Sladderens magt

DEN unge kvindes selvmord vakte bestyrtelse i den lille engelske by. Endnu mere chokerende var undersøgelseskommissionens konklusion: ’Dræbt af ubegrundet sladder!’ Bysladder om den unge kvinde havde drevet hende til selvmord. — Rumor and Gossip — The Social Psychology of Hearsay af Ralph L. Rosnow og Gary Alan Fine.

Det går sjældent så galt, men der er ingen tvivl om at sladder har stor magt. På den ene side er hyggesnak en almindelig måde at udveksle oplysninger på. På den anden side har onde rygter udløst regeringskriser, splittet familier og ødelagt karrierer.

Sladder kan give søvnløse nætter, bekymringer og fordøjelsesbesvær. Du er uden tvivl også selv nu og da blevet offer for sladder. Skribenten William M. Jones skriver at man inden for forretningsverdenen „må leve med risikoen for at nogen på et eller andet tidspunkt i ens karriere vil forsøge at stikke en kniv i ryggen på én“.

Næsten overalt i verden bliver sladder betragtet som forkasteligt. Blandt seminoleindianerne i De Forenede Stater bliver det at tale dårligt om nogen sidestillet med at lyve og stjæle. I ét vestafrikansk samfund risikerede rygtesmede tidligere at få skåret læberne af eller, endnu værre, at blive henrettet! I historiens løb har man altså forsøgt med forskellige midler at aflive uvederhæftige rygter.

Fra det 15. til det 18. århundrede var det i England, Tyskland og senere i De Forenede Stater almindeligt at man ydmygede rygtesmede ved at spænde dem fast til en stol og dykke dem gentagne gange i vand.

Den slags straffemetoder er for længst gået samme vej som blokken og gabestokken. Helt op i nyere tid har man dog bekæmpet sladder. I 1960’erne blev der i De Forenede Stater oprettet såkaldte rygtekontrolcentre for at bremse statsfjendtlige rygter. Noget lignende er sket i Nordirland og England. Nogle steder forbyder lovgivningen endda udspredning af løse rygter der har det formål at skade visse pengeinstitutter.

Trods alle forholdsregler trives sladderen. Det svirrer stadig med rygter. Hverken love eller andre menneskelige bestræbelser har kunnet knække sladderens svidende brod. Alle vegne møder man sladder: Nabosladder, kontorsladder, butikssladder, selskabssladder og familiesladder. Sladderen har optrådt i alle kulturer, racer, civilisationer og sociale lag. En ekspert siger: „Det er næsten lige så almindeligt at sladre som at trække vejret.“ Han tilføjer: ’Det er en indgroet del af den menneskelige natur.’

Sladderen afslører ganske rigtigt ofte en meget mørk side af den menneskelige natur. Den der sladrer finder glæde ved at drage andre ned i snavset, fordreje sandheden og forpeste andres tilværelse. Men snak om løst og fast er ikke nødvendigvis af det onde. Ved at kende den hårfine grænse mellem ondsindet sladder og harmløs snak kan man undgå at skade andre — og sig selv.

[Illustration på side 4]

I gamle dage blev rygtesmede spændt fast til en stol og dykket i vand

[Kildeangivelse]

Historical Pictures Service