„Et svar på min bøn“
Nogle reaktioner på artiklerne om alkoholisme
FØLGENDE ord har vi hørt fra læsere i hele verden: „Jehova har besvaret mine bønner.“ Det var artiklerne i Vågn op! for 22. maj 1992 om „Hjælp til alkoholikere og deres familie“ der fik nogle læsere til at skrive sådan.
Disse artikler, som var bygget på Bibelen, viste hvordan alkoholisme kan påvirke hele familien. Ægtefæller og børn er ofte med til at benægte drankerens alkoholproblem. De og andre forsøger på forskellige måder at forandre alkoholikeren, men ofte fortsætter misbruget blot. Medlemmer af familien må derfor lære at forstå alkoholismens natur, og i artiklerne blev der givet specifikke forslag for at hjælpe dem til at standse dette destruktive misbrug. Der blev også givet vejledning til voksne børn af alkoholikere for at hjælpe dem til at erkende — og læge — deres følelsesmæssige sår. Det er ikke så mærkeligt at disse artikler har fremkaldt en stærk reaktion fra læserne!
En kvinde skriver: „Da jeg så forsiden gik der en skælven igennem mig. I det sidste halvandet år har jeg været meget syg. I december blev jeg ramt af voldsomme angstanfald og dyb depression. Min fader var alkoholiker, men jeg syntes at det var dumt at rippe op i fortiden. Da jeg fik bladet læste jeg det, ikke én men mange gange. For første gang nogen sinde forstod jeg mig selv.“
I snesevis af læsere har givet udtryk for lignende følelser. En 16-årig pige som har en fader der er alkoholiker, kaldte artiklerne for det første skridt i hendes helbredelsesproces. En anden læser siger: „Jeg har læst Vågn op! siden 1969, og aldrig før har indholdet haft så dybtgående indflydelse på mig. I årevis følte jeg mig som én stor fiasko og følte endog at jeg havde svigtet Jehova. Hvad var der galt med mig? Jeg havde giftet mig til den samme smerte og skam som jeg troede jeg havde ladt bag mig og havde bragt fem børn ind i et alkoholbelastet miljø. Jeg kunne ikke give dem den følelsesmæssige tryghed de havde behov for. Vågn op! for 22. maj viste mig vejen! Tak til Jehova fordi han har hjulpet mig til at forstå mit handicap.“
Ikke overraskende havde artiklerne stor åndelig værdi for mange læsere. „Jeg har lidt i lang tid fordi jeg ikke har været i stand til at efterleve Bibelens principper,“ indrømmer en kvinde fra Japan. „Jeg bad til Gud om han ville hjælpe mig til at forandre min personlighed. Få dage senere modtog jeg dette blad. Det viste mig grundene til at jeg opførte mig som jeg gjorde og indgød mig mod til at ændre på forholdene.“
Artiklerne hjalp nogle læsere til for første gang at erkende problemet. „Jeg har også lidt under at have en fordrukken fader,“ siger en canadisk kvinde. „Det var først efter at have læst artiklen at jeg med ét slag erkendte hvor hunden lå begravet. Under hele min opvækst har jeg benægtet at det var et problem derhjemme. Men i dag har jeg taget et skridt hen imod helbredelse ved at snakke med en moden kristen søster. Jeg var overrasket over at høre at hendes far også var alkoholiker.“
For andre fjernede oplysningerne følelsen af isolation. „Det havde en terapeutisk virkning at læse disse artikler,“ siger en læser. „Jeg mærker nu at nogle af mine brødre og søstre deler mine følelser og forstår mig.“
Mange læsere udgød tårer mens de læste artiklerne. „Lige så snart jeg så overskriften begyndte jeg at græde,“ indrømmer en kvinde. „Min far er alkoholiker, og det samme var min mand. Jeg har ikke før erkendt i hvor høj grad alkoholismen har ødelagt min barndom. Den ødelagde mit ægteskab, og den ødelagde næsten også mig. Jeg græder fordi søgelyset er blevet rettet mod de spørgsmål jeg hele livet har tumlet med, deriblandt: ’Hvorfor føler jeg mig altid så værdiløs? Hvorfor er jeg bange for at stole på andre? Hvad skyldes den tomhed jeg føler indvendig?’“
Andre følte at artiklerne besvarede andre nagende spørgsmål. En ung mand fra Finland sagde: „Tidligere undrede jeg mig over mine følelser, at jeg ikke kunne betro mig til andre eller vise varme.“ „Det var lige de oplysninger jeg havde brug for,“ indrømmer en kvinde. „Medkristne roser os ofte fordi vi sætter et godt eksempel som familie betragtet. Selv vore naboer roser os. Men al den medgang til trods, har jeg ofte inderst inde følt at der var noget galt med mig. Til tider har jeg kæmpet med skyldfølelse og mindreværdskomplekser, men har ikke forstået hvorfor. Artiklerne hjalp mig til at betragte mange ting på en mere afbalanceret måde. Mine sår er begyndt at læges.“
Voksne børn af alkoholbelastede forældre plages ofte af skyldfølelse. Men læg mærke til hvad en læser fra Japan skriver: „Når min berusede far slog min mor blev jeg ofte ramt af mentalt stress og chok. Jeg plejede at få kvalme og endda at kaste op! Han plejede at sige: ’Hvis du kvitter Bibelen, kvitter jeg flasken.’ Denne artikel viste imidlertid at alkoholikere forsøger at give andre skylden for deres drikkeri og at vi ikke bør lade os narre af det! Jeg føler at det har været en befrielse for mig at få det at vide.“ Fra Brasilien skriver en læser: „Når min far drikker, giver han altid os skylden. Ofte har jeg følt at jeg var skyldig. Artiklerne fik mig til at indse at det hverken er min moders eller min skyld.“
Kærlige kristne ældste kan være til stor hjælp. (Esajas 32:2) Artiklerne om alkoholisme var blandt andet skrevet for at hjælpe menighedens ældste til effektivt at tage hånd om sådanne problemer. (Esajas 50:4) En kristen kvinde fortæller: „Jeg har i årevis taget nervemedicin. Min læge har kraftigt opfordret mig til at søge professionel rådgivning. Men jeg brød mig ikke om at tale med en fremmed om mine problemer. Jeg tilkaldte de ældste, og ved at tale med dem, og min mand, var jeg i stand til at befri mig for en stor del af min frygt, vrede, frustration og følelse af forladthed.“
I mange tilfælde må man søge professionel hjælp for at få løst de problemer alkoholismen har skabt. Artiklerne anbefalede ikke en bestemt behandlingsform, men mange læsere har berettet om deres personlige erfaringer. „Min mand gik i gang med et alkoholafvænningsprogram,“ fortæller en kvinde. „Det var kun begyndelsen på en tre år lang kamp for os begge. Vi begyndte på en intensiv ugentlig behandling. Vi kunne umuligt på egen hånd have famlet os ud af dette følelsesmæssige mørke.“ En tysk kvinde der arbejder på en klinik der tager sig af misbrugeres problemer tilføjer: „Mange tak fordi I påpegede at det er dem som står over for problemer og som søger hjælp der er de stærke — ikke dem der fortier eller bagatelliserer tingene. I viste klart at man ikke taber ansigt ved at søge behandling.“
Det er glædeligt at se at artiklerne er blevet så godt modtaget, men det er klart at det er en lang og vanskelig proces at læge de sår alkoholismen giver. Vore bønner er med dem der, hjulpet af Jehova Gud, kæmper med disse alvorlige problemer. Som en læser sagde: „Jeg er vokset op i et hjem med en fader der drak. Selv om jeg er lykkelig over at tjene Jehova, er de følelsesmæssige skrammer der stadig væk. Med Jehovas hjælp er jeg kommet langt, men jeg er enig i at jeg først kan blive fuldstændig helbredt i Jehovas nye verden.“ — Esajas 65:17.