Er radon en sundhedsfare i dit hjem?

EN INGENIØR der arbejdede på kernekraftværket ved byen Limerick i den østlige del af De Forenede Stater, opdagede at han — selv når han ikke havde været inde på kraftværkets område — havde så megen radioaktivitet i kroppen at han kunne aktivere en strålingsalarm. Da man kunne fastslå at det ikke var på kernekraftværket han optog det radioaktive stof, begyndte man at undersøge hans hus. Det viste sig at være dér forklaringen lå.

En 68-årig missionær var ved at komme sig efter en dobbeltbypass-hjerteoperation, men havde vanskeligt ved at få sin blodprocent op selv om han fik medicin for det. Så spurgte lægen ham blandt andet om han nogen sinde havde været udsat for radioaktiv stråling.

„Ja,“ svarede han. „Da jeg var i begyndelsen af tyverne arbejdede jeg to år som tekniker på en fabrik hvor jeg var i kontakt med radon.“

„Det er sandsynligvis forklaringen på problemet,“ sagde lægen.

Både ingeniøren ved kernekraftanlægget og manden der led af blodmangel havde været udsat for en usynlig fare, nemlig radon.

Men hvad er radon egentlig? Og kan det udgøre en fare også i dit hjem?

Hvad er radon?

Radon er en lugt- og farveløs luftart, et af de seks grundstoffer der er kendt som ædelgasser eller inaktive luftarter. Radon adskiller sig imidlertid fra de fem andre luftarter ved at være radioaktiv. Det er et henfaldsprodukt der stammer fra det radioaktive grundstof radium.

De radioaktive grundstoffer udsender stråling eller partikler når de henfalder eller ændrer sig til andre stoffer. For eksempel bliver det radioaktive metal uran efterhånden omdannet til radium og til sidst til bly. Når et radiumatom henfalder, udsender det stråling og bliver til et radonatom. Radon henfalder siden til radioaktive produkter der betegnes som dets døtre.

Den hastighed hvormed et radioaktivt stof henfalder, kaldes halveringstiden. Radons halveringstid er knap fire dage. Det betyder at i løbet af fire dage vil halvdelen af den oprindelige mængde radon være henfaldet til andre stoffer. Halveringstiden for radium er derimod 1660 år, og for uran er den 4.500.000.000 år! Uran forekommer altså naturligt i langt større mængder end radium eftersom halveringstiden er så meget længere.

Kilden til problemet

I enhver uranforekomst vil der altid være en bestemt mængde radium og en lille mængde radon. Og det er radon, den radioaktive luftart, der volder problemer eftersom den kan trænge ind i husene.

Mængden af uran i klipper og jord varierer meget fra sted til sted. Det betyder at der i nogle områder vil sive betydelige mængder radon op fra jorden. Hvis radon slipper ud i fri luft vil det snart forsvinde. Men hvis udsivningen finder sted under et hus kan der ske en ophobning hvorfra det gradvis siver ind i huset gennem revner i fundamentet eller væggene, eller gennem vand- og afløbsrør.

Radon findes også i grundvandet og kan altså komme ind i husene sammen med vandet. Faren ved kontakt med radon består ikke så meget i at man får det ind med drikkevandet men snarere i at denne luftart frigives og indåndes i brusebadet eller når man koger vand.

Hvor stor fare der kan være på færde fremgår af tilfældet med ingeniøren fra kernekraftværket. Det viste sig at fundamentet til hans hus lå over et uranholdigt klippefremspring. Mængden af radioaktivt stof i dagligstuen blev målt til 3200 pikocurie. Det amerikanske miljøtilsyn anbefaler at man tager skridt til at mindske koncentrationen af radon i boliger hvor der kan måles mere end 4 pikocurie pr. liter luft.a

Ifølge en beregning modtog denne familie i løbet af ét år en stråledosis svarende til 260.000 røntgenundersøgelser! Faren for at de ville udvikle lungekræft var derfor stærkt forøget. Familien flyttede klogeligt ud indtil situationen var klaret. „Jeg ryger ikke og har aldrig rørt alkohol mens jeg var gravid,“ sagde ingeniørens kone bittert. „Og så kommer mine børn til at leve midt i en radioaktiv sky!“

Der er også målt store koncentrationer af radon på lokaliteter i Danmark, England, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Sverige og Tyskland. Mange der har arbejdet i uranminer er døde af lungekræft. En skribent ved The New York Times siger: „Ingen betvivler længere at [radon] kan fremkalde lungekræft, en sygdom der tidligere tog livet af halvdelen af uranminearbejderne, som hver dag inhalerede store mængder af henfaldsprodukter efter radon.“

Hvor stor er faren?

Det radon man får ned i lungerne ved vejrtrækningen, udgør ikke i sig selv nogen væsentlig sundhedsfare, eftersom det stort set kommer ud igen inden det henfalder. Det der kan være farligt er derimod ’datterprodukterne’ efter radon når det henfalder. Disse stoffer er kemisk aktive og binder sig til små støvpartikler der kan forblive i lungerne. På den måde kan lungevævet blive bestrålet indefra. Som dr. Anthony Nero jun., der er seniorforsker på Lawrence Berkeley Laboratory ved University of California, forklarer: „Når [de radioaktive henfaldsprodukter efter radon] først er kommet ned i lungerne vil de på grund af deres korte halveringstider højst sandsynlig henfalde [dér].“

Det er først i de senere år at man er begyndt at undersøge hvor stor fare der er ved radon i boligen, og ingen kender sikkerhedstærskelen. I begyndelsen af 1991 sænkede det amerikanske miljøtilsyn det beregnede antal dødsfald som skyldes radon. „Vi har tidligere anslået at op mod 21.000 kræftdødsfald om året skyldes radon. Dette antal er sandsynligvis 16.000,“ siger dr. Richard J. Guimond, der er talsmand for miljøtilsynet. Ikke desto mindre siger han videre: „Radon er stadig en af de største sundhedsfarer vi står over for.“ Ingen kræfttilfælde kan imidlertid med sikkerhed henføres til radon i boligen.

Nogle mener endda at faren ved radon er stærkt overdrevet. William Mills, forhenværende chef for det amerikanske miljøtilsyn, siger at det antal kræfttilfælde der efter sigende skyldes radon er alt for højt, fordi mange af disse dødsfald i stedet burde tilskrives rygning. „Jeg mener at den reelle fare ved radon ligger mellem nul og en værdi meget nær ved nul,“ siger William Mills. Et tilsvarende synspunkt giver Roger Eaton, lederen af radongruppen i det canadiske sundhedsministerium, udtryk for: „Vor erfaring siger at lungekræft er sjælden hvis der ikke er tobaksrygning indblandet.“

Rygning forøger tydeligvis faren ved radon. Ifølge bladet Science er faren for lungekræft mindst ti gange større for rygere der kommer i kontakt med radon. Man ved ikke hvorfor radon påvirker rygere mere end ikkerygere, men nogle eksperter mener at lunger som er skadet af tobaksrøg i højere grad binder de radioaktive henfaldsprodukter efter radon.

Nogle områder er kendt for at have høje koncentrationer af radon. I byen Clinton i staten New Jersey opdagede man at der i alle boliger i området hvor man foretog målinger, var høje koncentrationer af stråling fra radon. I fem huse var niveauet så højt at man ved at bo i dem hele livet, ifølge beregninger ville være lige så udsat for at få lungekræft som hvis man røg 20 pakker cigaretter om dagen!

Dr. Nero forklarer: „Mange mennesker i disse områder lever i boliger hvor koncentrationen af radon overstiger 20 pikocurie, hvilket er mere end det niveau der er tilladt i miner. . . . Dette problem berører omkring 100.000 familier, som har stort behov for hjælp.“

Det amerikanske miljøtilsyn har udsendt en advarsel om at der i otte millioner amerikanske hjem sandsynligvis er mere radon end de 4 pikocurie der er fastlagt som sikkerhedsgrænse. Ikke desto mindre mener nogle eksperter at miljømyndighedernes advarsler er overdrevne. De sætter også spørgsmålstegn ved hvor farlige små koncentrationer af radon egentlig er. Dr. Bernard L. Cohen, der er professor i fysik og strålehygiejne ved Pittsburghs universitet, siger: „Jeg fortolker dataene sådan at lave koncentrationer af radon er uskadelige. De meget små mængder der findes i de fleste hjem er helt uden betydning.“

Hvordan er det i dit hjem?

Hvor stor fare der er for radon i dine omgivelser afhænger i høj grad af koncentrationen af uran i jorden. En anden vigtig faktor er arten af den jord der ligger under dit hus. Jo mere porøs jorden er, jo større mængder radon kan der trænge op — også selv om mængden af radium i jorden ikke er særlig stor.

En anden risikofaktor er den måde hvorpå dit hus er bygget. For at spare energi er mange moderne huse bygget så de stort set er helt lufttætte. Radon der siver ind kan derfor ikke uden videre slippe ud. Som en talsmand for det amerikanske miljøtilsyn forklarer: „Jo mere man søger at tætne et hus, jo højere bliver den indendørs koncentration af forurenende stoffer.“ Ældre, mere utætte huse er derfor sandsynligvis sundere at bo i når det gælder faren for kontakt med radon.

I De Forenede Stater kender man flere områder med høj radioaktivitet. Et af disse strækker sig fra det østlige Pennsylvanien tværs over det nordlige New Jersey til New York. Et andet er Red River-dalen mellem Minnesota og North Dakota. Hvis man bor i et sådant område vil man sikkert gøre klogt i at få målt luftens indhold af radon inden døre.

Men uanset hvor man bor kan der være store, uforudsigelige forskelle i koncentrationen af radon. I et hus i Pennsylvanien blev mængden af radon i luften målt til 2694 pikocurie, mens målingen i huset ved siden af kun viste 3,6 pikocurie! Høje indendørs koncentrationer af radon kan også vise sig på steder hvor der ikke findes uranforekomster i jorden. På grund af denne uforudsigelighed siger en embedsmand fra det amerikanske miljøtilsyn: „Det vi beder folk om er blot at ofre mellem 10 og 20 dollars [til en kontrol] for at finde ud af om der er et problem.“

Hvis man beslutter sig til at få sin bolig kontrolleret, er der forskellige fremgangsmåder man kan benytte. I Danmark kan man drøfte spørgsmålet med de kommunale og amtskommunale myndigheder, og eventuelt få flere oplysninger angående miljøkontrol. „De vejledende kontrolværdier er gennemsnit for beboelsesrum,“ påpeger dr. Nero. „Men de fleste af miljøtilsynets målinger udføres med detektorer som placeres i kælderetagen,“ siger han. Desuden understreger dr. Nero at „målinger mindst bør vare flere måneder og ideelt set et helt år“.

Man gør klogt i at vælge med omtanke blandt de firmaer der foretager den slags målinger, eftersom nogle er mere pålidelige end andre. Man kan også selv købe radondetektorer, men prøver viser at der er stor variation i nøjagtigheden fra model til model.

Hvis en måling viser et højt strålingsniveau i ens bolig, er der flere muligheder for at afhjælpe problemet. Måske vil det være tilstrækkeligt at forsegle revner i kældervægge og gulv, og benytte ventilatorer for at forbedre udluftningen. I den føromtalte by Clinton i New Jersey, hvor der var et højt strålingsniveau i alle huse, fik man i de første ti huse hvor man påbegyndte renovering, sænket strålingen til et forsvarligt niveau i løbet af seks måneder. En sådan forbedring koster sjældent mere end 1500 dollars — og i de fleste tilfælde langt mindre.

I meget usædvanlige tilfælde, som for eksempel i forbindelse med ingeniøren fra kernekraftanlægget, er det nødvendigt med større ændringer. I dette tilfælde var det nødvendigt at fjerne betongulvet i kælderen og meget af jorden under. Fundamentet blev derefter betrukket med en speciel radonafskærmning af plastic, og alle sprækker i betonen blev fyldt med silikone. Til sidst blev der installeret et særligt ventilationssystem. På den måde lykkedes det at sænke koncentrationen af radon til et sikkert niveau, om end det kostede 32.600 dollars.

Lykkeligvis har det vist sig at faren for radon i boliger ikke er så stor som frygtet. Men hvis man er i tvivl når det gælder ens hjem, kan man naturligvis få det undersøgt — i det mindste for at få fred i sindet.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 13]

Ad disse veje kan radon trænge ind i et hus

Granit

Ledningsvand

Revner i gulvet

Porøse fundamentblokke

Udslip fra ledningsvand

Revner i gulve og vægge

Utætte afløbsrør