’Skyd’ en sommerfugl!

HAR du nogen sinde forsøgt at skyde en sommerfugl — med et kamera vel at mærke? Det kan sætte tålmodigheden på en stor prøve. Sommerfugle flagrer ustandselig af sted i deres tilsyneladende endeløse søgen efter føde og drikke, og giver sjældent én lejlighed til at tage et godt billede. Når de endelig sætter sig og breder vingerne ud, og man netop har fået stillet skarpt, klapper sommerfuglene enten vingerne sammen eller flyver deres vej!

Jeg var derfor meget begejstret da en af mine venner i Sydney i Australien sagde: „Lad os tage hen og se sommerfuglehuset i Mittagong.“ Her var der en mulighed for at betragte sommerfuglene på nært hold og måske tage nogle gode billeder under ideelle forhold.

Da vi trådte ind i det rum hvor sommerfuglene flyver frit omkring, mærkede vi straks at vi befandt os i et kontrolleret tropisk klima, uden de temperatursvingninger der forekommer udendørs. Denne klimakontrol er livsvigtig for sommerfuglene. Alle vegne omkring os flagrede disse sarte skabninger fra blomst til blomst. Da vi trådte indenfor fik vi straks øje på en orangefarvet monarksommerfugl der var ved at lægge æg på en citrusplante. I Australien kaldes monarken også ’vandreren’. Den ankom til dette ø-kontinent fra Nordamerika i 1870 og er nu udbredt i de østlige og sydlige dele af landet og omkring Perth, helt i vest.

Vores guide, Kerry, fortalte at disse sommerfugle parrer sig ved at hannen og hunnen hægter spidserne af deres bagkroppe sammen. Det bemærkelsesværdige er imidlertid at hvis hannen pludselig bliver skræmt, letter han og bærer hunnen med! Det betyder at hannen — mens den flyver — bærer en byrde der svarer til dens egen vægt! Vi fik selv lejlighed til at se en hansommerfugl der fløj af sted over buskadset med hunnen hængende passivt efter sig — forbløffende!

Monarksommerfuglen er kendt over hele verden for sine lange rejser. Bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse?a beretter: „Monarksommerfuglene forlader Canada om efteråret, og mange overvintrer i Californien eller Mexico. Nogle af dem flyver over 3200 kilometer; én har tilbagelagt 130 kilometer på en dag.“ Bogen The Story of Pollination oplyser endvidere: „De sommerfugle der drager sydpå om efteråret er unge individer der aldrig har set overvintringsstederne. Hvad der sætter dem i stand til at finde disse steder, er stadig en af naturens uløste gåder.“

Blev der så lejlighed til at få nogle gode skud af disse sarte skabninger? Ja, det gjorde der. De var øjensynlig vant til at folk gik omkring i deres fugtige klimakammer, og satte sig uden videre til beskuelse på planterne — ja, endda på gæsternes hoveder! Det var en stor dag for fotograferne, især for dem der benyttede videokamera. Og det var skønt bagefter at se de levende billeder på sin egen tv-skærm.

Blandt de andre australske sommerfugle vi så, var Hypolimnas bolina, der har mørke vinger med rødrandede hvide prikker. En anden af skønhederne, den blåstribede Hypolimnas alimena, var fint smykket med hvide prikker langs vingekanterne og blå bånd længere inde. Denne sommerfugleart har slægtninge på Ny Guinea, Molukkerne og Salomonøerne.

Sommerfugle har altid haft min interesse. Forvandlingen eller metamorfosen fra larve til puppe, som er et hvilestadium, og fra puppe til et flyvende underværk, er for mig et vidnesbyrd — ikke om hvad naturens såkaldte blinde kræfter og udvikling formår, men om at der er en uforlignelig Skaber som har dannet alt så vidunderligt, på hver sin måde. — Indsendt.

[Fodnote]

[Illustrationer på side 16, 17]

Side 16: Monark (Danaus plexippus); 1. Lurcher (Yoma sabina); 2. puppe; 3. Svalehale (Papilio ulysses); 4. Fuglevinge-sommerfugl (Ornithoptera priamus); 5. parring mellem fuglevinge-sommerfugle; 6. Orange lacewing (Cethosia penthosilea)

[Kildeangivelse]

Alle sommerfugle: Butterfly House, Mittagong, Australien