„Muldvarpefolket“

KOLDE vintre. Lune undergrundsbaner. Et voksende antal hjemløse. Disse tre faktorer i forening har skabt et uhyggeligt storbyfænomen i New York, nemlig tunnelboerne, eller „muldvarpefolket“, som nogle kalder dem. På gangbroer, trapper, i tomme lagerrum, og i andre forladte afkroge af denne vældige, 1100 kilometer lange, labyrint, holder de til. I en for længst nedlagt banetunnel på Manhattan har adskillige af de skønsmæssigt 75.000 hjemløse installeret sig i tomme betonrum, i nicher og på afsatse. Nogle har endda rejst små hytter i tunnelen.

Men tunnellivet er barskt. Rotter på størrelse med katte løber rundt i mørket. Hvert år bliver i snesevis af mennesker kørt ihjel af tog der drøner gennem tunnelerne, eller de mister livet på den strømførende midterskinne. Politiet gennemsøger regelmæssigt sporene i jagten på hjemløse. Jernbanearbejdere følger efter og rydder de improviserede boliger af vejen. Man fjerner senge, tæpper, radioer og fjernsyn, og i nogle af tunnelens skjulesteder river man endda tapet ned fra væggene.

Men de hjemløse vender tilbage. Som en betjent siger til The New York Times, får politiets aktioner dem blot til midlertidigt at flytte et andet sted hen i tunnelsystemet. „Det er en kortsigtet løsning,“ siger han. Men hjemløshed er ikke et kortvarigt problem. Ifølge et skøn er der hele to millioner hjemløse alene i De Forenede Stater. Og på ét år er antallet af hjemløse vokset med 18 procent. Der er derfor tydeligvis brug for at få løst problemerne på langt sigt. Ifølge Bibelen lover menneskehedens Skaber at gøre dette, og at sørge for at alle mennesker en dag kan bygge deres eget hus og bo i det, og glæde sig over et liv uden fattigdom og hjemløshed. — Esajas 65:21-23.