Alkoholisme — misforståelser og kendsgerninger

Hvem af dem er den typiske alkoholiker?

1 2 3 4

SIGER du nr. 4? Dette er nok en af de største misforståelser i forbindelse med alkoholisme — at den typiske alkoholiker er ham der ligger i rendestenen. I virkeligheden er det under fem procent af alkoholikerne der skal søges blandt storbyens tabere. Og resten? De går derhjemme og passer deres børn, de tilser patienter på hospitalerne, eller de sidder på kontor.

Af alle alvorlige lidelser er alkoholisme sikkert den der er blevet omgivet med flest misforståelser. Hvad er da kendsgerningerne? De må frem hvis lidelsen skal behandles. Og den kan behandles med et godt resultat.

● Hvad er en alkoholiker?

Ifølge Marty Mann, stifter af det amerikanske Landsråd vedrørende Alkoholisme, er en alkoholiker „en hvis drikkeri forårsager vedvarende og voksende problemer på alle områder af hans tilværelse“. Nøgleordet er „vedvarende“. Det kan belyses med et eksempel: Hvis en der drikker normalt, fik problemer i sit familieliv, i sit forhold til andre eller på sit arbejde på grund af sit alkoholforbrug, kunne han begynde at drikke noget mindre, selv om det måske nok ville kræve en vis viljestyrke af ham. Men det kan alkoholikeren ikke. Hana prøver måske på at skære ned. Men uanset hvor stor viljestyrke han forsøger at mønstre, fører den første drink uvægerlig til flere. Han kan ikke styre sit drikkeri; derfor volder det „vedvarende“ problemer i hans liv.

● Hvorfor kaldes alkoholisme en „sygdom“?

Ved sygdom forstår man i almindelighed „en forstyrrelse i organismens funktioner der kan genkendes på visse symptomer“. Svarer alkoholisme til denne beskrivelse? Ifølge Den amerikanske Lægeforening, Verdenssundhedsorganisationen og utallige andre institutioner i mange lande er svaret ja.

Hvordan er der en ’funktionsforstyrrelse’ i alkoholikerens organisme? Jo, hans krop reagerer anderledes på alkohol end folks i almindelighed. På de tidlige stadier kan han ofte indtage store mængder alkohol uden at blive beruset. Senere kan der optræde „hukommelseshuller“, idet han bagefter ikke kan huske hvad han har sagt eller gjort, selv om han var ved fuld bevidsthed og forekom andre at være helt normal. Og som vi skal se, er der visse symptomer som går igen.

Alkoholisme er dog ikke udelukkende en fysisk sygdomstilstand. Både psykiske, følelsesmæssige og åndelige forstyrrelser spiller ind, hvilket må tages i betragtning når man forsøger at hjælpe.

● Er nogle mennesker arveligt disponerede for alkoholisme?

Flere og flere vidnesbyrd peger i den retning. Spørgsmålet blev undersøgt i Danmark mellem 1970 og 1976, og det viste sig at risikoen for at alkoholiker-sønner blev alkoholikere var fire gange så stor som risikoen for at ikke-alkoholikeres sønner blev det. Og dét selv om børnene voksede op hos ikke-alkoholiske adoptivforældre.

En anden undersøgelse, der er foretaget ved staten Washingtons universitet i Seattle, har vist at unge mænd med alkoholisme i familien dannede store mængder acetaldehydb i blodet når de drak alkohol. Bladet Science Digest giver den forklaring at „en øget mængde acetaldehyd måske kan forstærke den følelse af beruselse og nydelse som alkoholen giver, og derved virke som en stærk tilskyndelse til at drikke mere“.

Emnet er dog ikke fuldt udforsket endnu, og de nævnte resultater viser blot at en vis disponering for alkoholisme kan være arvelig.

● Kan alkoholisme helbredes?

Hvis man med „helbredes“ mener om alkoholikeren kan genvinde evnen til at drikke med måde, er dette sket så sjældent at de fleste eksperter vil svare nej. Dr. Sheila Blume, der er leder af staten New Yorks Behandlingscenter for Alkoholisme og Alkoholmisbrug, udtrykker det på denne måde: „Jeg siger til mine patienter at de skal forestille sig at de står på denne side af Long Island-sundet og bliver bedt om at svømme over til Connecticut mens vandet er fyldt med hajer. En eller to ud af flere hundrede vil måske klare det — men hvem tør springe i?“

Alkoholisme kan imidlertid bringes under kontrol, og de fleste rådgivere og tidligere alkoholikere er enige om at det bedst gøres ved total afholdenhed.

● Er det det samme som fuldskab?

Nej. Fuldskab er resultatet af et overforbrug — den fulde, eller berusede, mister midlertidigt kontrollen over sine bevægelser og sin tankevirksomhed. Men det er ikke alle som bliver fulde der er alkoholikere. Og det er heller ikke alle alkoholikere der bliver fulde. En alkoholiker under helbredelse drikker måske slet ikke. Men alligevel er han stadig alkoholiker; hvis han begyndte at drikke, ville han ende med at miste kontrollen over sig selv.

Bibelen fordømmer både drikkeri og fuldskab som noget der er moralsk forkert. (Ordsprogene 23:20, 21; 1 Korinter 5:11-13; 6:9, 10) Alkoholikeren behøver imidlertid ikke at blive fuld. Hvis han ikke drikker, bliver han ikke fuld. Men hvis han, fuldt vidende om sin situation, vælger at blive ved med at drikke og stadig bliver fuld, har han absolut et alkoholproblem, og det er af moralsk art.

● Er det bare et spørgsmål om karakterstyrke?

„De fleste alkoholikere har mere karakterstyrke end andre,“ svarer Marty Mann. „De står op og går på arbejde når enhver anden som havde det på samme måde, ville blive liggende i sengen og ringe efter lægen.“ Hvis alkoholikerne manglede karakterstyrke, ville de fleste af dem være subsistensløse, tabere der lå i rendestenen.

Den udbredte misforståelse at alkoholikerne blot mangler karakterstyrke, skyldes måske det der sker når de begynder at drikke — for dér mister de kontrollen over sig selv. Alkoholikeren må altså bruge sin karakterstyrke til at lade det første glas stå.

● Hvordan så med beroligende midler?

Alkoholikeren der vågner op om morgenen og ryster over det hele og ikke har lyst til at drikke, rækker måske ud efter beroligende piller i stedet for. Men hvad han måske ikke er klar over, er at kroppen ikke kender forskel. Alkohol sløver centralnervesystemet, nøjagtig ligesom beroligende midler, sovepiller, smertestillende midler og antihistaminer (der blandt andet bruges mod forkølelse). Og ethvert middel af den art kan være en fare for alkoholikeren.

For at fremme helbredelsen anbefaler mange eksperter derfor at alkoholikeren ikke alene afholder sig fra alkohol men også fra alle sløvende medikamenter.

● Hvordan adskiller alkoholikerens drikkevaner sig fra andres?

Alkoholikerens drikkevaner skiller sig ud fra det der anses for normalt. Hvis en man kender, begyndte at snige sig ind i soveværelset for at drikke mælk, ville man synes at der var noget galt. Det er ikke normalt. Men alkoholikeren gør faktisk det samme. Han drikker meget ofte i smug, og han går og gemmer flasker til senere brug. Det gør folk der har et normalt forhold til spiritus ikke.

Men den største forskel ligger i at alkoholikeren ikke kan styre sit drikkeri. Den der blot drikker i selskab med andre, er som regel i stand til at afgøre hvornår og hvor meget han eller hun vil drikke — også selv om vedkommende drikker tæt ved visse lejligheder. Men det er alkoholikeren ikke. Han drikker konsekvent mere end han har til hensigt at drikke.

Er andre ved at blive mere og mere bekymrede over dit drikkeri? Vær ærlig over for dig selv. ’Jeg kan holde op når som helst,’ siger du måske. Og det har du muligvis ret i. Men det beviser ingenting, for selv de mest forhærdede alkoholikere kan nu og da „gå på vandvognen“, som man siger. Og hvordan har du det i øvrigt i de perioder hvor du er afholdende — er du rolig og afslappet, eller nervøs og anspændt? Husk at det afgørende er om man har fuld kontrol over sig selv. I bogen Alcoholics Anonymous står der således: „Hvis man har svært ved at styre sit forbrug når man drikker, er man sandsynligvis alkoholiker.“

● Hvorfor kan alkoholikeren ikke selv se hvad der er ved at ske med ham?

Efterhånden som tilstanden forværres, bliver alkoholikerens selvagtelse nedbrudt og giver plads for ængstelse, skam, skyldfølelse og samvittighedsnag. For at kunne leve med sig selv begynder han ubevidst at opbygge et forsvar omkring sig.

(1) Han kommer med forskellige undskyldninger for sit drikkeri og virkningerne af det: „Jeg er nervøs,“ „Jeg er deprimeret,“ eller: „Jeg drak på tom mave.“

(2) Han projicerer sine negative følelser over på andre. Han begynder at opfatte andre som „lumpne“ eller „ondskabsfulde“, og mener at de „kun er ude på at skade ham“.

(3) Han fortrænger erindringen om ubehagelige drikkeepisoder og overbeviser faktisk sig selv om at de ikke har fundet sted. Når hans kone skælder ud over hans drikkeri aftenen i forvejen, spiller han uforstående og spørger: ’Er der noget der trykker dig her til morgen?’ Og hun tror næppe sine egne ører!

(4) Nu og da mindes han drikkeepisoder i et rosenrødt skær. Han siger måske: ’Jo, jeg fik et par glas i aftes, men jeg havde det bare dejligt’ — selv om han i virkeligheden ikke havde det spor dejligt. Alkoholen har forvrænget hans opfattelsesevne.

Ved at forsvare sig på denne måde rejser alkoholikeren en mur omkring sig som hindrer ham i at se hvad der egentlig er ved at ske med ham. Han trænger til hjælp.c

● Hvilken hjælp har han brug for?

’Han skal bare have hjælp til at holde op med at drikke,’ tænker du måske. Men det er ikke nok.

Fysisk hjælp: Han må afvænnes (afgiftes) på en betryggende måde. Det kan betyde at han må indlægges på et hospital, så eventuelle sygdomstilstande i forbindelse med alkoholmisbruget også kan behandles. Men det er ikke nok at han blot kommer på fode igen fysisk. Får han ikke anden hjælp, vil han en dag synes at det går så godt at han kan ’tillade sig en lille én’ — hvorefter han falder i igen.

Mental hjælp: Han må lære hvad alkoholisme er, og blive klar over og anerkende de logiske grunde der er til at han bør være totalt afholdende. Denne viden vil hjælpe ham i hans livslange kamp for at forblive ædru.

Social hjælp: Han må lære at have det godt med sig selv og andre.

Følelsesmæssig hjælp: Han må lære at bekæmpe sin angst og de andre negative følelser han plages af. Han må lære at være lykkelig uden alkohol.

Åndelig hjælp: Eftersom han nemt overvældes af frygt og håbløshed, må han have en hjælp der kan give ham håb og tillid.

● Hvor får man en sådan hjælp?

Der findes forskellige behandlingsformer, men én ting er vigtigere end noget andet — at have en at tale med, en der forstår situationen og er medfølende, måske en der selv har været igennem det hele og er kommet ud af det. Dette kan give alkoholikeren håb, for det kan vise ham at problemet kan løses.

Mange alkoholikere er blevet hjulpet på et behandlingshjem. På et sådant hjem kan der være et personale med mange forskellige specialer, deriblandt læger, psykiatere, psykologer og erfarne forsorgspædagoger. Her vil patienten som regel blive orienteret om problemet alkoholisme på en måde som han kan forstå og acceptere.

En anden behandlingsmetode er gruppeterapi, eller gruppe-psykoterapi, hvor øvede rådgivere kan yde patienten praktisk støtte og hjælpe ham til at åbne sig og erkende hvordan han ubevidst har forsvaret sig og lukket øjnene for sit problem. Eftersom han ikke kan lave om på noget som han ikke er klar over eller ikke kender til, kan en sådan indsigt hjælpe ham til at komme på fode. Uanset hvilken behandlingsform der bruges, er målet at hjælpe patienten til at styre sine følelser uden at ty til alkohol.

Men efter at alkoholikeren har gennemgået en sådan behandling, konfronteres han måske igen med de forhold der fik ham til at drikke. Han nærer måske stadig nogle negative følelser over for sig selv, eller der er stadig familieproblemer eller vanskeligheder på arbejdspladsen. Det er tydeligt at hjælpen må fortsætte. Nogle søger her hjælp hos foreninger af tidligere alkoholikere der nu har helliget sig den gerning at hjælpe andre.d

Der findes imidlertid også en anden hjælp, en hjælp der kan give alkoholikere en kraft „som er ud over det normale“ i hans daglige kamp for at klare livet og holde sig ædru. Hvilken hjælp er det? — 2 Korinter 4:7, 8.

„Det gode resultat jeg har opnået,“ siger en tidligere alkoholiker, „skyldes min tro på Jehova, bønnens kraft og den hjælp jeg har fået af mine kristne brødre. Uden det ville jeg nu have været helt nede i skidtet, eller måske død, på grund af alkohol.“ Ja, ved at studere Bibelen sammen med Jehovas vidner og ved at overvære kristne møder fik denne mand tro på Gud og desuden kærlige kristne venner. Men hvordan kan de hjælpe en der søger at frigøre sig fra alkoholmisbruget?

Jo, ved at studere Guds ord lærer alkoholikeren at ændre sin tankegang. (Romerne 12:1, 2) Hans skyldfølelse og samvittighedsnag overvindes efterhånden som han lærer at Jehova er en barmhjertig og tilgivende Gud. (2 Mosebog 34:6, 7) Desuden viser Bibelens principper ham hvordan han kan forbedre sit familieliv, hvordan han kan yde en arbejdsindsats som hans arbejdsgiver vil sætte pris på, og hvordan han kan undgå tanker og handlinger der giver anledning til unødig ængstelse og bekymring. — Efeserne 5:22-33; Ordsprogene 10:4; 13:4; Mattæus 6:25-34.

Efterhånden som han opnår et tillidsforhold til Jehova Gud lærer han at lægge sine bekymringer og byrder over på Jehova i bøn. Med kærlige kristne venners hjælp lærer han at give udtryk for sine følelser og behov, og han erkender at han uden at frygte kan få et nært forhold til andre. Et sådant nært forhold giver ham den tryghed og selvagtelse han har så hårdt brug for. — Salme 55:23; 65:2; Ordsprogene 17:17; 18:24.

Er andre ved at være bekymrede over dit drikkeri? Har dit alkoholforbrug givet dig problemer i hjemmet, på dit arbejde eller i dit forhold til andre? Så gør noget ved det! Hvorfor holde fast ved noget der ødelægger så meget for dig? Sæt dig ind i kendsgerningerne og handl i harmoni med dem. Så vil det være muligt for dig at overvinde alkoholismen og opnå et lykkeligt og meningsfyldt liv.

[Fodnoter]

[Ramme på side 5]

Symptomer på alkoholisme

(Bemærk at listen ikke er fuldstændig og at symptomernes rækkefølge kan variere fra person til person.)

Nogle tidlige symptomer

● Tager drinks i én mundfuld („Andre drikker så langsomt“)

● Drikker i smug

● Drikker på forhånd („Man kan lige så godt tage en lille en før festen begynder“)

● Øget tolerance

● Hukommelseshuller („Hvordan kom jeg egentlig hjem i nat?“)

Nogle symptomer på mellemstadiet

● Kan efterhånden ikke styre sit forbrug

● Benægter at det er et problem

● Ændrer drikkevaner („Jeg må hellere gå over til øl. Det er whisky jeg ikke kan klare“)

● Prøver at holde op

● Drikker alene

Nogle svære symptomer

● Kan slet ikke styre forbruget længere

● Drikker oftere og mere hver gang

● Nedsat tolerance

● Ubegrundet frygt og ængstelse

● Delirium tremens

[Illustration på side 6]

Kender kroppen forskel?

[Illustration på side 7]

Er det normalt at drikke i smug?