Udlændinge — et globalt problem

„VI TAGER til Johannesburg for at tjene penge. Der er nemlig ikke noget arbejde her,“ siger en vandrearbejder fra et landområde i Sydafrika og tilføjer: „Hvis der havde været arbejde her ville vi ikke gøre os den ulejlighed at rejse til Johannesburg.“ Hans enkle forklaring viser det dilemma som mange udlændinge og gæstearbejdere befinder sig i.

Den kolossale folkevandring der har fundet sted i de seneste årtier skræmmer nogle. (Se rammen side 5.) Det spanske dagblad El País skriver: „Racismen og fremmedhadet er pludselig blusset op igen i det nye Tyskland.“ Voldelige pøbelskarer, der af pressen beskrives som nynazistiske skinheads, har overfaldet indvandrere.

Nogle immigrationsmyndigheder indrømmer at de fører en udelukkelsespolitik. En immigrationsmedarbejder i et asiatisk land fortæller at hans arbejde bestod i at ’holde fremmede ude’. I en kommentar til den seneste strøm af flygtninge fra et østeuropæisk land, citerer bladet Time en højtstående embedsmand for at have sagt: „Vi vil ikke have at de skal føle sig for godt tilpas. Vi ser nemlig helst at de rejser hjem igen.“

En fransk journalist er fremkommet med nogle endnu mere svidende bemærkninger og hævder at ’de fremmede indvandrere udgør en trussel’. Han begrunder det med at de er „af en anden race, [taler] et andet sprog [og har] andre værdinormer“. Hvad er hans konklusion? „Vi bør deportere så mange som muligt [og] isolere resten.“

I betragtning af dette fremmedhad er det ikke så mærkeligt at udlændinge støder mod en mur af fordomme i lokalsamfundene, som føler sig truet af den pludselige tilstrømning af fremmede. Et typisk eksempel: En lokal israeler beklager sig over at „udlejere foretrækker de sovjetiske indvandrere“ fordi regeringen giver disse et kontant beløb når de slår sig ned i Israel. Som følge heraf tvinges de lokale beboere til at flytte fra deres boliger fordi huslejen sættes i vejret.

Det er ingen hemmelighed at udlændinge ofte påtager sig det arbejde som de lokale ikke ønsker. Derfor må mange nyankomne arbejde under barske forhold til en dårlig løn — især hvis de er kommet illegalt ind i landet. Desuden bliver udlændinge ofte diskrimineret på arbejdspladsen fordi de er fremmede.

Uanset hvem indvandrerne er eller hvor de forsøger at slå sig ned, vil størsteparten af dem skulle igennem det følelsesmæssige pres der følger med at forlade sit hjemland og skabe sig en ny fremtid. Tidsskriftet U.S.News & World Report siger at udlændinge „i begyndelsen ofte føler sig overvældede og holdt udenfor“. For nogle er den indsats der må til for stor. Om disse siger tidsskriftet: „Den tragedie det er at miste sit hjemland bliver ofte større når det ikke lykkes at finde et nyt.“ Denne følelse af ikke at høre til noget sted skyldes i høj grad at det er en umådelig opgave at skulle lære et nyt sprog.

Hvordan siger man . . .?

Har du nogen sinde været nødt til at lære et nyt sprog og tilpasse dig en anden kultur? Hvordan påvirkede det dig? Sandsynligvis „er resultatet af dine anstrengelser en nagende følelse af utilstrækkelighed,“ siger Stanislaw Baranczak, en polsk indvandrer og skribent i De Forenede Stater. Ja, sproget er væsentligt for at man kan fungere i samfundet. Det at lære et nyt sprog kan vise sig at være en særdeles krævende opgave når man skal integreres, især for ældre udlændinge.

Disse indvandrere kommer ofte ind i en ond cirkel. Tidsskriftet Aging siger at når udlændinge ikke kan klare sproget og den kulturelle omstilling, fører det ofte til depression, og så kan de ikke koncentrere sig om at lære det nye sprog. Det ender med at de viger mere og mere tilbage fra at løbe nogen risiko og undgår de ydmygelser der ofte er forbundet med at lære et nyt sprog. Problemet forstærkes når børnene lærer sproget og assimilerer sig langt hurtigere end forældrene. Dette skaber ofte gnidninger og medfører at der opstår en generationskløft i indvandrerfamilierne. Dette gør sig gældende når hele familien udvandrer sammen.

Splittede familier

En af de mindst dokumenterede og dog mest tragiske følger af masseudvandringen er den katastrofale virkning den har på familien. Det er oftere regelen end undtagelsen at familien splittes når enten den ene eller begge forældre overlader deres børn til slægtninge mens de selv søger bedre økonomiske kår andre steder. En undersøgelse kaldet Second Carnegie Inquiry Into Poverty and Development in Southern Africa viser at denne form for udvandring „ødelægger . . . familiemønsteret“. Undersøgelsen anfører konkrete tilfælde hvor familier er gået i opløsning når enkelte familiemedlemmer er udvandret alene.

Dette er blot nogle af de problemer indvandrere i hele verden stilles over for. Og så har vi ikke nævnt de økonomiske omkostninger i forbindelse med at udvandre og få legaliseret flytningen samt de beslutninger der må træffes vedrørende sundhedsvæsen, bolig, uddannelse og familiesammenføringer.

I betragtning af alle disse problemer, hvad er da grunden til at nogle i det hele taget udvandrer?

[Ramme på side 4]

Arbejdspartnere

SELV om der kan opstå visse problemer når udlændinge uhindret strømmer til et land, er der også mange vidnesbyrd om at udlændinge ofte er en gevinst for det land de kommer til.

„Vesttyskland og dets gæstearbejdere har tydeligvis haft gavn af hinanden,“ skriver bladet Time og tilføjer at „stålværkerne i Ruhr-distriktet og samlebåndene på Mercedes-fabrikkerne uden for Stuttgart er bemandet med gæstearbejdere.“ Ifølge National Geographic ville „New Yorks beklædningsindustri være brudt sammen“ hvis ikke den havde haft adgang til udenlandsk arbejdskraft.

Økonomer erkender at indvandrerne yder et værdifuldt bidrag til deres værtsnation. Og selv om tyrkere, pakistanere og algeriere bliver mødt med stærke fordomme i Europa, har de lært at tilpasse sig. „De klarer sig,“ skriver U.S.News & World Report, og det vil de fortsætte med „indtil Europa . . . indser at det af rent økonomiske årsager behøver dem“.

Eftersom udlændinge nærer et desperat ønske om at klare sig i deres nye land, er de mere tilbøjelige til at undlade at bruge det sociale system end det er tilfældet med lokalbefolkningen. „Intet er mere ubegrundet end påstanden om at indvandrerne lever af bistand,“ siger en amerikansk indvandrerkonsulent som har behandlet over 3000 sager med udlændinge.

Ofte er hele byområder blevet istandsat af udlændinge som gerne har villet forbedre deres omgivelser. Da portugisiske flygtninge begyndte at strømme til Sydafrika på grund af krigene i Angola og Moçambique, blev hele forstæder til Johannesburg overtaget og renoveret af portugiserne.

[Ramme på side 5]

Immigrationsstatistik

▶ Otte procent af Frankrigs befolkning er indvandrere. Af 4,5 millioner indvandrere er 1,5 millioner nordafrikanere

▶ Hver nat arresterer 800 grænsebetjente gennemsnitlig 1500 illegale indvandrere ved blot et enkelt afsnit af grænsen mellem USA og Mexico

▶ Omkring 20 procent af Australiens befolkning er udlændinge

▶ Antallet af polakker der arbejder illegalt i Vesteuropa er måske hen ved én million

▶ I et af de senere år er 350.000 mænd med legale arbejdskontrakter rejst til Sydafrika. Antallet af illegale indvandrere er omkring 1,2 millioner

▶ Mindst 185.000 sovjetiske jøder udvandrede til Israel i 1990

▶ Siden 1975 er over 900.000 sydøstasiatere flyttet til De Forenede Stater

▶ Hver uge emigrerer mindst et tusind mennesker fra Hongkong