Hvordan man forbedrer sin hukommelse

DU HAR en glimrende hukommelse! Tvivler du på det? Så tænk engang på hvor meget du kan huske: episoder fra din barndom, navne på venner og slægtninge — ja, selv opdigtede personer fra bøger og fjernsyn, melodier og sangtekster, alfabetet, tallene og tusinder af ord. Ja, du har allerede bevist din evne til at huske millioner af informationer!

’Men hvis min hukommelse er så fantastisk,’ spørger du måske, ’hvorfor glemmer jeg så? Hvorfor kan jeg ikke huske hvor jeg har lagt tingene? Hvorfor kan jeg gå ind i en butik og glemme hvad jeg skal have? Eller endnu værre, hvorfor har jeg så svært ved at huske navne — for slet ikke at tale om telefonnumre og aftaler?’ Hvis du har det sådan, er du ikke den eneste. Men din hukommelse er nok bedre end du selv tror — og den kan forbedres.

Hvorfor vi glemmer

Gud skabte os med en enestående evne til at huske. Meget rammende og poetisk siger Bibelen at hjernen ligger i „guldskålen“ — et dyrebart opbevaringssted for minder. (Prædikeren 12:6) Men hvorfor svigter vores hukommelse da indimellem? Ofte på grund af vores manglende interesse. Den berømte dirigent Arturo Toscanini dirigerede hele symfonier efter hukommelsen. Finansfyrsten Charles Schwab kunne huske navnene på 8000 ansatte. Men var deres hukommelse lige så udviklet på områder som ikke havde deres personlige interesse? Sikkert ikke. Uanset hvor god din hukommelse er, vil det være meget svært for dig at huske noget der ikke interesserer dig.

Noget andet som kan få os til at glemme, er forandringer i vore omgivelser. Man har lettest ved at genkalde sig tingene i den sammenhæng hvori de er indlært. En mand som besøgte sin hjemegn, mødte en dame der hilste på ham. Naturligt nok antog han at det var en af hans barndomsvenner, men pludselig gik det op for ham at han så hende til daglig — de var kolleger! Ved et rent tilfælde besøgte hun det samme område. Da han så hende i uvante omgivelser glemte han et kort øjeblik hvem hun var.

Heldigvis behøver du ikke at gå og huske på de millioner af informationer der strømmer ind i dit hoved hver dag. Mange af dem er uvæsentlige. Men du kan lære at huske det der er vigtigt. Hvordan? Ved at hæfte dig særligt ved det.

Hvordan man husker

Lad os sige at du skal huske at foretage en vigtig telefonopringning i aften. Hvis du kun lige tager overfladisk notits af det, vil du sikkert glemme det. Bogen Instant Recall — Tapping Your Hidden Memory Power af Jeff Budworth anbefaler at man bruger „minutter, ikke blot sekunder“ på at indprente sig vigtige oplysninger. Sig til dig selv at du vil huske den telefonopringning. Hvis du virkelig har skrevet dig det bag øret, er det ikke så sandsynligt at du vil glemme den.

Hvad kan virke befordrende på hukommelsen? Følgende forslag kan være til stor hjælp:

Få klare og præcise oplysninger: En computer kan ikke hente de rigtige oplysninger frem medmindre den har modtaget dem korrekt. Det samme gælder i udstrakt grad for vor hukommelse, for eksempel med hensyn til at lære navne. Dr. Bruno Furst bemærker i sin bog Stop Forgetting: „Hvis man ikke hører navnet klart og tydeligt, kan man slet ikke tale om at huske eller glemme. Noget man ikke ved, kan man hverken huske eller glemme. Første skridt må derfor være at forvisse sig om hvad navnet er, sådan at der ikke er tvivl om hvordan det udtales eller staves.“ Hvis én mumler sit navn når han hilser på dig, så tøv ikke med at bede personen om at gentage det. Spørg hvordan det staves.

Tænk i billeder: Forsøg at se et billede for dig når du skal indprente dig noget. Skal du for eksempel købe mælk og tandpasta? Måske kunne du så forestille dig en ko der børster tænder. Det er ikke et billede man så nemt glemmer!

Sig det højt: Hvis du højt siger: ’Jeg skal ringe til John i aften,’ kan det hjælpe på hukommelsen. Men hvad hvis du ofte glemmer om du har låst døren, eller om du har slukket for ovnen? Bogen How to Improve Your Memory af dr. James D. Weinland siger: „Problemet kan ofte løses ved at vi siger det højt mens vi gør det . . . Når du trækker vækkeuret op og stiller det, kan du sige: ’Jeg har trukket vækkeuret op og stillet det.’ Når du låser døren, kan du sige til dig selv: ’Nu har jeg låst døren.’“ Måske synes du at det virker fjollet, men det kan være en hjælp til at huske.

Opdyrk interesse for emnet: Måske fatter du ikke naturlig interesse for et emne, men hvis du minder dig selv om hvorfor det er nødvendigt for dig at lære dette eller hint eller om konsekvenserne af at glemme det, vil det lette indlæringen. Jo mere du lærer om et emne, jo mere vil du blive grebet af det. Bibelen siger: „Kundskab er en let sag for den forstandige.“ — Ordsprogene 14:6.

Tæl: Lad os sige at du skal have flere forskellige ting med på arbejde i morgen. Ved at hæfte dig ved hvor mange ting der er, mindskes risikoen for at du glemmer nogen af dem.

Tænk systematisk: Hvis du har behov for at købe noget i en fødevarebutik, så forsøg at opdele varerne i grupper. Måske beslutter du dig for eksempel for at købe tre mælkeprodukter, to kødprodukter og to andre ting. Det vil lette hukommelsen at tænke systematisk.

Opfrisk hukommelsen: Du glemmer aldrig dit eget navn, alfabetet, eller hvordan man tager på en gaffel eller en blyant. Hvorfor ikke? Fordi du har brugt denne viden så mange gange. Ved hyppig brug genopfriskes hukommelsen. Fra tid til anden må du altså genkalde dig det som du ønsker at huske. Når du bliver præsenteret for nogen, så forsøg at bruge hans navn flere gange. Eller forsøg, efter at have lært noget nyt, at indflette det i dine samtaler, uden dog at virke som en vigtigper.

Værdien af at huske

’Hvorfor have alt det mas?’ spørger du måske. ’Ville det ikke være nemmere bare at skrive tingene ned?’ Kalendere, lister, vækkeure og dosmersedler tjener selvfølgelig deres formål. Men til tider er det ikke praktisk at skrive tingene ned, for eksempel når man møder mennesker ved et selskab. Og når den sirligt skrevne indkøbsseddel skal revideres, sker det ofte at der ikke er en blyant ved hånden. Desuden kan sedler nemt forputte sig. Og hvis man nu glemmer at kigge i sin kalender, hvad så? Det er altså umagen værd at optræne sin hukommelse.

Jo mere man øver sig, jo lettere vil man have ved at huske. Snart vil man måske foretrække at huske frem for at støtte sig til en dosmerseddel. Man skal ikke være bange for at hjernen bliver overbelastet eller mister sin effektivitet eller kreativitet. Hjernen er som en muskel, den bliver stærkere og mere effektiv ved brugen. Dr. Joan Minninger siger: „De fleste mennesker tror at langtidshukommelsen er som en stor kommodeskuffe der må tømmes med mellemrum for at skabe plads til nye indtryk. Det er helt forkert. Der er ingen grænse for lagerkapaciteten i hukommelsen. Man kan lære og huske nyt gennem hele livet.“

Dr. Furst peger ligeledes på at „det er en vildfarelse at tro at vi passer bedst på hjernecellerne ved at spare dem for enhver anstrengelse og bevare dem ubrugte. Det stik modsatte er tilfældet.“ Hukommelsen bliver bedre ved brugen. (Jævnfør Hebræerbrevet 5:14.) Nogle mener endog, ligesom Harry Lorayne, der er medforfatter til bogen The Memory Book, at „hukommelsen faktisk kan blive bedre med årene“.

Uanset om det er rigtigt eller ej, har man intet at tabe men meget at vinde ved at bruge sin gudgivne hukommelse. Fordelene kan være uforglemmelige.