Skilsmissefælden

ANDREAS og Anne var et yndigt par. Anne var stilfærdig og tænksom, og med sit rolige og venlige gemyt syntes hun at være det ideelle modstykke til Andreas’ mere udadvendte personlighed, hans ukuelige energi og humør. Det var tydeligt for enhver at han forgudede hende, og hendes øjne strålede i hans selskab.

Men efter syv år begyndte ægteskabet at knirke. Andreas fik et nyt arbejde som lagde beslag på en stor del af hans tid, og han kom ofte sent hjem om aftenen. Anne følte sig tilsidesat. Hun forsøgte, som hun sagde, „at udfylde tomrummet“ ved at gå op i sin egen karriere. Men inden længe kom Andreas hjem og lugtede af spiritus. Han forklarede at han havde været sammen med sine kolleger. Hans drikkeri blev værre, og til sidst tog Anne sit gode tøj og gik. Andreas blev mere og mere deprimeret. Inden længe var de skilt.

Sådanne historier er kun alt for velkendte. Som vi har set er skilsmissetallet steget voldsomt i hele verden. Nogle af disse skilsmisser er ganske vist uundgåelige eller måske ligefrem nødvendige. Bibelen forbyder ikke kategorisk skilsmisse sådan som mange tror. Dens normer er retfærdige og rimelige. Den giver rum for skilsmisse ved ægteskabsbrud. (Mattæus 19:9) Dens principper åbner også mulighed for separation i visse ekstreme tilfælde, for eksempel ved voldsom fysisk mishandling.a (Se Mattæus 5:32; Første Korintherbrev 7:10, 11.) Men det var ikke derfor Andreas og Anne blev skilt.

Andreas og Anne var kristne og havde engang betragtet ægteskabet som helligt og ærbart. Men ligesom vi andre levede de i en verden der forherliger helt andre etiske normer, en verden hvor ægteskabet betragtes som midlertidigt og skilsmisse som en acceptabel løsning. Hvert år får denne tankegang i tusindvis af kristne par til at søge en ubegrundet og ubibelsk skilsmisse. Og mange opdager — desværre for sent — at deres „moderne“, „oplyste“ syn på skilsmisse har lokket dem i en fælde.

Måske synes du at det lyder lidt drastisk at kalde det en fælde. Det kan være at du ligesom så mange andre synes at skilsmisse blot er en civiliseret måde at komme ud af et kuldsejlet ægteskab på. Men kender du også bagsiden af medaljen? Og har du lagt mærke til hvor snigende verden i dag har påvirket vort syn på skilsmisse — næsten uden at vi selv ved af det?

Faren ved at ville realisere sig selv

Det der blandt andet førte til skilsmisse for Andreas og Anne var et bedragerisk ønske om at ’realisere sig selv’ gennem en lovende karriere. De var blevet ofre for karriereræset. Og mange andre ægtepar har lidt samme skæbne. I tidsskriftet Family Relations stod der tilbage i 1983: „Individuel selvrealisering er blevet et motto. Derfor overskæres de nære bånd til de fleste familiemedlemmer hurtigt, og selv de ægteskabelige bånd belastes i stigende grad.“ Andreas var meget begejstret for sit nye arbejde og de løfter om avancement det rummede. Han påtog sig ekstrajob og kom sammen med kollegerne efter arbejdstid for at vinde større respekt og anseelse. Samtidig lod Anne sig forblinde af sin karriere, som gav hende mulighed for videreuddannelse.

Dette karriereræs fik to skæbnesvangre konsekvenser. For det første fik Andreas og Anne mindre tid til hinanden. Som Anne siger: „Vi blev trukket i hver sin retning. Vi havde ikke, som vi plejede, tid til at sætte os ned ved titiden om aftenen og drøfte tingene igennem. Han forberedte sig til sit arbejde næste dag, og det samme gjorde jeg. Kommunikationen hørte op.“

For det andet skubbede deres karriere forholdet til Gud i baggrunden, netop som de havde allermest brug for Gud. Hvis de i fællesskab havde planlagt at følge de bibelske principper, kunne dette have hjulpet Andreas til at tackle sine alkoholproblemer og givet Anne styrke til at støtte ham i denne svære situation.

Men i stedet for at gøre noget ved deres ægteskabelige bryderier begyndte de at se skilsmisse som en fornuftig løsning, måske endda en befrielse. Efter skilsmissen fik deres skyldfølelse dem til helt at opgive deres tro. De ønskede ikke længere at være kristne.

Bedrageriske ekspertråd

Når der er ægteskabelige problemer søger mange par bistand hos familierådgivere og psykologer eller læser bøger fra sådanne eksperters pen. Men desværre har nogle moderne ægteskabsrådgivere talt varmere for skilsmisse end for ægteskabets bevarelse. I de senere årtier har „eksperternes“ forskellige meninger om ægteskabet svirret rundt i luften som sværme af sultne græshopper.

Psykoterapeuterne Susan Gettleman og Janet Markowitz siger beklagende i bogen The Courage to Divorce: „Den irrationelle tro at fraskilte er afveget fra en eller anden sund enhed kaldet ’det normale familieliv’, lever fortsat.“ De kritiserer „de juridiske og moralske barrierer“ mod skilsmisse som „bygger på århundredgamle religiøse principper“. Der vil finde skilsmisser sted, siger de, lige til „ægteskabets gradvise forældelse“ gør dem „overflødige“. Forfatterne anbefaler deres bog til advokater, dommere — og præster!

’Der er ikke noget slemt ved en skilsmisse. Det er en befrielse. De mange skilsmisser er ikke et tegn på at der er noget galt med samfundet, men snarere at der er noget galt med ægteskabsinstitutionen.’ Mange såkaldte eksperter har haft sådanne synspunkter, især under den seksuelle revolution i 1960’erne og 1970’erne. Siden da har fremtrædende psykologer og antropologer endda fremsat den teori at mennesket er „programmeret“ — åbenbart af evolutionen — til at skifte partner efter et par år. Ægteskabelige sidespring og skilsmisser må derfor være naturlige.

Sådanne teorier har nok ført til flere ægteskabers forlis end vi gør os begreb om. Mange andre eksperter tilskynder imidlertid til skilsmisse på mere underfundige måder. Diane Medved fortæller i bogen The Case Against Divorce at hun fandt 50 bøger på det lokale biblioteks hylder som, hvis de ikke direkte slog til lyd for skilsmisse, i det mindste ’puffede læseren hen imod skilsmisse’. Hun advarer: „Disse bøger fører med fløjlshånd én af sted mod at blive alene igen og hylder den ’nyvundne frihed’ som om den . . . var den vigtigste vej mod livets realisering.“

Andre påvirkninger

Ud over de vildførte rådgivere er der naturligvis også meget andet der tilskynder til skilsmisse. Medierne — fjernsyn, film, ugeblade, kærlighedsromaner — leverer ofte en vedvarende propagandastorm mod ægteskabet. Til tider giver medierne det indtryk at der venter grænseløs spænding og tilfredsstillelse uden for den gifte tilværelses kedelige trummerum, og at der for enden af den ugifte stands farvestrålende regnbue af frihed venter en ny ægtefælle, som er langt bedre end ham eller hende derhjemme.

Det er ikke beskyttelse nok blot at være skeptisk over for sådanne samfundsnedbrydende idéer. Som Diane Medved udtrykker det: „Når man ser en film bliver man, trods sin intellektuelle skepsis, påvirket. Man kan ikke undgå det — handlingen og personskildringen manipulerer med én så man føler sympati for hovedpersonen (den flirtende ægtemand?) og antipati mod skurken (den arrige hustru?). . . . Måske bifalder man det ikke, men blot bevidstheden om at andre tolererer det, forstærket på tusinder af andre måder i vor kultur, nedbryder ens beslutsomhed og sikkerhed.“

Vore medmenneskers adfærd påvirker os. Og hvis dette gælder mediebudskaber, hvor meget mere gælder det da ikke de venner vi vælger! Viseligt advarer Bibelen: „Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ (1 Korinther 15:33) Et godt ægteskab er en af de bedste ’vaner’ man kan have. Men man kan ødelægge denne gode ’vane’ hvis man gør sig til venner med mennesker der ikke respekterer ægteskabsordningen. Mange ægtepar har opdaget at de er blevet manøvreret hen imod skilsmisse fordi de betroede deres ægteskabelige problemer til den slags „venner“ — hvoraf nogle selv havde valgt skilsmisse som en let udvej.

Andre søger råd hos en advokat når der kommer disharmoni i ægteskabet. De glemmer at retssystemet i mange lande er en velsmurt maskine indrettet til at føre skilsmissesager. Advokater tjener penge på skilsmissesager, ikke på forsoninger.

Men hvis både advokater, terapeuter, psykologer, mediepersonligheder og selv venner taler for en mere afslappet holdning til skilsmisse, kan der så ikke være noget om det de siger? Kan så mange tage så grueligt fejl? At betragte nogle af skilsmissens konsekvenser vil hjælpe os til at besvare dette spørgsmål.

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Nogle familierådgivere taler varmere for skilsmisse end for ægteskabets bevarelse