Mexico City — et uhyre der vokser og vokser?

Af Vågn op!-​korrespondent i Mexico

„MEXICO CITY er noget af et uhyre . . . som forbløffende nok fungerer endnu,“ bemærker den mexicanske arkitekt Teodoro González de León. Tidsskriftet National Geographic har kaldt byen for „en uhyggelig kæmpe“. Men for Carmen, der blev født dér for 30 år siden, „er det en pulserende storby med beskedne mennesker som forstår at glæde sig og at nyde de små ting i livet — deriblandt deres yndlingsretter enchiladas, tamales, tortillas og mole.“

Mexico City er med sine 15 millioner indbyggere i øjeblikket en af verdens største byer, og i århundreder har den været en blomstrende storstad.a Den blev grundlagt i 1325, hed oprindelig Tenochtitlán, og var hovedstad i aztekerriget. Aztekerne opførte den på en ø i Texcoco-søen. For at give den plads til at vokse fyldte de efterhånden jord i søen. Byen forblev dog en kanalby omgivet af vand. Da spanierne kom dertil i 1519, forbløffedes de over dens pragt, skønhed og orden. Dengang havde den 200.000 til 300.000 indbyggere.

Kontrasternes by

Mexico City er som de fleste storbyer plaget af fattigdom og kriminalitet, men har også mange tiltalende sider. Dens utrolige vækst er i ordets egentligste forstand foregået kaotisk, og alligevel finder man i den indre by en af verdens største parker, El Bosque de Chapultepec, på 647,5 hektarer. Her findes både småskove, søer, restauranter og museer. Parken er desuden skueplads for en lang række kulturbegivenheder. Hvert år opføres Tjajkóvskijs ballet „Svanesøen“ på søbredderne — en meget smuk tradition! For dem der ikke kan tage væk fra byen i weekenden er parken et åndehul hvor de kan slappe af og more sig.

Der knejser også flere rascacielos, skyskrabere, over Mexico City, skønt byen ikke kan hamle op med New Yorks eller Chicagos skyline. La Torre Latinoamericana er en 44-etagers jordskælvssikret bygning fra 1956. Den hviler på 361 funderingspæle for at kunne modstå jordrystelser. Fra restauranten på 40. og 41. etage har man et smukt udsyn over byen, ikke mindst når dens millioner af lys kastes ud i den fløjlssorte nat. Byens højeste skyskraber, el Centro de Comercio Internacional de Méjico, er endnu ikke færdigbygget. Den er på 54 etager og skal blandt andet huse internationale kontorer for verdenshandel.

Mexico City er vokset ud over alle grænser. Benito Juárez internationale lufthavn, der engang lå uden for byen, ligger nu praktisk talt i bymidten. Den er en af verdens travleste lufthavne med et månedligt passagertal på cirka en million.

I Mexico City mødes kontrasterne. Butikscentre, enorme rigmandsvillaer, førsteklasses hoteller og boligblokke med luksuslejligheder ligger klos op ad triste og trøstesløse slumkvarterer. Men modsat mange andre verdensbyer myldrer byens gader af liv om natten.

Storbyproblemer

Mexico City breder sine arme ud som en kæmpeblæksprutte. Byen dækker nu over 1000 kvadratkilometer — hele El Distrito Federal og en del af staten Mexico. Mange landsbyer og forstæder er blevet indfanget af byens tentakler.

Naturligvis har en by af så enorme dimensioner vældige problemer at slås med. Det største er overbefolkningsproblemet, som igen skaber forureningsproblemer, boligmangel, knaphed på livsfornødenheder samt en konstant stigende kriminalitet. Gennem stadig folkeoplysning har man forsøgt at nedbringe fødselsraten, men problemet er at storfamilier er en kulturarv i Mexico og betragtes som udtryk for manddomskraft og kvindelig frugtbarhed. Desuden flytter mange landboere til byen for at skabe sig en bedre tilværelse. Befolkningen vokser stadig, skønt jordskælvet i 1985 tvang tusinder væk fra byen. Folk flytter hen hvor der er arbejde og bedre overlevelsesmuligheder.

„Uhyret“ lider af åndenød

Luftforureningen i Mexico City er i de seneste ti år blevet kritisk. I 1960’erne blev en del af byen kaldt for „det mest gennemsigtige kvarter“. I dag er luften ikke gennemsigtig i nogen dele af byen. I nyhedsmedierne har der lydt advarende røster. Et videnskabeligt tidsskrift oplyser at „luftforureningen i Mexico-dalen har nået en farlig grænse“. Tidsskriftet Time skriver: „De tre millioner biler og 7000 dieselbusser, hvoraf mange er gamle og i elendig stand, forpester luften. Det samme gør de omkring 130.000 fabrikker som repræsenterer mere end 50 procent af hele Mexicos industri. Den samlede dagsdosis af kemisk luftforurening er på 11.000 tons. Bare det at trække vejret menes at svare til at ryge to pakker cigaretter daglig.“

Og situationen bliver værre og værre. Avisen El Universal for 12. oktober 1989 bragte følgende udtalelse af direktøren for Det Uafhængige Institut for Økologisk Forskning: „Forureningsgraden i Mexico City er alarmerende, eftersom alle mennesker i storbyområdet gennemsnitlig indånder 580 gram skadelige stoffer om dagen.“ Hvert år bliver der udspyet over fem millioner tons forureningsstoffer i byen.

Bystyret har for nylig taget skridt til at bekæmpe forureningen. Opfordringen til at køre flere i samme bil til og fra arbejde, er dog gået upåagtet hen. Derfor har et vist antal biler hver dag nu fået kørselsforbud, idet man ifølge en regeringsrapport har konstateret at „transportkøretøjer daglig udstøder 9778 tons giftstoffer“ — hvoraf privatbilerne tegner sig for de 7430 tons.

Under ordningen med „bilfri dag“ får privatbiler på skift kørselsforbud en dag om ugen, afhængigt af det sidste tal i deres registreringsattest eller af bilens farve. Dette betyder at 20 procent af byens tre millioner privatbiler hver dag er ude af drift. Oprindelig skulle ordningen kun gælde om vinteren for at afværge en klimaændring, men nu forsøger myndighederne at få gjort den permanent. De der ikke adlyder får kæmpebøder og skal igennem et større tovtrækkeri for at få deres konfiskerede bil tilbage. På grund af disse barske metoder har de fleste bilister valgt at støtte ordningen.

Et andet skridt har været at forbedre benzinkvaliteten ved at mindske blyindholdet. Desuden kræves der nu at alle køretøjer med mellemrum får deres udstødning kontrolleret. I henhold til de nye miljølove skal fabrikker forsynes med forureningsbekæmpende installationer. Nogle firmaer har måttet dreje nøglen om fordi de ikke har opfyldt miljøkravene. Skønt disse kampagner har begrænset forureningen en smule, har de langtfra fjernet den. Som resten af verden har Mexico behov for en universalløsning på sine problemer.

I nær fremtid, når Guds rige hersker, vil menneskene udnytte deres ressourcer fornuftigt. Til den tid vil de ikke klumpe sig sammen i storbyer men bo hvor der er lys og luft, med gode betingelser for en lykkelig tilværelse. Indtil da er der ikke andet at gøre end at leve med røgen og støjen i Mexico City og glæde sig over byens gode sider — deriblandt dens farverige, gæstfri mexicanske befolkning. — Åbenbaringen 11:18; 21:1-4.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 26]

Skyskrabere og trafikmylder i Mexico City