En datamaskine der kan se vort indre
Af Vågn op!-korrespondent i New Zealand
GENNEM et aflangt vindue så jeg noget besynderligt. En mand lå på et bord omgivet af folk i hvide kitler. Med hovedet først blev manden ført ind i noget der lignede en kæmpemæssig blyantspidser! Var det et mareridt? Eller var det en scene fra en science fiction-film? Hvad var det der skete?
Det foregik her i New Zealand, på vort lokale hospital i Dunedin på South Island. Den enorme blyantspidser er faktisk en højteknologisk røntgenmaskine, en såkaldt CT- eller CAT-skanner, der bruges ved røntgentomografi. De tre bogstaver er en forkortelse af Computerized Axial Tomography. Ordet tomografi kommer af et græsk ord der betyder ’at skrive et snit’, og det er netop hvad en CAT-skanner gør. Den tager røntgenbilleder af et „snit“ af patienten og „skriver“ eller registrerer hvad den ser.
Måske tænker du at denne enestående røntgenmaskine kun kan have interesse for læger og videnskabsmænd, men folk her på South Island har været så opsat på at få en CAT-skanner at de har iværksat en offentlig indsamling og købt én. De to naboprovinser, Otago og Southland, indsamlede 7.500.000 kroner til den, hvilket svarer til et bidrag på godt 20 kroner for hver mand, kvinde og barn i hele området. Det lokale universitet og dets medicinske fakultet gjorde meget for at fremme offentlighedens interesse for denne maskine. Ja, der bliver faktisk flere og flere af disse CAT-skannere i verden.
Hvordan fungerer den?
Hvis du har prøvet at være til en røntgenundersøgelse, kan du sikkert huske at du skulle ligge eller stå op mod en stor flad skærm og forholde dig helt roligt. Derefter blev der sendt usynlige røntgenstråler gennem din krop og en fotografisk plade bag dig blev belyst. De fleste røntgenstråler blev absorberet eller standset når de mødte nogle knogler. Andet væv og andre organer, afhængigt af deres vægtfylde, absorberede strålerne i forskellig grad. Resultatet blev et skyggebillede af dit indre, der viste knoglerne i lyse toner, og væv og organer i cirka otte forskellige grå nuancer.
Almindelige røntgenstråleapparater ville være udmærkede hvis knogler og organer lå på rad og række som varer i et butiksvindue, men det gør de nu engang ikke. Nogle knogler og organer er placeret bag andre. Så hvordan kan man tage røntgenbilleder af dem? Man kan jo ikke flytte rundt på organerne som med skolebørn der stilles op til et klassebillede. Fotografen må derfor flytte sig — og røntgenbillederne må tages fra forskellige vinkler.
CAT-skannerens specielle ’blyants’-konstruktion gør det muligt at tage billeder hele vejen rundt om kroppen. Syv hundrede forskellige optagelser i over 250 grålige nuancer af et enkelt „snit“ eller lag af patienten. Alle disse optagelser af patientens indre giver et langt mere detaljeret sygdomsbillede end man tidligere har kunnet få.
Hvad bruges datamaskinen til?
Selv om det er enestående at man kan få taget så mange røntgenbilleder, er det sin sag at tyde alle disse optagelser. Forestil dig en travl kirurg tage hjem efter en udmattende arbejdsdag med 700 røntgenbilleder af en patients maveregion. Om natten må han så undersøge alle billederne for at være klar til operationen næste dag. ’Umuligt,’ tænker du sikkert. ’Hvordan skal han kunne nå at studere alle disse billeder?’
CAT-skanning kan måske sammenlignes med det der sker når man med en lygte lyser gennem et glas koldt vand fyldt med isterninger mens man holder en plade op bagved. Lyset passerer gennem glasset og isen og afsætter skygger på pladen. Hvis man nu drejer lygten og pladen rundt om glasset, dannes der forskellige skyggebilleder — uden at man dog kan finde den helt nøjagtige form på hver eneste isterning.
Det kan en datamaskine imidlertid. Røntgenstrålerne registreres af elektroniske detektorer og ikke af fotografiske plader. Datamaskinen udregner hvordan patienten så ud indvendig da strålerne passerede igennem, ved omhyggeligt at sammenligne intensiteten af de røntgenstråler der bliver sendt mod patienten med intensiteten af de stråler som slipper igennem. Datamaskinen nøjes ikke blot med at bestemme formen men den har så stor kapacitet at den endda kan vise forskellene mellem almindeligt blod og størknet blod, og mellem hjernevæv og væske. Den kan faktisk også registrere meget små forskelle i vævstætheden, hvilket almindelige røntgenbilleder ikke kan.
Hvordan kan man få gavn af den?
CAT-skanneren er blevet meget populær blandt læger på grund af de ekstra oplysninger den kan give. En CAT-skanner afslører måske en lille blød vævssvulst som et almindeligt røntgenbillede ikke ville have vist — og dette kan i den efterfølgende behandling betyde livet for patienten. Skanneren er også populær blandt patienter som meget hellere vil „snittes“ elektronisk end kirurgisk. Man kan undgå en stor del af de risikable undersøgende operationer med alle de ubehageligheder og komplikationer de fører med sig. De som søger at undgå dette spørger måske derfor deres læger om ikke de i stedet kunne blive undersøgt af en CAT-skanner.
CAT-skanneren kan være en hjælp selv når en operation er uundgåelig. En professor der leder en afdeling for radiologi ved et universitets medicinske fakultet understreger at en CAT-skanner kan gøre operationer lettere at udføre fordi den giver kirurgerne detaljerede oplysninger om patientens indre. „CAT-skanneren serverer det hele på et sølvfad,“ siger professoren. Dette er en stor fordel for både læge og patient.
CAT-skanneren har dog sine begrænsninger. Selv om den kan afsløre mange sygdomstegn, og ofte på et tidligt stadium, kan den ikke helbrede. Skanneren kan nedsætte antallet af meget ubehagelige, og til tider farlige, undersøgelser, men den kan ikke altid overflødiggøre operation. Man bør ikke gå til lægen og forlange en CAT-skanning hver gang man har hovedpine. Husk på at alle røntgenstråler frembyder en ganske vist ringe men dog målelig helbredsfare. Røntgenfotografering bør derfor ikke anvendes uden vægtige lægelige grunde. Hvis lægen anbefaler at man bliver CAT-skannet, kan man glæde sig over denne enestående teknologi.
[Illustration på side 26]
På vej ind i en CAT-skanner
[Kildeangivelse]
Camerique/H. Armstrong Roberts