Kommercialismens storhed og fald

4. del: Hvad den industrielle revolution førte med sig

DEN industrielle revolution begyndte i det 18. århundrede. Sjældent har noget forandret verden i den grad. Teknisk knowhow, tilstrækkelig kapital, adgang til råmaterialer samt mulighed for billig transport af råvarer og færdige produkter var nogle af de betingelser for industriel udvikling der var til stede i England. Dette medførte en hurtig vækst i produktionen af varer.

Forinden havde nogle begivenheder imidlertid beredt vejen for denne udvikling. Man var begyndt at bruge kul som brændsel, for kul var lettilgængeligt i England. Mens det europæiske kontinent blev hærget af religionskrige, var der relativt fredeligt i England. Landet havde et udmærket bankvæsen. Ja, selv dets brud med den katolske kirke var af betydning, eftersom protestantismen lagde vægt på økonomisk velfærd her og nu, idet den så at sige forsøgte at skabe himmelen på jorden.

Fra og med 1740’erne begyndte Englands befolkningstal at stige stærkt. Industrien måtte finde på nye metoder for at tilfredsstille den øgede efterspørgsel. Tendensen gik tydeligvis i retning af flere og bedre maskiner. Efterhånden som bankvæsenet tilvejebragte midler til oprettelse af nye forretningsforetagender, strømmede arbejderne ind i maskinfyldte fabrikker. Fagforeningerne, som tidligere havde været forbudt, blev nu legaliseret. De engelske arbejdere, der ikke var under de samme lavsforordninger som arbejderne på kontinentet, arbejdede på akkord. Dette ansporede dem yderligere til at finde frem til bedre og hurtigere produktionsmetoder.

England havde også en veluddannet arbejdsstyrke. Professor Shepard B. Clough siger at „i slutningen af det 18. århundrede var universiteterne i Glasgow og Edinburgh uovertrufne hvad angik videnskabelig forskning“. Med England i spidsen bredte den industrielle revolution sig til hele Europa og til De Forenede Stater, og den fortsætter i udviklingslandene den dag i dag.

Medaljens bagside

Denne udvikling medførte ifølge The Columbia History of the World „at de engelske byer blev påfaldende rige, hvilket afspejlede sig i en højere levestandard, en blomstrende provinskultur og en voksende stolthed og selvtillid“. England „opnåede militær dominans, især til søs, hvilket igen gav landet stor ’diplomatisk’ magt“. Da landet var førende inden for visse grene af industrien, fik det økonomisk magt over sine konkurrenter. De industrielle hemmeligheder var så værdifulde at man udstedte love der skulle forhindre at de blev hvermandseje.

Da Samuel Slater i 1789 forlod England skjulte han sin identitet, eftersom tekstilarbejdere ikke havde lov til at emigrere. Han omgik lovene der forbød eksport af tegninger om tekstilfremstilling ved at lære hele indretningen af en engelsk tekstilfabrik udenad. Dette satte ham i stand til at bygge det første bomuldsspinderi i De Forenede Stater.

Den dag i dag forsøger man at beskytte forretningshemmeligheder. Bladet Time siger at „firmaer og lande jagter forretningshemmeligheder som hajer ved fodringstid“. Ved at stjæle knowhow kan der spares flere års forskning og store pengesummer. Så „uanset om produktet er medicin eller teboller, er firmaer i dag mere end nogen sinde optaget af at beskytte deres forretningshemmeligheder“. En personalechef inden for elektronikindustrien siger: „Der er megen begærlighed i forretningsverdenen. Hvis man kan få sig anbragt i den rigtige stilling bliver man millionær på et øjeblik.“

Af tekstilindustriens historie fremgår det at der er endnu en mørk side ved det økonomiske fremskridt. Da det ved hjælp af nye vævemetoder blev muligt at fremstille bomuldsvarer på maskine, steg efterspørgselen efter råbomuld. Men det krævede så megen tid at forarbejde den i hånden at man ikke kunne holde trit med efterspørgselen. Så, i 1793, opfandt Eli Whitney bomulds-egreneringsmaskinen. I løbet af 20 år var den amerikanske bomuldshøst blevet 57 gange større end på noget tidligere tidspunkt. Men som professor Clough påpeger var Eli Whitneys opfindelse også årsag til „plantagernes vækst og negerslaveriet“. Så selv om bomulds-egreneringsmaskinen var nyttig, forklarer Shepard Clough, „bidrog den stærkt til spændingerne mellem Nord- og Sydstaterne, hvilket til sidst førte til krigen imellem dem“.

Den industrielle revolution var medvirkende til at skabe et system af store fabrikker som blev ejet af velhavere. Kun de rige havde råd til at købe dyre maskiner hvis størrelse og vægt krævede at de blev installeret i permanente og solide bygninger. Sådanne bygninger blev opført hvor der var let adgang til energi og hvor råvarerne var billigst. Der var derfor en tendens til at samle fabrikkerne i store industricentre.

I begyndelsen blev maskinerne drevet af vandkraft og senere af damp. Men for at udnytte denne energi så økonomisk som muligt måtte man have flere maskiner kørende ad gangen. Fabrikkerne blev derfor større, og jo større de blev, jo mere upersonlige blev de. De ansatte arbejdede ikke længere for en arbejdsgiver; de arbejdede for et firma.

Jo større firmaerne blev, jo større problemer var der med at finansiere dem. Kompagniskaber og aktieselskaber, hvoraf de første blev oprettet i det 17. århundrede, blomstrede. (Se rammen.) Men dette var også med til at koncentrere magten hos nogle få, eftersom investorerne, eller aktionærerne, kun havde ringe indflydelse på ledelsen. Forretningsmænd som var bestyrelsesmedlemmer i flere firmaer eller banker samtidig, opnåede en utrolig magt. Shepard Clough taler om „tæt sammenknyttede direktioner“ hvorigennem „en lille klike kunne bestemme firmaernes kreditbetingelser, kunne nægte konkurrenter kredit og opnå så megen magt at den kunne afgøre regeringens politik og endog vælte den hvis den var dem fjendtligt stemt“. — Kursiveret af os.

På denne måde skaffede den industrielle revolution den kommercielle verden øget magt. Ville den bruge denne magt på en ansvarlig måde?

Markedsøkonomi eller planøkonomi?

Kapitalismen brød ud i fuldt flor i England. Kapitalismen, der også kaldes systemet med det frie initiativ eller den frie markedsøkonomi, har fostret mange millionærer og ført til den højeste levestandard i historien.

Men selv de varmeste fortalere for kapitalismen vedgår at den har sine svagheder. For eksempel er den økonomiske vækst under kapitalismen præget af usikkerhed. Denne ustabilitet medfører økonomiske op- og nedture, højkonjunkturer og økonomiske depressioner. Konjunkturbevægelser der tidligere blev forårsaget af ydre kræfter, såsom krige eller vejrforhold, kunne nu skabes af selve det økonomiske system.

En anden svaghed ved kapitalismen er at selv om den fremstiller gode varer, er der ofte dårlige bivirkninger i form af røg, giftaffald eller usunde arbejdsforhold. Den industrielle revolution har gjort dette særlig tydeligt idet den bidrager til den såkaldte drivhuseffekt med dens uønskede konsekvenser.a

En tredje ulempe er at kapitalismen ikke sikrer en retfærdig fordeling af rigdommen eller produkterne. Tag for eksempel De Forenede Stater. I 1986 tjente den fattigste femtedel af landets familier under 5 procent af landets samlede indkomst, hvorimod den rigeste femtedel tjente næsten 45 procent.

Efterhånden som kapitalismen udviklede sig under den industrielle revolution, gik dens ulemper ikke upåagtet hen. Mænd som Karl Marx fordømte den og opfordrede til at den blev erstattet af centralstyret planøkonomi. Han og andre gik ind for at det skulle være regeringen der bestemte hvor meget der skulle produceres, regulerede priserne og styrede forretningerne stort set uden enkeltpersoners indblanding. Efter at man i årtier har afprøvet dette system i Sovjetunionen og Østeuropa, har det mistet sin tiltrækning. Centralstyring virker bedst når en hurtig og effektiv planlægning er påkrævet, som for eksempel i krigstilfælde eller når der skal udvikles rumprogrammer. Den kommer alvorligt til kort når det gælder for eksempel handel med dagligvarer.

I lighed med Adam Smith, som er ophavsmand til mange af kapitalismens grundtanker, indrømmer dens tilhængere imidlertid at statens indblanding i de økonomiske forhold ikke helt kan undgås. Hvis det på nogen måde skal lykkes at løse problemer som inflation og arbejdsløshed, må det ske på regeringsniveau. Derfor har de fleste lande med en fri markedsøkonomi bevæget sig bort fra en rendyrket kapitalisme hen imod en blandingsøkonomi.

Om denne tendens hedder det i 1990 Britannica Book of the Year: „Det lader til . . . [at] de økonomiske systemer er ved at bevæge sig bort fra nogle af de afgørende forskelle der førhen har kendetegnet dem, og nærmer sig et varigt system hvori der indgår en større eller mindre blanding af markeds- og planøkonomi. Sådanne samfund vil måske fortsat kalde sig enten kapitalistiske eller socialistiske, men de vil sandsynligvis løse deres økonomiske problemer på nogenlunde samme måde selv om de sikkert også vil være meget forskellige på afgørende punkter.“

Bidrager til problemer

I 1914 begyndte den første verdenskrig. Da det skete var begærlige handelsfolk parate til at forsyne de krigsførende lande med våben, tanks og flyvemaskiner, noget den industrielle revolution havde gjort muligt.

The Columbia History of the World siger at mens „industrialiseringen har medvirket til at løse mange af menneskers fysiske problemer“, har den også „skabt alvorlige og komplekse sociale problemer“.

Her 78 år efter 1914, har vi mere end nogen sinde grund til at erklære os enige i disse ord. Den næste artikel i denne serie hedder derfor meget passende: „Handelsverdenen strammer sit greb.“

[Fodnote]

[Ramme på side 18]

Fondsbørsens historie

I det 17. århundrede blev det almindeligt at iværksætte nye forretningsforetagender ved hjælp af kapital fra adskillige investorer. Man udstedte aktier på nærmere angivne beløb. Denne aktiekapitalordning er blevet kaldt en af de vigtigste opfindelser der nogen sinde er gjort i forretningsverdenen. Englænderne forsøgte sig med adskillige sådanne foretagender i midten af 1500-tallet, men de blev først almindeligt udbredt efter dannelsen af Englands Ostindiske Kompagni i 1600.

Efterhånden som antallet af aktieselskaber voksede, blev der også et stigende behov for børsmæglere. I begyndelsen mødtes de med deres klienter forskellige steder, nogle gange i kaffehuse. Senere oprettede man børser for at have et fast sted at handle med aktier. Londons Børs blev grundlagt i 1773. Men verdens ældste børs er måske den i Amsterdam, som efter sigende åbnede i 1642, eller den i Antwerpen, som ifølge andre kan føres helt tilbage til 1531.

Der er flere fordele ved aktieselskaber. De kan tilvejebringe tilstrækkelig kapital til at iværksætte store foretagender. Offentligheden får mulighed for at investere selv små pengebeløb. Dette reducerer den enkeltes tab i tilfælde af lavkonjunktur. Det gør det muligt for aktionærer hurtigt at skaffe rede penge ved at sælge ud af deres aktier. Det muliggør at aktier kan arves.

Uventede udsving i aktiekurserne kan imidlertid være katastrofale. Som de seneste skandaler på Wall Street har vist, kan markedet også manipuleres illegalt, for eksempel gennem insiderhandeler, en praksis der bliver stadig mere udbredt. Enkeltpersoner benytter eller sælger vigtig forhåndsviden — måske oplysninger om at to firmaer står over for at skulle sluttes sammen — hvorved man tjener på disse firmaers aktiebevægelser. Da en mand i 1989 blev beskyldt for insiderhandel mente en af hans venner at årsagen var begærlighed. Mange lande har taget skridt til at forbyde insiderhandel, men som bladet Time kommenterer: „Lovgivning alene vil ikke løse problemet.“

Men på Jehovas kommende domsdag vil problemet blive løst for bestandig. Sølv og guld vil blive uden værdi, og aktier og obligationer vil ikke være det papir værd de er skrevet på. I Ezekiel 7:19 siges der: „Deres sølv kaster de på gaderne, og deres guld bliver noget de afskyr.“ Zefanias 1:18 siger endvidere: „Hverken deres sølv eller deres guld vil kunne udfri dem på Jehovas heftige vredes dag.“

[Illustration på side 17]

Opfindelsen af bomulds-egreneringsmaskinen førte til mere slavearbejde

[Kildeangivelse]

The Old Print Shop/Kenneth M. Newman