Unge spørger:

Hvorfor skal jeg være flittig i skolen?

’Det meste af det vi lærer i skolen er alligevel kun teori. Det har ingen praktisk værdi.’

’Hjemmearbejde interesserer mig ikke. Der er andet jeg går mere op i, for eksempel sport og det at være sammen med mine venner.’

’Hvorfor gøre noget ved skolen når heltidstjenesten er mit mål?’

KOMMENTARER som disse er almindelige når unge snakker om skolen og lektierne. Måske er du også kørt sur i skolearbejdet.

Hvis valget stod mellem lektielæsning og adspredelse, ville de fleste unge nok vælge det sidste. Nogle ville måske endda ønske at det slet ikke var nødvendigt at lave lektier. De tager ikke skolearbejdet alvorligt og kan ikke se hvilken betydning det kan få for deres tilværelse. Men det kan også være at du er en af dem der gerne vil fortsætte i skolen men er træt af lektierne. ’Jeg er bare ingen læsehest,’ tænker du måske.

Uanset dine interesser eller evner kan du imidlertid få udbytte af skoletiden. Men du må være motiveret for det. Hvis du mediterer over hvilken gavn du kan have af at være flittig i skolen, vil du måske føle dig mere motiveret.

Hjernegymnastik

Meget af det du lærer i skolen lige nu synes du måske ikke rigtig du kan bruge til noget. Medmindre du planlægger at blive videnskabsmand, er det tvivlsomt om du vil få brug for de formler din fysiklærer forsøger at lære dig. Og det er ikke videre sandsynligt at du i dagligdagen vil få brug for at bøje stærke verber på fremmede sprog eller beregne vinklerne i en trekant. Så måske spørger du om der er nogen idé i at lære sådan noget.

Ja, det er der. For det første får du i skolen mulighed for at tilegne dig en almenviden om mange forskellige emner, deriblandt historie, litteratur, videnskab, geografi og matematik. Denne brede almenviden vil give dig større forståelse af verden omkring dig og danne grundlag for mere detaljeret viden om mange ting. „Kundskab er en let sag for den forstandige,“ siger Ordsprogene 14:6.

I bogen Savoir étudier (Kunsten at studere) forklarer Robert Bosquet videre at hjernens intellektuelle kapacitet „må opdages lidt efter lidt og gøres funktionsdygtig“. Han tilføjer: „Enhver véd at en sportsmand først opnår toppræstationer efter lang tids træning, under hvilken han har søgt at udnytte sine muligheder til det yderste . . . Kunsten ved at studere er at kunne bruge sine talenter bedst muligt, at kunne opnå det optimale resultat, på kortest mulig tid og med mindst mulig indsats.“

Hjemmearbejde kan derfor kaldes for hjernegymnastik. „Hjernen er . . . et vældigt, indbyrdes forbundet netværk,“ siger bogen How to Study, „og jo mere komplekst og sammenknyttet dette bliver, desto mere effektivt arbejder det.“ Skoleopgaver kan skærpe din evne til at koncentrere dig, ræsonnere, huske, analysere og drage logiske konklusioner.

Følelsesmæssig og åndelig vækst

Skoleårene er desuden en tid med følelsesmæssig og åndelig vækst. Man udvikler vaner og holdninger der har betydning for hvordan man bliver som voksen. Vil du blive flittig, omhyggelig, dygtig og udvise selvdisciplin — blive én som en arbejdsgiver kunne tænke sig at ansætte? At arbejde på at opdyrke gode arbejds- og studievaner allerede nu, kan have gavnlige virkninger på langt sigt. (Jævnfør Ordsprogene 22:6.) Det kan blandt andet have stor indflydelse på din økonomi fremover og på dine ansættelsesmuligheder. Mange virksomheder ser på eksamensbeviset for at bedømme om en ansøger kan yde en arbejdsindsats.

Dine læsevaner har også betydning for din åndelige udvikling. Jesus sagde at en person skulle tilbede Gud af „hele sit sind“. (Markus 12:30) Det betyder at Guds tjenere, unge såvel som gamle, flittigt må udnytte deres forstandsevner og tage imod den kundskab som Jehova tilvejebringer, samt forstå hvordan den skal anvendes i praksis. — Johannes 17:3; 1 Timoteus 4:7.

„Jeg kan se det hos andre unge på min alder,“ bemærker Sylvie, en ung kvinde i Frankrig. „De studievaner de havde da de gik i skole bliver overført til deres personlige studium af åndelige spørgsmål. De der ikke lærte at holde af lektielæsning i skolen, er heller ikke særlig interesserede i deres personlige bibelstudium.“ Ordsprogene 10:4 siger: „Den der arbejder med ugidelig hånd lider savn, men den flittiges hånd gør rig.“ Dette holdt i åndelig forstand stik i Sylvies tilfælde. Hendes gode studievaner gjorde det lettere for hende at forstå de dybere ting fra Bibelen, hvilket forberedte hende til tjenesten som heltidsforkynder. — Jævnfør Salme 1:2, 3.

Lær at studere

Men hvad nu hvis du ikke er bogligt indstillet? Som oftest er det fliden — og ikke begavelsen — der gør forskellen på en god og en dårlig elev. „Jeg havde ikke fået nær så gode evner i vuggegave som visse andre elever,“ indrømmer Sylvie. „For at få rimelige karakterer i skolen måtte jeg virkelig slide i det.“ Selv om Sylvie ikke havde let ved skolen gjorde hun en ihærdig indsats, og lærte ikke alene at studere, men også at finde glæde ved det. „Det blev en vane,“ siger hun, „og så var det slet ikke så vanskeligt at studere eller undersøge et emne som jeg havde troet. Det kom til at falde mig naturligt.“

I sin bog How to Study siger Harry Maddox: „Det er ikke nok at have gode evner. Mange velbegavede elever dumper . . . fordi de ikke har gjort en indsats, eller fordi de aldrig har lært at studere effektivt.“ Han tilføjer: „Det betaler sig at lære effektive studiemetoder, ikke alene for at nå de umiddelbare mål med studiet, men også fordi man hele livet igennem beholder de samme arbejdsvaner.“

Folk kan som regel godt lide det de er gode til — og søger at undgå det de er dårlige til. Grunden til at du ikke bryder dig om skolearbejde, er måske at du ikke har udviklet dine studiefærdigheder sådan at arbejdet bliver en lyst. Hvorfor så ikke finde ud af hvordan man studerer? I kapitel 18 i bogen Unge spørger — Svar der duer kan du finde nogle nyttige råd.a

Se længere frem

Mange elever forsømmer lektierne fordi der er andet de har mere lyst til — for eksempel fest og sjov. Men Ordsprogene 21:17 advarer: „Den der elsker fornøjelser er en armodens mand.“ Adspredelse og afslapning har sin berettigelse. (Prædikeren 3:1, 4) Men så længe du går i skole bør det at lære noget have førsteprioritet. Hvor godt du klarer dig afhænger i høj grad af hvor stor en indsats du er villig til at gøre. „Ved al slags slid er der fordel,“ siges der i Ordsprogene 14:23.

Det betyder ikke nødvendigvis at man skal være helt vild med at gå i skole og lave lektier. Men man kan se sin uddannelse som et middel til at nå et mål — at opnå viden og færdigheder som vil hjælpe én til at få et indholdsrigt og produktivt liv. Sandt nok varierer uddannelseskravene og de økonomiske omstændigheder meget fra land til land. Men mange unge der forlader skolen uden at have tilegnet sig de mest grundlæggende færdigheder, vil opdage at de er uforberedte og inkompetente til de fleste former for arbejde. Hvorfor? Fordi de ikke har gjort nok ved lektierne mens de gik i skole.

Gå ikke i den fælde! Se ud over dine skoleår og arbejd på at kunne forsørge dig selv når du er gået ud af skolen. En dag vil du måske få ansvar for at forsørge en familie. (1 Timoteus 5:8; jævnfør Ordsprogene 24:27.) Som så mange andre unge Jehovas vidner går du måske også med planer om at blive heltidsforkynder. I så fald skal du stadig kunne forsørge dig selv og måske også en familie. Tænk fremad. Find allerede nu ud af hvilke former for deltidsarbejde der er at få dér hvor du bor. Ved at være flittig i skolen kan du udvikle de fornødne færdigheder til at kunne få den slags arbejde.

Uanset dine fremtidsplaner er det klogt at gøre noget ved skolen. Måske bliver du ikke en af klassens allerdygtigste elever. Men du kan lære at blive glad for at tilegne dig kundskab. Og endnu vigtigere, du kan erhverve dig kundskab, færdigheder og vaner som vil gavne dig resten af livet.

[Fodnote]

[Illustration på side 18]

Hvis du i skolen opdyrker evnen til at lære, vil det komme dig til gode resten af livet