføjer: „Sådanne familier ændrer fuldstændig indstilling og livssyn når de begynder at opfatte sig selv som socialt acceptable enheder.“ Men er det realistisk at være så positiv?

Kvalitet — ikke kvantitet

Nogle eksperter siger i bladet Family Relations: „At man bor sammen med begge forældre er ingen garanti for at man får kærlighed, omsorg og god vejledning . . . En fysisk tilstedeværende mor eller far kan godt være psykisk fraværende meget af tiden.“ Så din lykke afhænger ikke af om du har begge dine forældre, men af hvordan de er og hvor meget de tager sig af dig. Som psykologen Richard A. Gardner bemærker: „Dårlige forældre, uanset om der er en eller to af dem, gør børn ulykkelige; og gode forældre, hvad enten der er en eller to, hjælper børn til at vokse op og blive sunde og lykkelige.“ Ofte gør eneforældre en beundringsværdig indsats for at vise deres børn tilstrækkelig opmærksomhed.

Melanie på sytten siger: „Det er ikke gået glat siden far forlod os. Det har været meget hårdt for mor eftersom hun nu må arbejde. Men vi kommer til de kristne møder og får studeret, hvilket vi sjældent gjorde dengang far boede hos os.“ Hun tilføjer: „Vi foretager os også mere på familieplan og er meget tæt knyttet til hinanden. Selvfølgelig savner jeg min far, men jeg er meget glad for at bo sammen med mor.“ Hvis også din mor eller far bestræber sig for at opdrage dig „i Jehovas tugt og formaning“, vil du ligeledes kunne trives selv om jeres familiestruktur ikke svarer til idealet. — Efeserne 6:4.

Lær at økonomisere

Der kan imidlertid tårne sig nogle praktiske vanskeligheder op. En undersøgelse viser at umiddelbart efter en skilsmisse går nogle eneforsørgerfamilier 70 procent ned i levestandard. Mange af disse familier må derfor spinke og spare.a

Hvad kan du stille op? Du har sikkert ikke megen indflydelse på familiens finanser. Men du kan være med til at spare og forhindre unødigt spild. (Jævnfør Johannes 6:12.) Rodney siger: „Jeg passer på ikke at slå noget i stykker eller smide noget væk derhjemme, for det koster jo penge at reparere og erstatte tingene. Jeg slukker lyset og de elektriske apparater som ikke bruges. Det er med til at formindske vores elregninger.“

Tony på fjorten ser sagen under en anden synsvinkel. Han siger: „Børnene i skolen får deres forældre til at købe modesko og modetøj til dem. De nægter at gå i skole hvis ikke de får den slags tøj.“ Tony tilføjer: „Jeg har ikke det sidste nye modetøj, men jeg er pæn og ren, og jeg passer på det jeg har. Mor gør det så godt hun kan; jeg vil ikke belaste hende yderligere.“ Hvis du viser medfølelse vil det ikke alene spare på jeres begrænsede midler, men også i høj grad opmuntre din far eller mor. — 1 Peter 3:8.

Man kan også spare meget ved at skære ned på sit forbrug af snacks og junk food. En ung pige, Rita, fortæller: „Det er måske ikke lige så spændende at spise derhjemme som på en burgerbar, men det er billigere.“ Klogt sagt! Andre unge har et job efter skoletid og bidrager til familiens underhold. Danny på tretten giver sin mor de penge han tjener på sin avisrute. „Når jeg har betalt termin, gas, telefon, og købt mad og nyt tøj,“ forklarer hans mor, „er det hans penge vi lever af. Danny er en god dreng; han har ikke noget imod det.“ Ved at samarbejde på denne måde ’ærer man sine forældre’. — Mattæus 15:4.

Men før du får et fritidsjob må du hellere snakke med din far eller mor.b Hvis du arbejder for meget kan det nemlig gå ud over dit skolearbejde, dine pligter hjemme eller de kristne møder. (Hebræerne 10:24, 25) Som regel kan forældre klare sig uden at børnene behøver at overtage en større del af forsørgeransvaret. Men under alle omstændigheder er jeres indtægter begrænsede. Husk at selv om materielle ting og penge er gode at have, opfordres kristne til at være tilfredse med „føde og klæder“. — 1 Timoteus 6:8-10; Lukas 12:15.

Det kan for eksempel være at jeres familie må flytte til et mindre hus eller en lejlighed, så du bliver nødt til at dele værelse med en af dine søskende. Det skal du ikke være ked af. Ved opfindsomt at udnytte pladsen eller dele værelset med en skillevæg, kan I godt have noget privatliv.

Psykologen Richard A. Gardner giver skilsmissebørn dette råd: „Det er godt at huske at penge — og det man kan købe for penge — ikke er det vigtigste i livet. . . . Ens lykke i livet afhænger først og fremmest af hvordan man er som menneske og hvordan man behandler andre mennesker.“ (Jævnfør Apostelgerninger 20:35.) I samklang hermed skrev Apostelen Paulus: „Jeg har lært, uanset i hvilken situation jeg er, at klare mig med hvad jeg har.“ — Filipperne 4:11, 12.

Det kan godt være at du må påtage dig et større ansvar for at familien fungerer end hvis du boede sammen med begge dine forældre. Betragt ikke dette som negativt, men se det som en chance for at hjælpe din far eller mor og som en oplæring til at bære et fremtidigt ansvar.

Overbebyrdet

Det sker af og til at unge får læsset et større ansvar over på deres skuldre end de kan bære. Dette kan især være et problem for dig hvis du er det ældste barn. Hvad kan du gøre ved det? Prøv at snakke med dine forældre og forklar hvori problemet består. Måske kan du foreslå en mere ligelig fordeling af pligterne. Nogle familier udarbejder for eksempel en liste over de forskellige familiemedlemmers opgaver. For at det ikke hele tiden skal være den samme der udfører det ubehagelige arbejde, lader nogle familier opgaverne gå på omgang.

Forslagene i denne artikel kan forhåbentlig hjælpe dig til at få det bedste ud af din nuværende situation. Ikke sådan at forstå at du ikke fra tid til anden ville ønske at du også havde haft den anden af dine forældre hos dig. En ung pige ved navn Carrie siger det sådan: „Man kommer aldrig rigtig over smerten, men den bliver mindre. Det er ligesom et modermærke på hånden. Det er der altid, men nogle gange lægger man ikke mærke til det.“

Det har stor betydning hvor meget du bestræber dig for at klare situationen. Trods ulemperne ved at mangle den ene af sine forældre, kan man skabe sig en god og tilfredsstillende tilværelse!

[Fodnoter]

[Illustration på side 16]

Din mor eller far sparer tid og penge hvis du selv smører madpakke