Blodtransfusion og gruppepres

I dag nægter mange mennesker, deriblandt læger, at tage imod blodtransfusion. Hvorfor? Ikke af religiøse grunde, som Jehovas vidner, men af medicinske grunde. Det at modtage en andens blod er nemlig forbundet med sundhedsfare. For eksempel kan man pådrage sig hepatitis og AIDS, og ens immunsystem kan blive svækket. Men i de fleste tilfælde hvor blodtransfusion kommer på tale, er venner og hospitalspersonale tilbøjelige til at presse patienten til at sige ja. Og ofte bliver selv de behandlende læger udsat for gruppepres.

I The Journal of the American Medical Association for den 25. juli 1990 hedder det: „Vidnesbyrdene viser at blodprodukter, ligesom andre lægemidler, ofte anvendes uhensigtsmæssigt . . . Vi har foretaget et rundspørge blandt 122 almindelige kirurger, ortopædiske kirurger og narkoselæger på tre hospitaler for at vurdere de forskellige kliniske og ikkekliniske faktorers indflydelse på en beslutning om blodtransfusion. Vi har fundet store huller i lægernes viden om transfusionsrisici og -indikationer.“

Hvilke „ikkekliniske faktorer“ er der tale om? Rapporten lyder i uddrag: „Lægerne påvirkes i deres beslutningstagning af kolleger gennem den professionelle og sociale omgangskreds. Gruppepresset er stærkest når flere læger arbejder sammen . . . I dette miljø bliver afgørelser til tider truffet ud fra en overordnet eller indflydelsesrig fagfælles forventning, eller et ønske om at følge gruppens normer eller at undgå kritik.“

Ifølge artiklen „var der dog kun 10 procent som vedgik at de en gang om måneden eller mere havde givet en potentielt overflødig blodtransfusion for at stille en kollega tilfreds . . . Hele 61 procent af de yngre læger svarede at de mindst én gang om måneden havde givet transfusioner som de mente var overflødige, fordi en mere erfaren læge havde anbefalet det.“ Hvad andet end professionelt gruppepres kan foranledige en læge til at give blodtransfusion?

„Nogle læger giver behandling uanset hvad, fordi de hellere vil gøre sig skyldige i gerningssynder end undladelsessynder.“ En medicinsk ekspert „mener at man ofte følger regelen ’først og fremmest gøre noget’ frem for det gamle påbud primum non nocere (først og fremmest ikke gøre skade). Denne tendens til først og fremmest at handle kan være noget af forklaringen på hvorfor der gives overflødige blodtransfusioner.“

Er patienterne klar over farerne ved blodtransfusion? „Ifølge lægerne er det sædvanligvis hver anden af de patienter der skal have en transfusion af røde blodlegemer, som giver udtryk for bekymring over transfusionsfarerne.“

Dette viser at man, når læge og patient er godt underrettet i spørgsmålet om blodtransfusion, langt bedre vil kunne undgå unødige farer. Velunderrettede kristne har dog en endnu bedre beskyttelse — Jehovas forbud mod misbrug af blod. — 1 Mosebog 9:3, 4; 3 Mosebog 17:13-16; Apostelgerninger 15:19, 20, 28, 29.