Iguaçufaldene — juveler på et grønt tæppe

Af Vågn op!-​korrespondent i Brasilien

„ET AF naturens største vidundere i Sydamerika.“ Sådan indleder et opslagsværk sin beskrivelse af disse storslåede vandfald, som ligger i nærheden af det sted hvor grænserne mellem Argentina, Brasilien og Paraguay mødes. Vandfaldene er blevet en særlig stor seværdighed på grund af deres naturlige omgivelser — nemlig en uberørt tropeskov. Ja, de er som juveler på et grønt tæppe. Det er forståeligt nok et af de steder i Sydamerika som turister absolut bør besøge.

På guarani, et indiansk sprog, betyder „Iguaçu“ „stort vand“. Og stort er det, eftersom dets brusende fald kan høres på en afstand af 30 kilometer. Afhængigt af årstiden kan man tælle næsten 300 steder hvor vandet vælter ud over en umådelig høj klippeskrænt. Nogle af disse udgør et enkelt frit fald, mens andre rammer en afsats på halvvejen for derefter at fortsætte ned i kløften. Man har anslået at der i regntiden styrter 10.000 kubikmeter vand ned i sekundet. I en stor gryde forneden dannes en mængde tågedis og støvregn som bevirker at man på en solskinsdag kan se den ene flotte regnbue efter den anden.

Hovedattraktionen i denne fantastiske forestilling er imidlertid det berømte Garganta do Diabo (Djævlekløften). En turistbrochure beskriver det som „det mest majestætiske panorama i hele forestillingen, nemlig en kreds af fjorten vandfald der bruser ned ad klippeskrænter der er næsten 90 meter høje“.

Det bedste syn af vandfaldene får man uden tvivl fra en helikopter. Efter en sådan tur sagde en turist: ’Piloten kunne tydeligvis mærke vor glæde over den smukke udsigt. I stedet for at flyve langt udenom som han plejer at gøre, fløj han adskillige gange frem og tilbage i hele den dybe floddal mens videokameraerne snurrede og fotografiapparaterne klikkede. Resultatet blev meget flotte billeder af dette udsnit af Jehovas skaberværk.’

Andre besøgende nøjes med en slentretur langs de mange stier, hvor der også venter spændende oplevelser. På den brasilianske side af grænsen kan man se alle vandfaldene, hvorimod man på den argentinske side kan vandre lige op til hvert enkelt vandfald, og nogle steder endda krydse dem fra ø til ø på broer af beton. Mange besøgende gør begge dele. De indstiller deres kameraer og fryder sig ved synet af de imponerende vandfald som er indhyllet i den enorme, frodige og grønne regnskov, der strækker sig lige så langt øjet rækker.

Hvis man ser godt efter kan man se svalerne når de hastigt flyver ind og ud af støvregnskyerne og op i trætoppene for derefter at styrtdykke igen. Eller flokkene af skræppende, grønne papegøjer som dykker ned i vandfaldet nær toppen, hvor vandet ikke er så dybt, og derefter hager sig fast til klippekanten for pludselig at dukke op igen og flyve til trætoppene, hvor de sidder og pudser sig. Og hvis man ser nøje efter vil man kunne se de store hængende reder som er bygget af den larmende, rødgumpede cacique, der tilhører væverfuglene. De lever i kolonier, og deres reder, som fremstilles af lange græsstrå, hænger ned fra træernes yderste grene. Alt dette, samt den store mangfoldighed af sommerfugle, gør det til en farverig og spændende oplevelse at besøge vandfaldene.

Ja, for rigtig at kunne sætte pris på Iguaçufaldene må man selv se og høre dem. I 1939 grundlagde man i Brasilien Iguaçu National Park, som danner de smukke, naturlige omgivelser for dette formidable skue. Nej, ingen af de mange tusind turister der årligt besøger nationalparken bliver skuffede.

[Kort på side 24, 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Iguaçufaldene

BRASILIEN

ARGENTINA

PARAGUAY