Udgør radioaktivitet en trussel?

Af Vågn op!-​korrespondent i England

„RADIOAKTIVITET!“ Hvad kommer du til at tænke på når du hører dette ord? Ifølge miljøudvalget i det britiske underhus opfatter de fleste mennesker stråling som „et uforklarligt, usynligt og næsten mystisk onde som man ikke kan mærke“. Gør du også det?

FOR blot hundrede år siden var radioaktivitet et ukendt fænomen. I dag anvendes radioaktive stoffer i en sådan udstrækning at man ofte ser den karakteristiske advarselstavle mod „strålingsfare“ på hospitaler, på lastbiler der transporterer radioaktive stoffer, på fabrikker samt ved atomkraftværker. De radioaktive stoffer spiller en betydningsfuld rolle i vore dage.

Ved slutningen af den anden verdenskrig udsendte atombombeeksplosionerne i Hiroshima og Nagasaki store mængder radioaktivitet og medførte hidtil usete ødelæggelser. Her i nyere tid har ulykker ved atomkraftværker på Tremileøen (USA), i Tjernobyl (Ukraine), og i nærheden af Skt. Petersborg (Rusland), øget folks frygt for radioaktivitet.

Men hvad er radioaktivitet? Hvordan kan den udgøre en trussel?

Et kraftfuldt fænomen

Alt stof består af atomer, og de fleste atomer er stabile. De stoffer der har ustabile kerner betegnes som „radioaktive“, og det bedst kendte af disse er sikkert uran. For at blive stabile gennemgår de ustabile kerner forandringer og frigiver under processen små partikler og stråler. Således omdannes uran til en række andre grundstoffer og bliver til sidst til det stabile grundstof bly.

Alle former for stråling er gennemtrængende, men i forskellig grad. De tungeste partikler (alfapartikler) bevæger sig typisk knap fem centimeter gennem luften. De standses af tøjet eller af det øverste hudlag. De små elektroner i betastrålingen passerer nogle få meter gennem luften, men et tyndt lag aluminium eller glas vil standse dem. En tredje form for stråler, gammastråler, er langt mere gennemtrængende. Der skal tykke lag bly eller beton til at afskærme os fra denne form for stråling. Men er vi ubeskyttede udgør de en fare. Hvordan?

Hvordan stråling skader

Når stråling af ovennævnte art trænger ind i menneskelegemet, forårsager den forandringer i nogle af atomerne i de celler den rammer. Dette kan udvirke kemiske forandringer der kan skade eller måske endog dræbe cellerne. Hvor stor indvirkning dette vil have på kroppen afhænger af skadens omfang og af hvor mange celler der er blevet slået ihjel. Hvis DNA-molekylerne i kromosomerne skades, kan det få særlig alvorlige følger, eftersom de styrer cellernes normale funktion og udvikling. Forskere mener at der er en sammenhæng mellem sådanne strålingsskader og kræft.

Udsættes man for store mængder stråling på kort tid, skader det både knoglevævet og blodlegemerne, og forårsager strålingssyge og død. I september 1987 oplevede den brasilianske by Goiânia en tragedie som dr. Gerald Hansen fra Verdenssundhedsorganisationen efter sigende har beskrevet som „den værste [atom]ulykke på den vestlige halvkugle næst efter Tjernobyl“. En produkthandler kom i berøring med højradioaktivt cæsiumpulver fra et kasseret røntgenapparat. Han selv og andre i nabolaget blev udsat for en kraftig stråledosis. Frygten bredte sig da ligene af de første dødsofre blev lagt i blykister og begravet i betonforede grave. Ifølge Londonavisen The Times vil de ofre der har fået en stor stråledosis „næsten helt sikkert udvikle kræft eller sterilitet“.

Hvis man udsættes for mindre stråledoser over en tidsperiode, øges risikoen også en smule for at man udvikler kræft. Men kroppen kan nogle gange selv reparere de celler der har været udsat for stråling. Hvis udbedringen er mangelfuld kan man imidlertid udvikle kræft. Paradoksalt nok anvendes radioaktivitet i forbindelse med radioterapi til at spore og uskadeliggøre kræftceller.

Hvor er der fare?

Efter Tjernobylulykken i 1986 udstedte nogle regeringer forbud mod bestemte fødevarer som man mente var alvorligt radioaktivt forurenede. I Sverige forbød man for eksempel indtagelse af rensdyrkød med et højt indhold af radioaktivt cæsium. Man genindførte desuden forbud mod salg af lammekød fra mange gårde i Wales og Skotland, da man opdagede at nogle af de dyr der blev opdrættet i 1987 indeholdt et strålingsniveau der lå over den foreskrevne sikkerhedsgrænse.

Skønt offentligheden forståeligt nok er bekymret over det radioaktive affald og de forurenede fødevarer, er man kun sjældent bange for radioaktive medikamenter og røntgenstråler. Disse udgør ikke desto mindre omkring 12 procent af den samlede årlige dosis vi udsættes for. Langt den største stråling stammer fra naturlige kilder. Kosmiske stråler fra rummet udgør 14 procent.a Når vi spiser og drikker indtager vi yderligere 17 procent. Selv jordens naturligt forekommende radioaktive klipper og jordlag bidrager med en betragtelig dosis, nemlig 19 procent. Hvor kommer resten da fra?

Fare — radon!

’I udkanten af Dartmoor i det sydvestlige England ligger landsbyen Chagford. I en bygning der anvendes til helsecenter findes efter sigende verdens mest radioaktive toilet. Hvis man benytter det fire gange om dagen i 15 minutter ad gangen, vil man hver dag blive udsat for en større dosis af den radioaktive luftart kaldet radon, end det tilrådes at man udsættes for på et helt år. Næst efter rygning er radon sandsynligvis den største enkeltårsag til kræft i England.’ — New Scientist, 5. februar 1987.

Denne rapport er måske sensationel, men mellem en tredjedel og halvdelen af den stråling vi årligt udsættes for, stammer fra de radioaktive luftarter radon og thoron. Radon er som nævnt en luftart og adskiller sig dermed fra de øvrige radioaktive henfaldende grundstoffer begyndende med uran. Det kan komme op gennem sprækker i grundfjeldet og sive ind gennem revner i en bygnings fundament og forurene luften med radioaktivitet.

Englands Nationale Råd for Strålehygiejne har fundet områder hvor luften er så forurenet med radon at niveauet „ikke ville blive tolereret i et kernekraftværk,“ skriver bladet New Scientist. Rådet skønner at 20.000 hjem i England har mere end ti gange højere koncentrationer af radioaktivitet end den normale årlige strålingsdosis. Eftersom mange nyere huse er meget tætte, kan de radioaktive luftarter ikke slippe ud, hvilket øger tilfældene af lungekræft.

Risikoen er måske lille men ikke ubetydelig. Ifølge visse skøn er der hvert år omkring 2500 mennesker i England der pådrager sig lungekræft som følge af radioaktiv stråling fra radon. I De Forenede Stater, hvor en undersøgelse i ti stater har vist at en femtedel af alle hjem har et sundhedsfarligt radonniveau, skønnes det at der årligt forekommer mellem 2000 og 20.000 dødsfald som følge af lungekræft fremkaldt af radon. Fra Sverige rapporterer forskere at radioaktiviteten i nogle huse, som følge af radon i grus, er fire gange højere end i England.

Hvor reel er faren?

„Så vidt man ved kan blot en enkelt [gamma]stråle forårsage kræft, og jo flere stråler der passerer gennem kroppen, jo større risiko er der for at en af dem volder skade,“ skriver The Economist. Der siges dog videre: „Risikoen for at én stråle volder skade er minimal.“

Risikoen for at man vil udvikle livstruende kræft ved at blive udsat for en dosis svarende til en millisievert (over den dosis der stammer fra den naturlige baggrundsstråling) er, ifølge ICRP (Det Internationale Råd for Strålehygiejne), som én til 80.000.b ICRP råder derfor til at „man ikke udsætter sig for stråling medmindre fordelene er større end ulemperne“. Rådet anbefaler at „bestrålingen bør være så lav som det er rimeligt muligt, idet man tager økonomiske og sociale faktorer i betragtning“.

Englands atomenergimyndigheder mener at risikoen for at pådrage sig kræft som følge af en sådan stråledosis måske er endnu mindre. På den anden side hævder miljøgrupper, støttet af flere forskere, at det anbefalede sikkerhedsniveau bør hæves. Nogle foreslår at man tyder retningslinjerne fra ICRP sådan at enhver bestråling bør „være så lav som det er teknisk muligt“.

Er der noget man kan gøre for at beskytte sig mod stråling? Ja, det er der.

Forholdsregler

Ligesom man kan træffe visse forholdsregler for at beskytte sig mod solens stråler og derved undgå hudkræft, kan man også træffe forholdsregler for at beskytte sig mod farerne ved radioaktivitet. Det er derfor godt at kende advarslerne og følge dem.

Hvis man bor i et område hvor der trænger radon op fra undergrunden, kan man måske sørge for at fundamentet bliver ventileret sådan at der ikke samler sig farlige luftarter i huset. Når man ordineres lægeundersøgelser der indbefatter røntgenbehandling eller brug af radioaktive stoffer, kan man spørge sin læge om hvor nødvendige sådanne undersøgelser er. Måske kan han foreslå nogle mindre farlige alternative behandlinger. Og når man ser et advarselsskilt med strålingsfare, bør man tage de nødvendige forholdsregler og følge sikkerhedsprocedurerne for området.

Det er ganske vist umuligt at se og føle radioaktivitet. Men anvendt på rette måde mindskes faren ved radioaktivitet. Under fuldkomne forhold vil radioaktive stoffer ikke længere udgøre nogen trussel.

[Fodnoter]

[Diagram/illustration på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

A — Føde og drikke

B — Radon og thoron

C — Stråling fra klipper og jord

D — Kosmisk stråling

E — Røntgen-stråling

F — Radioaktivt nedfald

[Kildeangivelse]

Billede D: Holiday Films

[Kildeangivelse på side 10 og 11]

Foto: Øverst til venstre og nederst til højre: U.S. National Archives; nederst til venstre: USAF; nederst yderst til venstre: Holiday Films