De smukke orkidéer

’MAL en bambus når du er vred, men en orkidé når du er glad.’ Denne kinesiske talemåde er et udtryk for en to tusind år gammel romance mellem på den ene side orkidéerne og på den anden side Orientens gartnere og de malere som har foreviget dem.

Ja, orkidéer vækker stærke følelser. Men deres specielle charme har ikke altid været værdsat i Vesten. Faktisk begyndte deres udbredelse ved et rent tilfælde.

I begyndelsen af 1800-tallet lagde William Cattley, der var importør af tropiske planter, mærke til nogle knoldede stængler der blev brugt som fyldmateriale. Af ren og skær nysgerrighed plantede han dem i sit drivhus. Senere samme år blev han belønnet med den skønneste lavendelfarvede blomst. Andre europæiske planteskoleejere så hurtigt de kommercielle muligheder i en så enestående blomst.

Inden længe gik jagten for alvor ind på disse tropiske skatte. Jungler blev fuldstændig ribbet for sjældne orkidéer, hvoraf mange ikke overlevede den lange sørejse til Europa. De som overlevede turen indbragte enorme summer. Et beløb på 1150 guineas (svarer i dag til over en halv million kroner) blev i 1906 betalt på en auktion i London for blot ét eksemplar. Men efterhånden som man begyndte at fremavle krydsninger faldt priserne betydeligt. Men selv i dag er en samler villig til at betale op til 140.000 kroner for en ny krydsning.

Hvad er det der gør orkidéer til noget særligt? Måske er det de endeløse variationer i facon og farver, deres stilfulde skønhed, eller deres eksotiske tiltrækning. Hvilke grunde der end er, så er de stærke nok til at opretholde en voksende international handel med orkidéer.

Sædvanligvis foretrækker gartnere at dyrke de mere iøjnefaldende arter fra troperne, men faktisk er de fleste orkidéarter ydmyge planter der vokser i al ubemærkethed. Nogle af dem er så små at blomsten kun måler to millimeter i diameter.

Vilde orkidéer findes i ørkener, i sumpområder og på bjergtoppe, fra de fugtige tropeskove til de golde egne ved Nordpolen. Mange af dem gror på træer, selv om nogle endda vælger en kaktus eller en mangroverod som vært. Men orkidéer er ikke snyltere, de har blot brug for træet som støtte så deres luftrødder uhindret kan optage fugten fra luften.

Ud over orkidéernes forskellighed udmærker de sig også ved deres enestående måde at formere sig på. En enkelt frøkapsel fra en orkidé — et forbillede inden for emballering — indeholder op til to millioner små frø som af vinden kan spredes i miles omkreds. I modsætning til de fleste andre frø har de ikke nogen indbygget fødeforsyning, og for at kunne spire er de afhængige af at finde en svamp der kan tilføre dem nogle af de nødvendige næringsstoffer.

For at kunne frembringe frø må blomsten først bestøves, som regel af et insekt. Hvad er det der lokker insektet hen til blomsten? Orkidéer har intet pollen at tilbyde, og nogle arter har heller ingen nektar. Hvad er det så der drager dem? Skønhed, duft og forklædning.

Tiltrukket af skønhed

Hortonomer har i over hundrede år arbejdet på at frembringe nye krydsninger fra de mest tiltrækkende af de vilde arter. Der er nu registreret op mod 75.000 forskellige slags.

Skønhed er en fordel for den vilde orkidé. Den tiltrækkende blomst har til opgave at lokke bestøverne til. Det store kronblad, eller læben, i midten — som regel det mest farverige — virker som en god landingsplads for en vinget gæst.

De lyse blomster tiltrækker bier, hvepse, sommerfugle og kolibrier, og de parallelle linjer på mange af orkidéernes kronblade er ligesom vejvisere der leder den besøgende til den føde nogle arter kan tilbyde, nektaren. Men i insektverdenen er skønhed ikke alt.

En uimodståelig duft

Et insekt med et forholdsvis dårligt syn får ikke et særlig godt helhedsbillede, og det kan derfor nemt flyve forbi den smukke blomst uden at bemærke den. En stærk duft er dog uimodståelig. Duften kan for eksempel minde om duften af en hunhveps. Det siges at visse orkidéer dufter mere af hunhveps end hunhvepsen selv gør!

Det er dog ikke altid at de dufter godt. Nogle orkidéer formelig stinker af råddenskab. Men dét er også meget effektivt, for ingen flue med respekt for sig selv kunne finde på at ignorere den lugt. Hvis duften/lugten i sig selv ikke er nok, kan det være at en god forklædning tages i brug for at forstærke bedraget.

Gode forklædninger

Når orkidéer af slægten Oncidium blidt svajer i vinden, har de så stor lighed med et fjendtligt insekt at den vrede bi foretager et lynangreb mod orkidéen for at drive ’fjenden’ væk. Derved vil den ubevidst indsamle pollen fra orkidéen.

Orkidéer af slægten Ophrys ligner derimod mere en ven end en fjende. Den lugter som en bi og ligner også en bi. Hanbien flyver hen til blomsten, i den tro at det er en mulig gemalinde, og når den ulykkelige bejler opdager bedraget har han allerede fået støvkøllerne (små pollensamlinger) på sig. Den næste orkidé der snyder ham (bier kan snydes to gange) vil så blive behørigt bestøvet.

En hyldest til Skaberen

Den forbløffende variation og de sindrige mekanismer er et levende vidnesbyrd om Skaberens visdom. Det er indlysende at tilfældighedernes spil ikke kan krediteres for disse undere.

Jesus Kristus gjorde opmærksom på en anden ting vi kan lære af blomsternes skønhed. Han sagde: „Tænk på blomsterne der gror på marken . . . Jeg forsikrer jer at ikke engang Salomon i alle sine kongelige dragter var klædt som en af disse. Hvis det nu er sådan Gud klæder de vilde blomster . . ., vil han da ikke så meget mere sørge for jer?“ — Mattæus 6:28-30, New Jerusalem Bible.

Vi kan se frem til den tid hvor mennesket vil værne om vor jords værdifulde orkidéer. Tusinder af tropiske arter venter stadig på at blive opdaget, og ingen ved hvilke hemmeligheder og overraskelser de vil indeholde! Der er ingen tvivl om at de, uanset deres farve og form, vil forstærke vores værdsættelse af skaberværkets skønhed og variation. — Jævnfør Esajas 35:1, 2.

[Illustrationer på side 16-18]

 1. Cattleya (krydsning)

 2. Cattleya (krydsning)

 3. Vanda (krydsning)

 4. Phalaenopsis (krydsning)

 5. Cattleya (krydsning)

 6. Phalaenopsis (krydsning)

 7. Vanda (krydsning)

 8. Phalaenopsis

 9. Phalaenopsis (krydsning)

10. Cattleya auriantiaca

[Kildeangivelse]

Billede 1, 2, 4-6, 8-10: Med tilladelse af Jardinería Juan Bourguignon, Madrid, Spanien