Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g92 8/1 s. 5-6
  • Opmærksomheden rettes mod handelsverdenen

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Opmærksomheden rettes mod handelsverdenen
  • Vågn op! – 1992
  • Lignende materiale
  • 5. del: Handelsverdenen strammer sit greb
    Vågn op! – 1992
  • 3. del: Kommercialismen begynder at vise sit sande ansigt
    Vågn op! – 1992
  • Alle pengesorgers begyndelse
    Vågn op! – 1992
  • 2. del: Handelen griber om sig og befæster sin magt
    Vågn op! – 1992
Se mere
Vågn op! – 1992
g92 8/1 s. 5-6

Kommercialismens storhed og fald

Opmærksomheden rettes mod handelsverdenen

DET er svært at forestille sig en verden uden politisk kappestrid, religiøst nid og økonomiske bekymringer. Der går ikke én dag uden at politik, religion og handel på talrige måder påvirker os. Det kunne skabe kaos hvis man fjernede disse tre grundpiller i menneskesamfundet.

I alle samfund, små som store, behøves en økonomi (græsk: husførelse) for at skaffe nødvendige varer og tjenesteydelser. (Se rammen nedenfor.) Enhver husstand tilstræber derfor en sund økonomi. Tilsvarende har al nationaløkonomisk politik fire grundlæggende formål: (1) At fastsætte hvilke varer og tjenesteydelser der skal tilvejebringes, (2) afgøre hvordan det skal ske, (3) beslutte hvordan produkterne skal fordeles, og (4) styre udviklingen sådan at den økonomiske vækstrate er hensigtsmæssig og beskæftigelsen fremmes.

De økonomiske systemer man har udviklet, har unægtelig gjort tilværelsen behageligere ved at give os adgang til varer og tjenesteydelser vi ikke selv ville kunne skaffe. Det har hævet levestandarden væsentligt. De forbedrede kommunikations- og samfærdselsmidler har gjort det muligt telefonisk at kontakte andre hvor som helst på få sekunder, sende dem dokumenter på få minutter ved hjælp af telefax, og møde dem personligt efter få timers rejse.

Men vi kan ikke ignorere det faktum at handelsverdenen øver en langt mere vidtrækkende indflydelse på vor tilværelse. Sammen med religion og politik kan den påvirke hele vort livsløb.a Det er derfor meget betimeligt at vi nu retter opmærksomheden mod dette menneskesamfundets tredje hovedelement — handelsverdenen. Hvordan har den fået så stor magt? Hvilken vej går udviklingen? Hvordan vil dens fremtid berøre os?

[Fodnote]

a Vågn op! har tidligere bragt to artikelserier der klart har påvist hvordan dette gælder den religiøse og den politiske verden: „Religionens fremtid i lyset af dens fortid“ i udgaverne for 8. januar til 22. december 1989; og „Menneskers styre på vægtskålen“ i udgaverne for 8. august til 22. december 1990.

[Ramme på side 5]

Definition af handelsverdenens begreber

Det er måske ikke så ligetil at definere ord som „handel“, „industri“, „forretning“ og „økonomi“. Gyldendals Tibinds Leksikon definerer handel som „den organiserede omsætning af økonomiske goder“. Naturligvis må varer fremstilles eller behandles før de kan omsættes, en proces der kaldes industri. Erhvervsvirksomhed af den ene eller den anden art kaldes under ét forretning.

Økonomi er blevet defineret som „studiet af et samfunds produktion af velstand og dets forbrug af varer og tjenesteydelser, samt organiseringen af dets pengevæsen, industri og handel“. Det er måske nemmere at forstå ordets betydning når man véd at det stammer fra et græsk ord der betegner husførelse eller administration af et gods.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del