Børn i krise
En dreng på 12 år slider i det 11 timer om dagen med at bryde sten i et indisk stenbrud. Han tjener ikke engang 5 kroner om dagen.
En pige på ti sælger sin krop i et bordel i Bangkok. Hun er der ikke fordi hun ønsker at være der. Hendes fader har solgt hende for 2200 kroner.
En ung tiårig soldat hjælper med at patruljere ved en vejspærring i et afrikansk land. På hans skulder hænger et maskingevær. Han fordriver tiden med at ryge marihuana.
SÅDANNE skæbner er alt for almindelige i udviklingslandene. Millioner af børn er i krise. Syv millioner børn lever i flygtningelejre. Andre 30 millioner er hjemløse. Og 80 millioner mellem 10 og 14 år udfører arbejde som hæmmer deres normale fysiske udvikling. Alene i dette årti vil mere end hundrede millioner dø på grund af mangel på føde, rent vand og sundhedspleje.
Her skal blot nævnes nogle få af de problemer som børn rundt om i verden må slås med.
Sygdom
Hver dag dør der cirka 8000 børn fordi de ikke er vaccineret mod sygdomme som mæslinger og kighoste. Derudover er der hver dag 7000 der dør fordi deres forældre ikke ved hvordan de skal forhindre dehydrering som følge af diarré. Andre 7000 dør fordi de ikke får livsnødvendig antibiotika mod åndedrætsinfektioner (pris: 5,50 kroner).
I årevis har der været medicin og behandlingsmetoder til rådighed hvormed man kan bekæmpe sygdomme som længe har plaget menneskeheden. Men de er ikke kommet de millioner til gavn der har brug for dem. I løbet af de sidste tyve år er omkring 100 millioner børn døde alene af diarré og luftvejssygdomme. „Det svarer til at man endelig havde fundet et middel mod kræft men ikke havde brugt det særlig meget i de sidste tyve år,“ siges der i UNICEF’s State of the World’s Children 1990.
Trods den triste situation er der sket fremskridt. For eksempel har UNICEF og WHO med held gennemført en omfattende vaccinationskampagne. I 1991 blev det bekendtgjort at 80 procent af alle børn i verden var blevet vaccineret imod de seks sygdomme man kan vaccinere imod — mæslinger, stivkrampe, difteritis, polio, tuberkulose og kighoste. I kombination med en indsats mod diarré har dette resulteret i at millioner af unge liv hvert år er blevet reddet.
I de senere år er der imidlertid dukket en anden sygdom op — AIDS — som truer med at ødelægge alle de fremskridt der i det sidste årti er gjort i Afrika for at øge børns overlevelseschancer. Man anslår at der i 90’erne vil dø 2,7 millioner børn af AIDS alene i Afrika. Inden år 2000 vil yderligere tre til fem millioner børn i Central- og Østafrika miste deres forældre som følge af AIDS.
Underernæring
Vi kender alle de tragiske billeder af sultende børn med skeletagtige legemer, opspilede maver og udtryksløse øjne. Og de udgør kun en brøkdel af alle de sultende børn. I ulandene går cirka 177 millioner børn — et ud af tre — sultne i seng. Og dette tal bliver stadig højere.
Vedvarende underernæring hæmmer børnenes mentale og fysiske udvikling. De fleste underernærede børn er spinkle, sløve, apatiske og matte i blikket. De leger mindre og lærer langsommere end velernærede børn. De er også mere modtagelige for infektioner, som hvert år er skyld i 14 millioner dødsfald blandt børn i ulandene.
Ligesom den moderne lægevidenskab har frembragt sygdomsbekæmpende medicin, er det muligt at producere føde nok til at mætte alle munde på jorden. Men der findes ingen lette løsninger på underernæringsproblemet. Man kan ikke fjerne det ved at sende nødforsyninger og vitaminpiller. Problemet skyldes trøstesløs armod, udbredt uvidenhed, forurenet vand, uhygiejniske forhold og mangel på landbrugsjord i fattigdomsramte områder.
Miljøproblemer
Det er børnene der rammes hårdest af den internationale miljøkrise. Tænk blot på luftforureningen. Et barn under tre år indånder forholdsmæssigt dobbelt så meget luft, og dermed dobbelt så meget forurening, som en voksen i hvile. Og eftersom børns nyrer, lever og enzymproduktion ikke er fuldt udviklet, er de dårligere i stand til at nedbryde forureningsstofferne.
Børn er derfor mere sårbare over for bly i benzin og gasser som kulilte, kvælstofilte og svovldioxid. Som følge heraf er der hvert år 4,2 millioner børn under fem år i ulandene der dør af infektioner i luftvejene. Mange af dem der overlever plages af åndedrætslidelser resten af livet.
Eftersom børn stadig vokser er det også værre for dem at få en underlødig kost end det er for voksne. I det ene land efter det andet er børnene de store tabere når skovene fældes, ørkenerne breder sig og udpint landbrugsjord eroderer og producerer færre og færre fødevarer. Alene i Afrika er omkring 39 millioner børn blevet hæmmet i deres vækst på grund af dårlig ernæring.
Mangelen på rent drikkevand forværrer problemet. Det er kun halvdelen af alle børn i den tredje verden som har adgang til rent drikkevand, og endnu færre har adgang til sanitære faciliteter.
Krig
Før i tiden var de fleste krigsofre soldater. Sådan er det ikke længere. Siden den anden verdenskrig har 80 procent af de 20 millioner der er blevet dræbt og de 60 millioner der er blevet såret i forskellige konflikter været civile — for det meste kvinder og børn. På et tidspunkt i 1980’erne døde der hver time 25 børn i Afrika som følge af sådanne konflikter! Utallige børn er blevet slået ihjel, såret, forladt, blevet forældreløse eller taget til fange.
De millioner af børn som nu vokser op i flygtningelejre bliver ofte berøvet identitet og nationalitet samt tilstrækkelig føde, sundhedspleje og uddannelse. Mange finder det umuligt at erhverve sig de fornødne færdigheder til at kunne klare sig i samfundet.
Men børn er ikke kun krigens ofre. De deltager også i krigene. I de senere år er 200.000 børn under 15 år blevet rekrutteret, bevæbnet og trænet til at slå ihjel. Nogle af dem har mistet liv eller lemmer når de er blevet sendt ud for at rydde minefelter.
Udnyttelse af børn
I ulandene driver armoden forældre til at sælge deres børn for næsten ingenting for at holde hungeren fra døren eller betale deres gæld. Hvad sker der med disse unge mennesker? Nogle tvinges ud i prostitution eller bliver arbejdsslaver for profitmagere. Andre sælges videre for op til 10.000 dollars af mellemmænd eller vestlige adoptionsinstanser.
Noget tyder på at børneprostitutionen er stigende og at yngre og yngre aldersklasser, både drenge og piger, bliver prostituerede. Alene i Brasilien menes der at være 500.000 teenageprostituerede. Børnepornografien trives også og har fået større udbredelse med det lettilgængelige videoudstyr.
Målsætninger
Det er vanskeligt at begribe al den smerte og lidelse der gemmer sig bag disse tal. Meget nådigt kan vi slet ikke forestille os hvilke lidelser millioner af børn må udholde. Men mange af os ved hvor forfærdeligt det er at se blot ét barn lide eller dø — et menneske med en selvstændig personlighed, en sjæl som er dyrebar for Gud, et individ med lige så stor ret til at leve og have det godt som alle andre.
De delegerede ved Verdenskonferencen om Børn dvælede ikke så længe ved hvordan børnenes situation er blevet så elendig som den er, men talte tillidsfuldt om fremtiden og lovede ikke længere at tolerere den nuværende situation. I deres handlingsplan satte de sig blandt andet for at nå følgende mål inden år 2000:
◻ At reducere dødelighedstallet i 1990 blandt børn under fem år med en tredjedel.
◻ At begrænse den alvorlige og den moderate underernæring blandt børn under fem år til halvdelen af niveauet i 1990.
◻ At skabe almindelig adgang til rent drikkevand samt fjernelse af toiletaffald.
◻ At beskytte børn der lever under særlig svære forhold, især under væbnede konflikter.
Ekstraomkostningerne ved de programmer som skulle iværksættes for at forebygge 50 millioner børns død i 1990’erne er blevet anslået til 13,5 milliarder kroner årligt.
Det lyder af meget, men det er det ikke i global sammenhæng. På ét år bruger amerikanske tobaksproducenter 13,5 milliarder kroner på cigaretreklamer. På blot én dag bruger verden samme beløb på militær.
I øjeblikket ligger de årlige militærudgifter — ifølge et forsigtigt skøn fra De Forenede Nationer — på 5,5 billioner kroner, hvilket er mere end den samlede årlige indkomst for den fattigste halvdel af menneskeheden. Blot 5 procent af denne enorme sum ville være nok til at opfylde konferencens mål. For det beløb et enkelt F/A-18 kampjagerfly koster (over 160 millioner kroner) kunne man vaccinere 400 millioner børn imod dødbringende sygdomme.
Nationerne er i stand til at nå de ambitiøse mål som konferencen opstillede. De besidder den nødvendige knowhow og teknologi samt de penge der skal til. Spørgsmålet er blot om de vil gøre det.
[Ramme/Illustration på side 6]
Kampen imod underernæring
Seks råd til forældre
1. Brystmælk alene er den bedste føde i de første fire til seks måneder af barnets liv. Den indeholder tilstrækkelig næring og opbygger barnets modstandskraft mod almindelige sygdomme.
2. I en alder af fire til seks måneder har barnet behov for anden føde. At give barnet fast føde tidligere øger risikoen for infektion, at begynde senere medfører underernæring.
3. Et barn under tre år skal spise dobbelt så ofte som voksne, men mindre portioner af mere energiholdig kost.
4. Et barn skal også have mad og drikke når det er sygt eller har diarré.
5. Efter en sygdomsperiode har barnet behov for et ekstra måltid om dagen i en uge for at indhente det forsømte.
6. Det er vigtigt både for moderens og barnets ernæringsmæssige tilstand at der går mindst to år mellem hver barnefødsel.
[Kildeangivelse]
UNICEF/C/91/ Roger Lemoyne
Kilde: FN’s Børnefond
[Illustration på side 5]
Kun halvdelen af børnene i ulandene har adgang til rent drikkevand
[Kildeangivelse]
UNICEF/3893/89/ Maggie Murray-Lee
[Illustration på side 7]
Hvert eneste barn er med sin selvstændige personlighed dyrebar i Guds øjne og har lige så stor ret til at have det godt som alle andre
[Kildeangivelse]
Foto: Christina Solé/Godo-Foto