Vi betragter verden

„Dommedagsuret“ stillet tilbage

Minutviseren på „dommedagsuret“ på forsiden af The Bulletin of the Atomic Scientists for december 1991 var stillet længere tilbage end nogen sinde før — til 17 minutter i midnat. Uret, som er et symbol på den kolde krig, blev første gang afbildet i 1947, bemærker U.S.News & World Report, „og viser den nukleare spænding ved at angive hvor lang tid der er til midnat — Harmagedon“. Indledningsvis bestod uret kun af en kvart urskive på 15 minutter, idet ophavsmændene troede at der ikke ville blive behov for mere i deres levetid. I årenes løb er uret blevet stillet frem og tilbage 13 gange, alt efter hvordan forholdet mellem Øst og Vest udviklede sig. Viseren har stået på mellem 12 minutter i midnat og 2 minutter i midnat. Men nu, efter SALT-aftalernes indgåelse og fjernelsen af tusinder af taktiske våben, mener redaktørerne af atomfysikernes tidsskrift at der er indvarslet en ny æra, hvilket giver håb om at der kan skabes „en ny verdensorden“. „Men verden er stadig et farligt sted at leve,“ siger de. „Der er næsten 50.000 sprænghoveder tilbage.“

Cambodja — et minefelt

„Cambodja har procentvis det højeste antal invalider i verden,“ siger bladet The Economist. Hvorfor? Fordi der ’under borgerkrigen vilkårligt er blevet udlagt landminer af både regeringstropper og oppositionsgrupper’. Ingen ved hvor minerne ligger, og derfor er flere mennesker blevet lemlæstet af dem end af nogen anden våbentype. To menneskerettighedsgrupper, Asia Watch og Physicians for Human Rights, mener at de lande som har solgt minerne eller rådgivet om hvordan de skulle udlægges — Storbritannien, Kina, Singapore, det tidligere Sovjetunionen, Thailand, De Forenede Stater og Vietnam — er moralsk forpligtede til at sørge for at de fjernes. Ifølge tidsskriftet opfordrer de FN til at forbyde sprængmekanismerne fordi de „ikke skelner mellem fodtrinnene af en soldat og et barn der samler brænde“.

Ægteskab og levetid

Ifølge en undersøgelse foretaget af Frankrigs Nationale Institut for Befolkningsstatistik lever gifte almindeligvis længere end ugifte. Undersøgelsen viser at der for både mænds og kvinders vedkommende er en sammenhæng mellem ægteskabelig status og levetid. Ifølge statistikken lever gifte personer i gennemsnit længere end fraskilte, ugifte og enkefolk. Forskellen er knap så udtalt blandt kvinderne, hvilket har fået forskerne til at konkludere at kvinder lettest tilpasser sig den ugifte stand.

Beskyttelse af Antarktis

„Langt om længe bliver der gjort noget for at beskytte miljøet på Antarktis,“ bemærker tidsskriftet New Scientist. Landene bag Antarktis-traktaten har nu „underskrevet en overenskomst der forbyder minedrift på kontinentet i mindst 50 år“. Overenskomsten fastsætter også regler for forurening og deponering af affald. Ved enhver ny aktivitet skal de miljømæssige konsekvenser bedømmes. I øjeblikket betragtes turismen som den største trussel mod Antarktis’ økosystemer. Hver nation skal give et nydannet miljøudvalg detaljerede oplysninger om pleje af miljøet samt overvågning af forureningen. Overenskomsten træder dog ikke i kraft før den er blevet officielt ratificeret af de implicerede lande, hvilket kan tage omkring to år.

Arven efter Columbus

Columbus og andre opdagelsesrejsende opdagede ikke blot Amerika — de forandrede det radikalt. Historikeren Alfred Crosby skriver at „en botaniker let kan finde hele enge [i Amerika] hvor det er svært at finde blot en eneste af de plantearter som voksede i Amerika før Columbus’ tid“. I tidsskriftet Wilson Quarterly opregnes nogle af de planter som blev bragt med fra den gamle verden. Blandt dem er bananer, kål, margueritter, eng-rapgræs, citroner, salat, mango, appelsiner, ferskner, radiser, ris, sukkerrør, markløbere og hvede. Blandt de dyr der blev indført er køer, høns, huskatte, æsler, honningbier, heste, svin, rotter, får, spurve og stære. Værst er det imidlertid at der er importeret sygdomme som byldepest, skoldkopper, influenza, gulsot, malaria, mæslinger, meningitis, fåresyge, kopper, tonsilitis og kighoste. Mens der også blev ført en række dyr og planter fra Amerika til den gamle verden, menes der kun at være én sygdom, syfilis, som er blevet ført den vej.

Gødningsbiller i arbejde

Hver dag producerer en gennemsnitsko fra 10 til 15 store kokasser. En elefant producerer omkring 2 kilo gødning i timen. Dertil kommer gødningen fra alle andre dyr og fra mennesket. Alligevel er vores planet ikke ved at gå til i dette affald. Det skyldes gødningsbillerne, som, ifølge The New York Times, daglig fjerner enorme mængder af gødning. Der findes i alt 120 arter af gødningsbiller. Så snart en kokasse er lagt, søger tusinder af biller hen til den og fjerner den. Nogle forskere har talt 16.000 biller i en enkelt klump elefantgødning, som var fuldstændig forsvundet på to timer. Nogle billearter hager sig ligefrem fast til visse dyrs bagparti og springer over på ekskrementerne i luften. Det de ikke kan fortære ruller de sammen til kugler og begraver som føde til deres larver. Derved gør de os mennesker en stor tjeneste — de beriger jorden med nærende kvælstof. De bearbejder også jorden og lufter den, og billelarver fortærer maddiker og parasitorme som lever i gødningen og spreder sygdomme. Gødningsbillerne har så stor betydning at de gamle ægyptere ligefrem tilbad én art, skarabæen.

Etageparkering

Bilfabrikanter i Japan som masseproducerer biler og som forsøger at overtale familier til at anskaffe sig endnu en bil, har måttet tage kampen op med et stort problem — mangelen på parkeringspladser. For at få indregistreret sin bil skal en bilejer ifølge nugældende parkeringsregler have papir på at han har en parkeringsplads til den, enten hjemme eller nær sin arbejdsplads. Men en parkeringsplads kan koste helt op til 12.000 kroner om måneden i Tokyos beboelseskvarterer. Bilfabrikanterne er derfor begyndt at fremstille indretninger ved hjælp af hvilke man kan parkere i flere lag på samme parkeringsplads. Første bil køres op på en platform, som hæves elektrisk, og anden (eller tredje) bil parkeres nedenunder. En variation heraf er en hjemmeparkeringsmaskine som sænker første bil ned i en grav under jorden. Bilkøbere kan også få oplysninger om ledige P-pladser.

Tænder der genopbygger sig selv?

Begyndende kariesangreb kan udbedres af sig selv hvis vi giver tid til det, forklarer professor Tadashi Yamada i det japanske lægetidsskrift Shikai Tenbo (Nyt om tandpleje). Efter indtagelse af sukker, uanset mængden, dannes der i otte til tyve minutter syre i plakken på tænderne. Den syreholdige plak opløser tandens kalklag og skaber hvad Yamada kalder „mini-kaviteter“, småhuller. Ifølge Yamada erstatter kalk fra spyttet imidlertid langsomt den mistede kalk så tandemaljen efter et par timer atter er sund og hel. Eftersom de fleste fødevarer indeholder sukker, anbefaler Yamada at man holder sig fra snacks mellem måltiderne. Endvidere skal man regelmæssigt børste tænder, især før sengetid, så der bliver tid til at tandskaderne kan udbedres.

Miljøtragedie i Sortehavet

„I århundreder fik man delfinskind, kaviar og fisk i så rigelige mængder fra Sortehavet at man troede at denne overflod aldrig skulle få ende,“ bemærker The New York Times. Dette har ændret sig nu. Ikke alene bruger virksomheder og byer langs kysten Sortehavet som kloak, men fra mere end 60 floder, der afvander et område hvori der bor 160 millioner mennesker, strømmer der spildevand ud i havet. De fire største floder — Donau, Don, Dnepr og Dnestr — gennemløber et område der regnes for et af de mest forurenede i verden, og medfører mange tons giftstoffer. Havet er desuden blevet overfisket, foruden at der er sket en hastig formering af gopler som spiser fiskeæg og -larver. Som følge heraf findes kun 5 af de 26 fiskearter som var genstand for industrifiskeri i 1970 stadig i større mængder i dag. Sælerne er helt forsvundet. „Selv om vi med et trylleslag stoppede al forureningen,“ udtaler biologen Juvenalij Saitsev, „ville det være umuligt at skrue tiden tilbage til 50’erne. Naturen har sine egne love.“

Børnevaccination

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bliver 4 ud af 5 børn på verdensplan nu vaccineret imod seks dræbersygdomme: difteritis, mæslinger, polio, stivkrampe, tuberkulose og kighoste. For ti år siden blev kun hvert femte barn vaccineret. For en pris af kun én dollar pr. vaccination bliver der reddet cirka tre millioner børn om året. Men ifølge Verdenssundhedsorganisationen kræver sygdomme som kunne forebygges stadig to millioner børns liv hvert år.