Du kan blive bedre til at huske

„Min hukommelse er som en si.“ Har du nogen sinde sagt sådan? Der er imidlertid ingen grund til at fortvivle. Nogle få enkle råd og en smule anstrengelse kan bedre situationen væsentligt. Undervurdér ikke din hjernes kapacitet. Den er forbløffende.

HVORDAN fungerer hjernen? Aldrig før er hjernen blevet studeret så nøje som i de senere år. Selv om man efterhånden har fået større viden om den, ved man stadig meget lidt om hvordan hjernen udfører det den gør.

Man er ikke helt klar over hvordan vi tilegner os oplysninger og husker dem, men det forsøger forskere at finde ud af. Det anslås at mellem 10 og 100 milliarder nerveceller, eller neuroner, i hjernen er indblandet når vi skal lære og huske. Der er imidlertid mindst titusind gange så mange forbindelser mellem neuronerne. Én teori går ud på at indlæring sker når disse forbindelser, eller synapser, styrkes gennem brugen.

Efterhånden som vi bliver ældre bliver de mentale evner dårligere; vores reaktionsevne sløves. Hjerneceller fornyr ikke sig selv, og som voksen mister man tilsyneladende konstant nogle af dem. Men hvis vi bruger hjernen flittigt kan vi måske bevare vore mentale evner lidt længere.

Vores livsholdning har indflydelse på hjernen. Et optimistisk og glad livssyn fremmer hjernens funktioner, uanset alder. Visse former for stress kan være gavnlige; men kronisk, overdrevet stress hæmmer hjernens effektivitet. Fysisk træning kan lette et psykisk pres.

Det er selvfølgelig rart at vide, men vi må indrømme, ung som gammel, at der er vigtige ting vi glemmer. Kan vi gøre noget ved det? Noget af det som mange har vanskeligt ved, er at huske navnene på folk de træffer.

At huske navne

Et par enkle forslag vil være en stor hjælp for dig i forbindelse med at huske navne. Det at interessere sig for en person gør i sig selv meget. Alle tillægger deres eget navn betydning. Når vi ikke kan huske et navn, er det ofte fordi vi ikke fik ordentligt fat i det fra begyndelsen. Dette er altså en forudsætning. Bed eventuelt vedkommende om at gentage sit navn, eller endda at stave det. Benyt det gentagne gange under jeres samtale. Brug også navnet når I hilser af. Du vil blive overrasket over hvor meget disse få råd hjælper.

Et andet godt råd er at forbinde personens navn med noget du kan se for dig. Og hvis du kan danne et handlingsfyldt billede er det endnu bedre.

Hvis man for eksempel har mødt en der hedder Karl, og man har svært ved at huske hans navn, kan man i sit sind danne et billede af vedkommende der går og arbejder som karl på en bondegård. Dette billede vil hjælpe en til at huske at hans navn er Karl.

Det er selvfølgelig de færreste navne hvor dette kan lade sig gøre, men så kan man bruge et ord der minder om navnet. Det behøver ikke nødvendigvis at ligge meget tæt op af det rigtige navn. Associationen vil hjælpe en til at huske navnet. Når man selv finder på ord og billeder vil navnene prente sig endnu dybere i ens hukommelse.

Hvis man for eksempel præsenteres for en der hedder Lasse, kan man forestille sig vedkommende stå og kaste med lasso.

Det kræver selvfølgelig øvelse, men virkningen udebliver ikke. I sin bog Hvordan man udvikler en superhukommelse beskriver Harry Lorayne denne metode, som han har benyttet ved mange offentlige begivenheder. Han siger: „Mange gange har jeg hilst på hundrede eller to hundrede mennesker på et kvarter eller mindre, uden at glemme et eneste navn.“

Hvordan man husker lister

Hvordan kan man så blive bedre til at huske en liste over ting der ikke har indbyrdes forbindelse? En enkel metode kaldes kædesystemet. Den virker på denne måde: Se for dig et billede af hver ting på listen, og forbind derefter billedet af den første ting med billedet af den anden ting på listen, den anden med den tredje, og så videre.

Du skal for eksempel købe fem forskellige varer hos købmanden: mælk, brød, en elektrisk pære, løg og is. Dan først en forbindelse mellem mælk og brød. Forestil dig at der kommer mælk ud af en skive brød. Billedet virker måske latterligt, men det er en hjælp til at indprente tingene i din hukommelse. Forsøg også at gøre situationen handlingsfyldt, så det for eksempel er dig der står og hælder mælken ud.

Efter at have forbundet mælken med brødet går du videre til næste vare, den elektriske pære. Du kan forbinde brødet med pæren ved at forestille dig at du forsøger at skrue brødet op i en lampefatning. Forbind derefter pæren med løgene ved at danne et billede af dig selv der står og piller en stor elektrisk pære mens dine øjne løber i vand. Det virker selvfølgelig endnu bedre når du selv finder på billederne. Hvordan vil du for eksempel forbinde de sidste varer, løg og is, med hinanden? Du vil måske forestille dig at du spiser en is der er lavet af løg.

Se nu om du kan huske listen. Prøv derefter din hukommelse med en liste du selv laver. Gør listen så lang som du ønsker. Den er nemmere at huske hvis billederne du ser for dig er humoristiske, latterlige eller måske helt ude af proportioner. Sørg for at der er handling i billederne, og forbind den forudgående ting med den efterfølgende.

Nogle vil måske indvende at dette tager længere tid end at lære listen udenad. Men metoden er hurtigere at anvende end at forklare. Når først man har fået lidt øvelse vil associationerne komme hurtigt, og man vil huske bedre, og lære hurtigere, end hvis man ikke anvendte et system. Da 15 personer blev bedt om at huske en liste på 15 tilfældige ting uden at anvende et system, kunne de i gennemsnit huske 8,5 ting. Ved at bruge systemet med at kæde billeder sammen kunne samme gruppe i gennemsnit huske 14,3 ting fra en ny liste. Hvis du skriver tingene ned og husker at tage listen med når du går på indkøb, glemmer du selvfølgelig ikke noget af det.

At huske det man har læst

Vi lever i en tid hvor informationerne er mangfoldige, og derfor har mange af os brug for hjælp til at studere effektivt. Studium er grundlæggende i skolen, på ens arbejde, i forbindelse med ens personlighed, og som forberedelse til at skulle tale offentligt. Kristne må desuden sætte tid til side til personligt bibelstudium. — Johannes 17:3.

Her vil nogen måske sige: ’Jeg har vanskeligt ved at huske de ting jeg har studeret.’ Hvad kan man så gøre? Hvis man lærer at få mest muligt ud af den tid man bruger på at studere, kan man bedre huske det man har læst. Her er nogle forslag.

Når man studerer er det vigtigt at have system i tingene. Sørg for at bøger, skrivemateriale og papir er inden for rækkevidde. Lad studiet foregå i behagelige omgivelser hvor der er den rette mængde lys, og helst ingen distraherende faktorer. Sluk for radio og fjernsyn.

Hav en fast studieplan. Nogle får mere ud af kortere perioder hver dag end én lang periode. Det er godt at dele tiden op i mindre afsnit. Frem for at studere uafbrudt i to timer, er det måske bedre at dele det op i afsnit af 25 til 40 minutter, med et par minutters pause indimellem. Undersøgelser har vist at dette skærper hukommelsen.

Læg dig også fast på hvilket materiale du vil gennemgå. Det hjælper på koncentrationen. Før du tager fat på en bog, brug da et par minutter på at kigge den igennem. Se på titlen og indholdsfortegnelsen, og få på denne måde et overblik over bogen. Læs derefter forordet, som ofte beskriver forfatterens mål og synspunkter.

Dan dig et indtryk af hvert kapitel før du læser det. Kig på underoverskrifter, illustrationer, kort, oversigter og den indledende og afsluttende paragraf. Læs også den første sætning i hver paragraf. Disse sætninger indeholder ofte hovedpunktet i en argumentation. Hvad er det generelle indtryk? Spørg dig selv: ’Hvad ønsker skribenten at bevise? Hvad får jeg ud af det han fremholder? Hvad går hovedargumenterne ud på?’

Koncentration er meget vigtigt. Man bør fordybe sig i stoffet. Den tid man bruger på at studere må være så effektiv som muligt. Opbyg begejstring ved at tænke over oplysningernes praktiske værdi. Tænk i billeder. Brug sanserne og forestil dig hvordan tingene smager, føles eller lugter, hvis stoffet egner sig til det.

Når man har fanget idéen i stoffet, er man klar til at tage notater. Ved at gøre gode notater kan man hurtigere forstå og genkalde sig oplysningerne. Notater behøver ikke at bestå af sætninger, men bør være nøgleord eller -udtryk som hjælper en til at genkalde sig hovedtanken.

Selv om man forstår oplysningerne er det ikke sikkert at man vil kunne huske dem alle fremover. Efter 24 timer kan man faktisk have glemt helt op til 80 procent af det man har lært, i hvert fald midlertidigt. Det lyder selvfølgelig ikke opmuntrende, men en stor del af de 80 procent kan man genkalde sig ved repetition. Brug et par minutter på repetition efter hver studieperiode. Repetér om muligt igen dagen efter, så en uge efter og igen en måned efter. Ved at følge disse råd vil du få mest muligt ud af den værdifulde tid du bruger på studium, idet du vil kunne huske det du har læst.

Undervurdér ikke hjernen. Du kan blive bedre til at huske. En videnskabsmand har om hjernen sagt at den er „det mest komplekse vi endnu har opdaget i universet“. Den er en hyldest til den ærefrygtindgydende visdom og magt som dens Skaber, Jehova, besidder. — Salme 139:14.

[Illustrationer på side 15]

Brug kædesystemet når du skal huske ting på en liste: Dan et billede for hver ting. Forbind derefter det første billede med det næste, og så videre

Indkøbsliste:

1. Mælk

2. Brød

3. Elektrisk pære

4. Løg

5. Is

1 og 2 kædet sammen

2 og 3 kædet sammen

3 og 4 kædet sammen

4 og 5 kædet sammen