Udlændinge — hvordan kan de tilpasse sig?

’MINE forældre kom hertil som flygtninge,’ siger Jaroslav på 17. Han er træt af at blive drillet fordi han er ukrainer. Han forklarer at de har forladt deres eget land og ikke kan tage tilbage, selv om de ville. Denne udtalelse som forfatteren John Brown har taget med i sin bog The Un-melting Pot, viser noget om hvilken kamp det er for mange indvandrere og udlændinge at blive accepteret. Det var en hård lektie for denne unge mand at erfare at det ikke nyttede at undskylde at han var udlænding. Til sidst sagde han til sig selv at de måtte tage ham som han var, og det hjalp.

Udlændinge bliver ofte mødt med fordom, mistænksomhed og intolerance. Men hvis du er udlænding er der nogle positive skridt du selv kan tage for at lette overgangen.

Motiver og holdninger

Når man på forhånd ved at man vil blive mødt med fordomme og måske blive afvist af befolkningen i det land man kommer til, kan man tilpasse sine reaktioner herefter. Rosemary, en englænder der er udvandret til Japan, taler af egen erfaring. „Bliv ikke vred når lokalbefolkningen kommer med bidende bemærkninger om dit hjemland,“ siger hun advarende og tilføjer: „Modstå trangen til at forsvare dig selv og dit land eller din baggrund. Med tiden vil folk bedømme dig ud fra den måde du opfører dig på i dagligdagen og måske blive mindre fordomsfulde. Men det kan godt tage flere år.“

Husk at lokalbefolkningen ser med skepsis på dine motiver til at ville bo i deres land. En Vågn op!-korrespondent i Tyskland, hvor der nu er mange indvandrere fra Østeuropa, siger: „Om man kan tilpasse sig livet i et nyt land afhænger af ens motiver til at udvandre. De der har gode grunde til det og som ønsker at gøre det nye land til deres hjem, er generelt mere interesserede i at lære sproget og tilpasse sig så godt de kan. De der blot betragter deres ophold som noget midlertidigt eller som udelukkende kommer af økonomiske årsager, bliver hurtigt desillusionerede. De gør derfor ikke særlig meget for at tilpasse sig, og dette vækker frustration, både hos dem selv og dem de omgås.“ Hermed ikke sagt at indvandrere aldrig bør vende tilbage til deres hjemland hvis det er det de ønsker.

Ikke desto mindre er det udlændingenes holdninger og motiver der kan få afgørende betydning for om de bliver assimileret. Hvis man er udlænding må man forstå at mange indfødte mener at „fremmede opløser det etniske bindemiddel som holder nationer sammen,“ som det hedder i U.S.News & World Report. Men efterhånden som man viser sit værd som udlænding og yder sit bidrag, vil ens værter have langt lettere ved at acceptere en og blive ens venner. Førnævnte Rosemary forklarer: „De vil gerne have at man skal være udlænding, men de vil også gerne have at man skal kunne lide det de kan lide.“

Nogle af de problemer man som indvandrer vil komme ud for, kan imødegås eller måske helt undgås ved at man lærer så meget som muligt om det land man påtænker at rejse til. Man kan forberede sig på det kulturchok man uundgåeligt vil komme ud for. Hvordan? Ved at læse om landet og tale med andre om dets skikke og kultur.

For at opnå lokalbefolkningens respekt er det selvfølgelig vigtigt at man kommer til landet på legal vis. Mange betragter illegale indvandrere som en plage og en trussel. I bedste fald bliver de betragtet som billig arbejdskraft der blot venter på at blive hensynsløst udnyttet. De indvandrere der har klaret sig godt siger at det betaler sig at gøre sit bedste for at legalisere opholdet i landet. Når man skal til samtale med immigrationsmyndighederne er det vigtigt at man har en pæn og nobel fremtræden, for det vil give et gunstigt indtryk. Man skal ikke være undvigende men samarbejdsvillig.

Der er imidlertid langt mere man som udlænding kan gøre for at falde til i et nyt land.

Vær udadvendt

De fleste tilflyttere har tendens til at slutte sig sammen i deres egne samfund. I New York er der hele bydele hvor der stort set kun bor én nationalitet, for eksempel Little Italy, Chinatown og den jødiske bydel, blot for at nævne nogle få. I sådanne bydele er der særlige faciliteter som får indvandrerne til at føle sig hjemme — et springbræt til at udvide deres horisont.

Desværre bliver nogle på dette punkt indadvendte og afskærer sig fra muligheder og fordele der kunne være dem til stor hjælp. „Hvis man foretrækker at klare problemerne ved at afvise den nye kultur og holde afstand til den, vil man aldrig tilpasse sig fuldstændigt,“ hedder det i bladet Psychology of Women Quarterly.

Derimod siger de fleste af de udlændinge som har haft udsyn nok til helt igennem at blive en del af det nye samfund, at deres tilværelse er blevet beriget. En gruppe amerikanske elever som rejste til den mikronesiske ø Guam for i flere uger at studere kulturen på øen, fortæller at det har givet dem et meget mere nuanceret syn på andre kulturer. „Jeg betragter forskellene med interesse og nysgerrighed og ikke som en trussel,“ siger en af eleverne. En anden fortæller: „Jeg er begyndt at betragte min egen kultur i det rette perspektiv. . . . Nu sætter jeg spørgsmålstegn ved de normer og andre ting som jeg før betragtede som de eneste rigtige . . . Jeg har lært meget af dem.“

Men for at man kan gøre fremskridt er der visse grundlæggende betingelser der må opfyldes.

Hvordan man bliver integreret

„Man bliver lettere og hurtigere integreret når man lærer det sprog der tales i værtslandet . . . eftersom det gør at indvandreren får et nærmere forhold til befolkningen,“ hedder det i bladet Psychology of Women Quarterly. Det skal dog siges at det ikke er let at lære et nyt sprog. „I begyndelsen havde jeg det svært,“ mindes George der emigrerede til Japan. „Folk lo ad mig når jeg sagde noget forkert, men de hjalp mig ikke.“ George lod sig dog ikke slå ud men havde altid en transportabel radio med sig så han kunne lytte til japanske radioprogrammer. Han tilføjer: „Det var også en stor hjælp at læse meget.“

Et lands sprog er porten til dets kultur. Men selv om det til sidst lykkes at lære sproget, kræver det endnu mere at tilpasse sig en ny kultur. Det kræver en vis balance. For at det skal lykkes må man være indstillet på at det kræver en indsats at lære den nye kultur at kende og samtidig bevare sin egen personlighed og selvrespekt. Som den jugoslaviske skribent Milovan Djilas har sagt: „En mand kan forlade alt — hjem, land og jord — men han kan ikke forlade sig selv.“ Det er en stor udfordring at bevare den rette balance.

Familieenheden

Det er forskelligt fra person til person hvordan man klarer sig i uvante omgivelser. For ældre mennesker er deres hjemlands kultur og sprog en dybt indgroet del af deres personlighed. Børn tilegner sig derimod langt hurtigere et nyt sprog og en ny kultur. Inden længe fungerer de som tolke for deres forældre, og forældrene opdager ofte at det nu er dem der skal lære. Dette unaturlige rolleskift skaber ofte konflikter i familien. Forældrene føler måske at der ikke bliver vist dem respekt, men børnene ønsker ikke at blive påduttet forældrenes ’gammeldags’ kultur. Hvordan klarer indvandrerfamilierne dette øgede pres?

Forældrene bør blandt andet tænke på den indvirkning det nye miljø har på deres børn. Det vil sige at de må gøre en indsats for at lade sig integrere sammen med børnene, og ikke forvente at børnene skal kunne leve i én kultur og samtidig være loyale mod en anden. Dette kræver at forældrene har indsigt, hvilket vil hjælpe med til at mindske spændingerne i hjemmet. Et bibelsk princip lyder: „Ved visdom bygges et hus op, og ved dømmekraft grundfæstes det.“ — Ordsprogene 24:3.

På den anden side må børnene forstå at selv om deres forældre kommer fra en anden kultur, har de været igennem livets skole og derfor har langt større erfaring. Hvis man gerne vil have et fredfyldt familieliv vil det hjælpe meget at vise sine forældre den rette respekt.

Så selv om der er store udfordringer forbundet med at blive integreret i et nyt land, er der meget man som udlænding kan gøre for at det skal lykkes. En ung portugisisk indvandrer ved navn Tony sammenfatter det på denne måde: „Selv om det voldte mig mange problemer er jeg i det lange løb blevet beriget. Det at jeg kender to sprog og to kulturer har givet mig et langt mere nuanceret syn på livet.“

[Ramme på side 10]

Gode råd til udlændinge

▶ Lær sproget

▶ Acceptér den nye kultur og søg at forstå den

▶ Følg lokal skik og brug

▶ Undersøg dine nye omgivelser og spørg dig for

▶ Bestræb dig for at du og dine nærmeste kan blive integreret som familie

▶ Samarbejd med myndighederne; gør hvad du kan for at få opholdstilladelse

▶ Hold dig ikke for dig selv

▶ Betragt ikke din egen kultur som bedre end den nye

▶ Gør ikke penge og ejendele til det vigtigste i livet

▶ Forvent ikke at dine børn skal holde fast ved din oprindelige kultur

▶ Se ikke ned på dine forældre fordi de har en anden baggrund

▶ Undlad om muligt at emigrere alene; rejs som familie

[Illustration på side 9]

Hvis man lærer det sprog der tales i det nye land vil man få en større kontaktflade