Hvad skyldes spiseforstyrrelser?

„En spiseforstyrrelse dukker ikke bare pludseligt op uden grund. Den er et symptom, et tegn på at vedkommende har personlige problemer.“ — Nancy Kolodny, socialrådgiver.

SPISEFORSTYRRELSER er ikke noget nyt fænomen. Nervøs spisevægring blev første gang beskrevet i 1873, men symptomerne har efter forlydende været kendt i omkring 300 år. Det ser imidlertid ud til at der siden den anden verdenskrig er sket en voldsom stigning i antallet af anoreksitilfælde. Noget lignende gør sig gældende med bulimi. Sygdommen har været kendt i mange århundreder, men i de sidste årtier er antallet af bulimitilfælde „steget eksplosivt“, som det siges i en bog om emnet.

Hvad er det der fremprovokerer spiseforstyrrelser? Er det et resultat af arvelige faktorer, eller er det en usædvanlig reaktion på en kultur der forherliger slankhed? Kan det have noget med familielivet at gøre? Det er svært at sige. Som Nancy Kolodny siger, er dét at definere en spiseforstyrrelse „ikke så nemt som at stille en diagnose på mæslinger eller skoldkopper, hvor lægen kender den præcise årsag og ved hvordan man pådrager sig sygdommen, hvor længe den varer, og hvordan den bedst kan behandles“.

Nogle forskere peger ikke desto mindre på en række omstændigheder der kan være medvirkende til at man udvikler spiseforstyrrelser. Lad os se på nogle af dem.

Slankekulturen

I de velstående lande bliver modeindustriens tændstiktynde fotomodeller et forbillede for letpåvirkelige unge, og de indoktrineres det synspunkt at en pige kun er smuk hvis hun er slank. Et sådant fordrejet budskab får mange kvinder til at stræbe efter at opnå en vægt der både er usund og urealistisk lav. Dr. Christine Davies siger: „Gennemsnitskvinden måler 165 centimeter og vejer 66 kilo. Gennemsnitsmodellen måler 180 centimeter og vejer 50 kilo. Femoghalvfems procent af os hører ikke til den sidstnævnte kategori og vil heller aldrig komme til det.“

Til trods for dette vil nogle kvinder gøre næsten hvad som helst for at opnå det de opfatter som den ideelle krop. En undersøgelse blandt 3452 kvinder i 1997 viste for eksempel at 24 procent ville være villige til at ofre tre år af deres liv for at få den vægt de ønskede sig. En del af dem der var med i undersøgelsen, sagde at „livet kun er værd at leve hvis man er slank“. Toogtyve procent af de adspurgte sagde at modebladenes fotomodeller havde påvirket deres opfattelse af sig selv da de var unge, hvilket fik rapporten til at konkludere: „Man kan ikke længere komme uden om at mediebilleder af fotomodeller har en enorm indflydelse på hvordan kvinder betragter sig selv.“

Det er ikke overraskende at de der er i størst fare for at blive påvirket af mediernes unaturlige idealer, er dem der mangler selvrespekt. Socialrådgiver Ilene Fishman siger: „Dybest set drejer det sig om manglende selvværdsfølelse.“ Noget tyder på at folk som har accepteret deres udseende, sjældent udvikler spiseforstyrrelser.

Mad og følelser

Mange eksperter siger at spiseforstyrrelser ikke kun er et spørgsmål om mad. Nancy Kolodny siger: „En spiseforstyrrelse er som et rødt flag der fortæller en at man skal være opmærksom på noget i sin tilværelse som man i øjeblikket ignorerer eller fortrænger. En spiseforstyrrelse er et vink til en om at man ikke taler åbent om de belastninger og frustrationer man oplever.“

Hvilke belastninger og frustrationer kunne der være tale om? For nogle kunne det dreje sig om familieproblemer. Geneen Roth fortæller at da hun var barn, blev mad, især søde sager, hendes „forsvar mod smækkede døre og skænderier. Når jeg fornemmede at mine forældre var ved at komme op at skændes, fik jeg, lige så let som man skifter tv-kanal, mine tanker væk fra den verden hvor jeg var prisgivet min mors og fars nåde og barmhjertighed, og koncentrerede mig om en verden hvor der ikke var andet end mig og smagen af søde sager i min mund.“

Nogle gange har spiseforstyrrelser dybereliggende årsager. Bogen The New Teenage Body Book bemærker: „Undersøgelser viser at de der har et seksuelt traume (på grund af et seksuelt misbrug), ubevidst kan forsøge at beskytte sig ved at gøre sig seksuelt utiltrækkende og ved at fokusere på noget der giver dem tryghed, som for eksempel mad.“ Man bør dog naturligvis ikke forhastet konkludere at en der lider af en spiseforstyrrelse, er blevet seksuelt misbrugt.

Spiseforstyrrelser kan dog også forekomme selv i et tilsyneladende stabilt miljø. Et potentielt offer for nervøs spisevægring er en pige der ikke får lov til at træffe sine egne beslutninger eller give udtryk for negative følelser. Udadtil er hun føjelig, men indvendig oplever hun store følelsesmæssige kvaler og synes ikke at hun har kontrol over sit eget liv. Da hun ikke tør gøre oprør, koncentrerer hun sig om det eneste hun har kontrol over, nemlig sin krop.

Det skal dog bemærkes at spiseforstyrrelser ikke altid er et resultat af familieproblemer eller et seksuelt traume. Nogle udvikler spiseforstyrrelser fordi vægten er et generelt problem i familien. Den ene af forældrene er måske overvægtig eller konstant på slankekur og har udviklet en overdrevent forsigtig eller frygtsom holdning til mad. For andre kan pubertetens indtræden være årsag til at de får spiseforstyrrelser. De legemsforandringer der er en naturlig del af overgangen fra barn til voksen, kan medføre at pigen opfatter sig selv som tyk, især hvis hun udvikler sig hurtigere end sine jævnaldrende. Hvis overgangen virker skræmmende på hende, tager hun måske nogle drastiske metoder i brug for at slippe af med sine kvindelige former.

Ifølge nogle forskere kan der foruden de følelsesmæssige faktorer være en fysisk faktor der spiller ind. De peger for eksempel på at bulimi kan have noget at gøre med hjernens kemi. De hævder at den del af hjernen der kontrollerer stemningslejet og appetitten, er involveret, og at det kan være forklaringen på hvorfor antidepressiva undertiden kan lindre bulimikerens symptomer.

Under alle omstændigheder er det vanskeligt for forskerne at finde en enkeltårsag til nervøs spisevægring og bulimi. Men hvad kan der gøres for at hjælpe dem der lider af spiseforstyrrelser?

[Illustration på side 7]

Anorektikere har ofte en forvrænget opfattelse af sig selv

[Illustration på side 8, 9]

Mediernes budskab er at slankhed er lig med skønhed