Voldtægtens realitet

HVER måned bliver mindst 40 danske kvinder voldtaget. Og på den tid det tager dig at læse denne side vil der blive voldtaget én kvinde i USA. Ofte er de kvinder der bliver voldtaget alene og bliver skændet af en de kender i forvejen. Ofte bliver de slået. Måske gør de modstand. Og for det meste frygter de for deres liv.

Voldtægt er en af de former for voldskriminalitet som er i hurtigst stigning. I tiåret 1980-90 steg antallet af anmeldte voldtægter med 34 procent i Danmark, og det er endda langtfra alle voldtægter der anmeldes.

I Frankrig steg antallet af anmeldte voldtægtsforsøg 62 procent mellem 1985 og 1990. I Canada var antallet af sædelighedsforbrydelser i 1990 blevet fordoblet til 27.000 på blot seks år. I Tyskland sker der et seksuelt overfald på en kvinde hvert syvende minut. I USA finder der hver time 16 voldtægtsforsøg sted, og 10 af dem fuldbyrdes. Dertil kommer at antallet af uanmeldte voldtægter måske er ti gange højere!

Men heller ikke mænd går ram forbi. Cirka hvert 10. voldtægtsoffer er en mand. Og desuden „lider [mændene] under at de lever i et samfund hvor halvdelen af befolkningen har grund til at være vrede, mistænksomme og bange,“ siger psykologen Elizabeth Powell. De er måske konstant bekymrede for deres hustruer, mødre, søstre, døtre og venner, eller de må kæmpe med skyldfølelse og smerte når én de elsker bliver voldtaget.

Hvorfor er det gået sådan?

Voldtægt trives i samfund som tolererer vold og seksuel manipulation. I en række lande bliver mænd og kvinder fra barndommen bombarderet med negative impulser og fejlinformationer om sex. Dette sker gennem medierne, familien og deres jævnaldrende. De får den farlige opfattelse at sex og vold hører sammen og at kvinden er til for at tilfredsstille manden seksuelt, uanset om hun har lyst eller ej.

Læg mærke til hvordan Jay, en 23-årig arkivar, ser på sagen. „Samfundet fortæller én at man skal gå i seng med en masse kvinder for at være en rigtig mand,“ siger han. „Men hvad så hvis man ikke gør det? Hvad er man så?“ På grund af dette pres kunne han selv finde på at voldtage en kvinde hvis hun gjorde ham vred eller frustreret.

Denne voldelige og aggressive holdning til kvinder kendetegner voldtægtsplagede kulturer, mener forskeren Linda Ledray. Hun siger videre: „I vid udstrækning spiller voldtægtsforbryderen blot sin rolle efter det sociale mønster.“ Film og fjernsyn er med til at skabe dette destruktive sociale mønster. Voldtægt er et almindeligt tema i pornografi. Men faktisk viser undersøgelser at voldsfilm uden et seksuelt indhold avler en mere aggressiv holdning til kvinder end film som indeholder åbenlys sex men ingen vold. Fjernsynet „viser noget af den mest manipulerende sex man kan finde,“ siger Elizabeth Powell. Hvad er mediernes budskab? Det er: „Hvis du er vred, så lad det gå ud over andre.“

Dette budskab efterleves i de mange løse forhold, med tragiske resultater til følge. I en verden som bliver mere og mere eftergivende, føler mange mænd at kvinder skylder dem sex, især hvis manden har spenderet store summer på kvinden eller hvis hun i begyndelsen virkede modtagelig for hans tilnærmelser.

„En kvindes nej til sex tages ikke alvorligt,“ udtaler journalisten Robin Warshaw. Alt for ofte er resultatet voldtægt.

„Den anden voldtægt“

Da Kathi var 15 år blev hun voldtaget af tre medlemmer af et sportshold på hendes skole. Da hendes familie retsforfulgte drengene blev hun udstødt og chikaneret af venner, naboer og andre. „Drenge er jo drenge,“ fik familien at vide. I skolen blev Kathi kaldt med sjofle øgenavne, og hendes skab i skolen blev overtegnet med trusler. Voldtægtsmændene fik en betinget dom og blev idømt samfundstjeneste, men de fortsatte som sportsstjerner på skolen. Det var Kathi der blev straffet, hun måtte udholde drillerier i månedsvis. Til sidst tog hun sit eget liv.

Kathis tilfælde er et tragisk eksempel på hvordan voldtægtsofre foruden at blive krænket fysisk af voldtægtsforbryderen, derefter bliver krænket følelsesmæssigt af andre. Mange kvinder føler at fejlagtige opfattelser af voldtægt er årsag til at offeret får skylden for forbrydelsen. Venner, familie, politi, læger, dommere og nævninge — de som skulle hjælpe offeret — deler måske nogle af disse fejlagtige opfattelser og gør offeret lige så stor fortræd som voldtægtsforbryderen har gjort. Dette er så alvorligt et problem at nogle har kaldt det „den anden voldtægt“.

Myterne om voldtægt skaber en falsk tryghedsfølelse. Mange tænker at hvis blot de kan finde fejl ved offerets adfærd — ’hun gik i stramt tøj’ eller ’hun gik alene ud om aftenen’ eller ’hun indvilligede i det’ — kan de selv føle sig trygge, forudsat de ikke begår samme bommert. Alternativet — at voldtægt er en vanvittig voldshandling som kan gå ud over alle og enhver, uanset påklædning — er en alt for skræmmende tanke.

En kvinde som blev voldtaget af én hun opfattede som „tiltalende og respektabel“, siger: „Det værste man kan gøre er at tro at det ikke vil ske for én selv.“

Myter og fakta om voldtægt

Følgende er nogle af de indgroede men fejlagtige opfattelser af voldtægt som giver offeret skylden og er med til at bekræfte de holdninger der foranlediger nogle til at begå voldtægt:

Myte: Kvinden kender ikke voldtægtsforbryderen.

Fakta: De fleste kvinder bliver voldtaget af en de kender eller har tillid til. I én undersøgelse kendte 84 procent af ofrene gerningsmanden, og 57 procent af voldtægterne fandt sted i forbindelse med stævnemøder. Én ud af syv gifte kvinder vil blive voldtaget af deres egne mænd. Et tiltvunget samleje er voldeligt og følelsesmæssigt traumatisk uanset om det er en fremmed, en ægtefællea eller én man kommer sammen med der fuldbyrder det.

Myte: Der er kun tale om voldtægt hvis kvinden bagefter har skrammer der vidner om at hun har gjort modstand.

Fakta: Uanset om kvinden har gjort fysisk modstand eller ej, er det få kvinder der har synlige skrammer som blå mærker eller snitsår.

Myte: Et voldtægtsoffer er medskyldigt hvis hun ikke har gjort aktiv modstand.

Fakta: Der er pr. definition tale om voldtægt når der anvendes magt eller trues med brug af magt for at opnå seksuelle ydelser, uanset af hvilken type, imod en persons vilje. Det er voldtægtsforbryderens brug af magt over for et uvilligt offer som gør ham til voldtægtsforbryder. Voldtægtsofferet har således ikke gjort sig skyldigt i utugt. På grund af selve truslen om anvendelse af den større magt den anden har, kan hun, ligesom et incestoffer, blive tvunget til noget imod sin vilje. Når en kvinde skræmmes til at give efter for en voldtægtsforbryder, betyder det ikke at hun indvilliger i handlingen. Et samtykke forudsætter et frit valg, uden trussel, og er aktivt, ikke passivt.

Myte: Voldtægt er en lysthandling.

Fakta: Voldtægt er en voldshandling. Mænd voldtager ikke kun for at blive tilfredsstillet seksuelt, men også fordi de ønsker at udøve magt over et andet menneske.b

Myte: En kvinde kan ægge eller lokke en mand i en sådan grad at han ikke længere kan beherske sin seksualdrift.

Fakta: Mænd som voldtager har ikke en stærkere seksualdrift end andre mænd. Faktisk er en tredjedel af alle voldtægtsforbrydere ikke i stand til at gennemføre samlejet. I de fleste tilfælde er voldtægten en planlagt handling, ikke en spontan indskydelse. Fremmede voldtægtsforbrydere skygger deres offer indtil hun er alene; en forbryder der kender sit offer arrangerer det sådan at de kun er de to sammen.

Myte: En kvinde anklager en mand for at have begået voldtægt for at hævne sig på ham eller fordi hun er flov over at have stået i et seksuelt forhold til ham.

Fakta: Der er ikke flere falske anmeldelser af voldtægt end af andre voldsforbrydelser, nemlig kun 2 procent. Derimod er forskerne enige om at kun en brøkdel af voldtægterne anmeldes.

Myte: Kvinden „beder“ om at blive voldtaget ved at gå i udfordrende tøj, drikke alkohol, lade manden betale for hende eller gå med ham hjem.

Fakta: At en kvinde mangler dømmekraft, er naiv eller uvidende betyder ikke at hun fortjener at blive voldtaget. Voldtægtsforbryderen bærer det fulde ansvar.

[Fodnoter]

[Tekstcitat på side 3]

Hver fjerde kvinde i De Forenede Stater vil blive offer for voldtægt eller voldtægtsforsøg

[Tekstcitat på side 4]

Voldtægt trives i samfund som tolererer vold og seksuel manipulation