Hvordan reddes børnenes liv?

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

FORURENET vand, begrænsede fødevareforsyninger, udbredte sygdomme og infektioner er alt sammen noget der er meget almindeligt i udviklingslandene. Dr. Chizu Okudo, der er børnelæge i Nigeria, har imidlertid udtalt til Vågn op!: ’Forældrenes uvidenhed og forsømmelighed [i hygiejnespørgsmål] er medvirkende til at give grobund for sygdomme.’

Han fortsætter: ’Den ældre generation fortæller ofte yngre forældrepar at diarré renser kroppen for urenheder, og at man derfor blot skal lade sygdommen gå sin gang.’ Nogle forældre lytter til sådanne misvisende råd og gør intet for at behandle deres syge barn. Resultatet bliver ofte at barnet dør.

Men livet er dyrebart for alle der ærer „livets kilde“. (Salme 36:9) Gudfrygtige forældre vil derfor ikke lade lokale skikke eller overtro bringe deres børns liv i fare. Som Malaysias medicinaldirektør har sagt: „Sygdomsforebyggelsen . . . må begynde i hjemmet.“

For mange munde at mætte?

Noget der kendetegner vor tid er hungersnød, og især udviklingslandene er blevet hårdt ramt. (Mattæus 24:7) Problemet kompliceres af at „der stadig findes områder med ekstremt høje fødselstal — over seks børn pr. kvinde — i hele Afrika og Mellemøsten,“ hedder det i rapporten Planning the Global Family fra Worldwatch Institute.

Men hvorfor begrænser afrikanske par ikke størrelsen af deres familie? Planning the Global Family forklarer: „En [afrikansk] kvindes økonomiske og sociale status stiger i takt med det antal børn hun føder, især i betragtning af at børnene vil kunne hjælpe til i forbindelse med landbrug, torvehandel og andre opgaver.“ Bogen Africa in Crisis tilføjer: „Den store børnedødelighed er medvirkende til at afrikanske ægtepar vælger at få mange børn.“ I nogle afrikanske lande dør omtrent en femtedel af alle børn i deres første leveår! Ironisk nok fører det at få mange børn ofte familierne ind i en ond cirkel. Som regel bor de nemlig i en overfyldt og uhygiejnisk bolig med utilstrækkelige sanitære forhold — hvilket netop er stærkt medvirkende til den store børnedødelighed.

Læger mener desuden at en kvinde har brug for tid til at komme til hægterne igen oven på en graviditet og fødsel, før hun atter bliver gravid. Ellers vil hendes evne til at føde sunde børn blive alvorlig forringet.

På trods af disse kendsgerninger er afrikanere dog ofte utilbøjelige til at gå ind på tanken om familieplanlægning.a Men dette er en sag alle alvorligt bør overveje. Kristne ægtepar kan tænke på at selv om Bibelen ikke fordømmer det at få børn, siges der dog i Første Timoteusbrev 5:8: „Hvis nogen ikke sørger for sine egne, og især for dem som er medlemmer af hans husstand, har han fornægtet troen.“ For nogle forældre er det umuligt at skaffe en stor børneflok tilstrækkeligt med mad, klæder og husly. Selv om der her er tale om et personligt anliggende, har nogle ægtepar af ovennævnte grunde lært at gøre brug af prævention for at undgå at få flere børn end de har mulighed for at opfostre.

Modermælk eller flaskemælk

„Fejlernæring der skyldes børns dårlige kostvaner kræver over 10 gange så mange menneskeliv som egentlig hungersnød,“ siger forskeren William Chandler. „Sammen med udtørring som følge af diarré er fejl- og underernæring det der på verdensplan koster flest mennesker livet.“ Ofte begynder de „dårlige kostvaner“ i den spæde barndom.

Modermælk er den ideelle føde for de fleste spædbørn, fordi den indeholder alle de næringsstoffer barnet behøver. Barnet har let ved hurtigt at fordøje modermælken, og den indeholder også beskyttende antistoffer der gør barnet mere modstandsdygtigt over for infektioner. Når man ammer sit barn viser man det samtidig en del af den kærlighed der har betydning for dets følelsesmæssige udvikling.

Det at give barnet bryst er imidlertid på retur i mange udviklingslande, fordi kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Det resulterer i at mange afrikanske spædbørn får modermælkserstatning. Sådanne erstatningsmidler er også nærende nok når de tilberedes korrekt, under gode hygiejniske forhold. „I verdens fattige områder er dette imidlertid ofte en umulighed,“ har bladet Time skrevet. „Uden at vide af det blander mødrene måske modermælkserstatningen med forurenet vand, eller de fortynder den for meget for at spare penge.“

Queen, der bor i Nigeria og er moder til syv, husker hvordan sygeplejerskerne på hospitalet, allerede mens hendes børn var nyfødte, foreslog at de fik flaske. Det fortsatte hun med når hun kom hjem fra hospitalet. Hendes første seks børn fik flere alvorlige anfald af diarré, hvilket nær havde kostet et af hendes børn livet. Hendes mand fortæller: „Vi fandt ud af at vort sjette barn blev inficeret gennem sutteflasken. Vi holdt derfor op med at bruge den, hvorefter hun blev rask. Nu ammer Queen vort syvende barn i de første få måneder.“

Det lader altså til at det er bedst at barnet begynder at få bryst så tidligt som muligt. Desuden er det nødvendigt at moderen selv sørger for at få en alsidig kost, så hun bliver i stand til at producere sund og nærende mælk. En anden positiv side ved at give sit barn bryst er at det medvirker til at der går længere tid efter fødselen før menstruationen atter går i gang. Amning er derfor blevet kaldt naturens eget præventionsmiddel.

Den rette kost

Nogle afrikanske børn får udelukkende bryst i det første halvandet år. „Når barnet bliver vænnet fra,“ siger William Chandler, „begynder man at give det den samme kost som de voksne får, en kost som det ikke kan tygge eller fordøje eller som ikke er nærende.“

UNICEF’s kontor i Elfenbenskysten har fremstillet en plakat med følgende råd til mødre: „Efter de første fem måneder bør barnet have mere end bryst.“ Modermælken bør suppleres med frugt, kornprodukter og grøntsager der er kogt og moset, så maden er tilstrækkelig blød til at spædbarnet kan tygge og synke den. Ijeoma, der bor i Nigeria og er moder til fire, har udelukkende givet sine børn bryst i de første fire måneder. I nogle tilfælde er hun fortsat med at give barnet bryst i op til et år mens hun gradvis er begyndt at made det med ske, frugtsaft i flaske, vælling og anden børnemad. Hun har været særdeles påpasselig med hygiejnen når hun laver mad. Hvad er resultatet blevet? Hendes børn er blevet sunde og har ikke været syge ret ofte.

En alsidig kost vil hjælpe børn til ikke at blive syge under opvæksten. Børn har brug for de proteiner, vitaminer og mineraler som findes i kød, æg, mælk, bønner, korn og i mange forskellige former for grøntsager og frugt.

Det er også vigtigt at være opmærksom på hvordan madvarer behandles og opbevares. Det er måske fristende at anvende fødevarer der har stået et par dage uden at have været opbevaret i et køleskab, men hvis de er letfordærvelige, så BRUG DEM IKKE! „Fordærvede fødevarer kan ofte være sundhedsfarlige, og kan føre til gentagne anfald af diarré og andre infektionssygdomme.“ Det er derfor altid godt at tage følgende forholdsregler: (1) Vask altid hænder før du tilbereder eller rører ved fødevarer. (2) Spis maden umiddelbart efter at den er tilberedt — lad den ikke stå for længe ved stuetemperatur. (3) Hold køkkenet og køkkenredskaberne rene; sørg også for at du selv og dit tøj hele tiden er rent. — Bladet World Health.

Hvis vandet ikke er rent, er det bedst at koge det eller sørge for at det bliver filtreret før det bruges. Det er også godt at vaske spiseredskaber i kogende vand og sørge for at vaske hænder før man rører ved fødevarer.

Den enkleste form for sygdomsforebyggelse er sikkert at have en høj standard hvad renlighed angår. Men i udviklingslande kan dette være noget af en udfordring.

[Fodnote]

[Ramme på side 5]

Symptomer på underernæring

■ Ingen energi — barnet undgår lege der kræver energiudfoldelse

■ Ingen appetit — barnet vil ikke spise, eller spiser kun lidt

■ Nedsat vækst — barnet er for lille af sin alder

■ Svækket modstandskraft — barnet bliver ofte sygt af mindre infektioner

Årsager til underernæring

■ For lidt mad

■ Tilstrækkelig men underlødig kost

■ For tynd modermælkserstatning, måske tilberedt under uhygiejniske forhold

■ Infektioner

■ Tarmparasitter der medfører diarré eller opkastning

[Ramme/​illustrationer på side 7]

Andre livreddende forholdsreglerb

Over 2000 børn dør hver dag af sygdomme som mæslinger, polio, kighoste, difteritis, stivkrampe og tuberkulose — alle sammen sygdomme som lægerne hævder er lette at forebygge gennem vaccinationer. Mange forældre har derfor valgt at få deres børn vaccineret mod disse sygdomme. I Nigeria gennemfører man for eksempel et stort vaccinationsprogram. — Yderligere oplysninger om vaccination findes i „Vågn op!“ for 22. november 1965.

Her bør man huske at hvis barnet skal have den optimale beskyttelse, kan det være nødvendigt med nye vaccinationer til forstærkning af den immunitet der er opstået ved tidligere vaccinationer. Forældre bliver ofte bekymrede over den smule feber og smerte der kan opstå som følge af barnets første vaccination. Men mange forældre betragter sådanne former for ubehag som en lille pris at betale for at barnet kan blive beskyttet mod en dødbringende sygdom.

Det er også godt at være bekendt med ORT (oral rehydratiseringsterapi).c I løbet af de sidste ti år er omkring 30 millioner børn døde af udtørring og underernæring som følge af diarré. En enkel opløsning bestående af sukker, salt og vand kan imidlertid redde et barns liv hvis det rammes af diarré. Når denne opløsning drikkes, øges kroppens evne til at optage væske og derved erstatte det der mistes på grund af diarré eller opkastning. Hvis det ikke lader sig gøre at få fat i færdigpakkede ORT-salte, kan man følge denne enkle opskrift: Bland en strøget teskefuld bordsalt og otte strøgne teskefulde sukker med en liter vand. ORT „modvirker dødsfald som følge af udtørring i 90 procent af alle diarrétilfælde“.

Til trods for alle forholdsregler kan børn dog stadig få infektioner og tarmparasitter. Hvordan finder man ud af om barnet lider af sådanne sygdomme? I de fleste lande er det muligt at anskaffe sig et skema hvorpå man kan opføre hvor meget barnet vokser. Det kræver blot at man vejer sit barn hver måned og opfører vægten på et skema der viser den normale vækst for et barn. Ved at sammenligne de to tal kan man få en idé om hvorvidt barnet udvikler sig normalt.

[Oversigt]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Barnets vægt

normal gennemsnitsvægt

eventuel fejlernæring (opsøg læge eller hospital)

Kg

20

18

16

14

12

10

 8

 6

 4

 2

 0

1. år 2. år 3. år 4. år 5. år

[Fodnoter]