Røde pletter i sneen — medmindre foråret kommer tidligt

„NÅR man først én gang har set det, glemmer man det aldrig — en klar rød farve der glimter i en solstråle, med den mørke skovbund som baggrund.“ Sådan beskrives sneurten Sarcodes sanguinea i bogen Western Forests fra Audubon Society. Men det virker måske endnu stærkere hvis man får øje på denne urt tidligere på året, når den presser sig gennem de sidste rester af sne. Bogen oplyser videre: „Det er en usædvanlig plante. Den er kraftig, kødfuld, højrød over det hele og har dækblade der overlapper hinanden nederst på stilken og snor sig mellem blomsterklaser foroven.“ Dens udbredelse er begrænset til nåleskovene i Californiens bjerge og det sydlige Oregon.

Sneurten hører til saprofytterne, en plantegruppe hvis celler ikke indeholder grønkorn eller klorofyl der kan udføre fotosyntese. Saprofytterne lever på døde eller rådnende plante- eller dyrerester. Til denne plantegruppe hører paddehatsvampe, skimmelsvampe samt visse andre svampegrupper og bakterier. Men der er også blomstrende planter i denne gruppe — for eksempel sneurten.

Nogle af de højerestående saprofytiske planter er helt afhængige af bestemte svampe der skaffer dem de stoffer de lever af. Denne form for samarbejde eller symbiose kaldes mykorrhiza fordi en svamp (myko) binder sig til rodnettet (rhiza) på en højerestående plante. I sådanne tilfælde har saprofyttens rødder sædvanligvis ingen rodhår. Svampen varetager da opgaven med at optage mineraler og vand. I The Encyclopedia Americanas internationale udgave står der: „Betydningen af mykorrhiza som symbiotiske forbindelser blev opdaget i slutningen af det 19. århundrede af den tyske botaniker Albert Bernard Frank, som sidegevinst til et forskningsprojekt vedrørende trøffeldyrkning der var bestilt af den preussiske regering.“