Hvilket håb er der om at krig vil blive afskaffet?

DEN FØRSTE VERDENSKRIG, der blev udkæmpet fra 1914 til 1918, blev kaldt krigen der ville gøre ende på alle andre krige. Men siden da har der været over 200 krige, deriblandt den største til dato — den anden verdenskrig.

Det er tydeligt at menneskenes anstrengelser for at afskaffe krig fuldstændig er slået fejl. Det er ikke underligt at mange siger at „der altid vil være krig“. Er det også det du tror?

Oprettelsen af De Forenede Nationer i 1945, efter Anden Verdenskrig, havde til hensigt at give den krigstrætte menneskehed et håb om en verden uden krig. Dette håb er udtrykt på en mur foran FN-bygningen i New York, med inskriptionen: DERES SVÆRD SKAL DE SMEDE TIL PLOVJERN, DERES SPYD TIL VINGÅRDSKNIVE; FOLK SKAL EJ LØFTE SVÆRD MOD FOLK, EJ ØVE SIG I VÅBENFÆRD MER.

Desværre har nationerne ved deres krigsmageri gjort disse smukke, håbefulde ord om fred til skamme. Men ordene vil få deres opfyldelse! Grunden til at vi kan sige det, er at de for over 2500 år siden udgik fra en kilde der er langt mere ophøjet end ufuldkomne mennesker. Det er et løfte fra den almægtige Gud. — Esajas 2:4.

Et falsk håb

Mange har set hen til kirkerne som et middel til at skabe en verden uden krig. Men kirkerne har vist sig at være en af historiens mest splittende og militante kræfter. Frank P. Crozier, der var britisk brigadegeneral under den første verdenskrig, har for eksempel sagt: „Ingen kan bedre end de kristne kirker gøre mennesker blodtørstige, og vi har gjort flittigt brug af dem.“

Det er derfor vigtigt at vi skelner mellem sand og falsk kristendom. Som en hjælp fremsatte Jesus en enkel regel: „I kan kende dem på deres frugter.“ (Mattæus 7:16) Ord eller titler er ikke nok. Steve Whysall, der er fast medarbejder på avisen Sun i Vancouver, illustrerer det på denne måde: „Ikke alle der går i blå, olieplettede kedeldragter er mekanikere selv om de måske ligner mekanikere, . . . selv om de siger ’vi er mekanikere’.“

Whysall overfører denne illustration på kristendommen og siger: „Man hører ofte folk sige at ’dét og dét blev gjort i kristendommens navn og hvor var det forfærdeligt at man kunne gøre det’. Det var forfærdeligt. . . . Men hvem siger at det overhovedet var kristne der gjorde disse forfærdelige ting?

Du svarer at de anerkendte kirker tog ansvaret for det. Men hvem siger at de anerkendte kirker overhovedet er kristne?

Paven velsignede Mussolini, og der er vidnesbyrd om at andre paver tidligere har taget del i grusomme handlinger. Men hvem siger at de var kristne?

Du tænker måske: ’Når en mand er pave må han da være kristen.’ Men at en person siger: ’Jeg er kristen,’ betyder ikke nødvendigvis at han er det — lige så lidt som en mand der hævder at være mekaniker nødvendigvis er det.

Bibelen advarer endda imod mennesker der giver sig ud for at være kristne . . . Ingen kristne vil føre krig imod trosfæller — det ville være det samme som at kæmpe imod sig selv.

Sande kristne er brødre og søstre i Jesus Kristus. . . . De vil aldrig nogen sinde forsætligt skade hinanden.“

Vi må følge Jesu regel og se på de frugter kirkerne frembringer. Men hvilke frugter? Bibelen peger især på én frugt når den siger: „Guds børn og Djævelens børn kendes på dette: Enhver som ikke øver retfærdighed er ikke af Gud, og det er den som ikke elsker sin broder heller ikke. For dette er det budskab som I har hørt fra begyndelsen, at vi skal elske hinanden, og ikke være som Kain, der var af den onde og slog sin broder ihjel.“ — 1 Johannes 3:10-12.

Kirkerne har støttet og endda befordret at trosfæller blev nedslagtet i krig; i stedet for at fremme kærligheden. Derved er de blevet Djævelens håndlangere lige så sikkert som religionerne hos de gamle ægyptere, assyrere, babyloniere og romere var det. Jesus Kristus kaldte Satan „denne verdens hersker“ og sagde om sine sande tjenere: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ (Johannes 12:31; 17:16; 2 Korinther 4:4) Men kirkerne har gjort sig selv til en integreret del af denne verden.

Det er tydeligt at Gud ikke bruger kirkerne til at opfylde sit løfte om at skabe en verden uden krig. Til trods for hvad præster og andre repræsentanter for kirken siger, tager Gud ikke parti i nationernes krige.

Hvordan vil Guds løfte om at afskaffe krig blive indfriet? Har noget folk virkelig smedet deres sværd til plovjern? Ja, det er der faktisk et der har.

De der indfrier Guds løfte

Den kendte kirkehistoriker C. J. Cadoux har skrevet: „De første kristne tog Jesus på ordet . . . De identificerede deres religion med fred; de fordømte på det kraftigste krig for dens blodsudgydelse; de anvendte profetien i Det Gamle Testamente, der forudsagde omdannelsen af krigsvåben til landbrugsredskaber, på sig selv.“ — Esajas 2:4.

Men hvad med i dag? Er der et folk som tager Jesus på ordet og elsker hinanden? Har de praktisk talt ’smedet deres sværd til plovjern’? Opslagsværket Encyclopedia Canadiana oplyser: „Det arbejde Jehovas Vidner udfører er en genoplivelse og genindførelse af urkristendommen som Jesus og hans disciple praktiserede i det første og andet århundrede. . . . Alle er brødre.“

For således at holde Jesu bud om at elske hinanden, nægter Jehovas vidner at hade eller dræbe deres brødre selv om disse måske tilhører en anden race eller nationalitet. (Johannes 13:34, 35) Martin Niemöller, en protestantisk leder i Tyskland, bemærker at kirkerne „gennem tiderne altid har indvilliget i at velsigne krig, tropper og våben, og at de på en meget ukristen måde har bedt om deres fjenders tilintetgørelse“. Som modsætning siger han at „hundreder og tusinder af [Jehovas vidner] er blevet sendt i koncentrationslejre og er døde fordi de nægtede at deltage i krig og afstod fra at skyde på andre mennesker.“

Ja, til forskel fra andre religioner har Jehovas vidner virkelig smedet deres sværd til plovjern. De har fulgt Kristi bud om ikke at være „en del af verden“, og derfor adskiller de sig fra andre religioner. (Johannes 15:19) Det romersk-katolske St. Anthony’s Messenger skriver: „Jehovas Vidner står uden for ’systemet’ og accepterer intet ansvar for at velsigne det regeringen foretager sig.“

Indfries Guds løfte om desarmering udelukkende ved at nogle få millioner fra alle nationerne smeder deres sværd til plovjern? Nej, bestemt ikke! Guds løfte vil blive opfyldt i langt større målestok og på en opsigtsvækkende måde.

Hvordan krig vil blive afskaffet

Skaberen, Jehova Gud, vil gøre ende på krig ved at fjerne alt krigsmaskinel og dem der er ansvarlige for det. En bibelskribent indbyder læserne til at overveje dette spændende fremtidsperspektiv med ordene: „Kom og betragt hvad Jehova har gjort, hvordan han har udført forfærdende ting på jorden. Han standser krige indtil jordens ende.“ (Salme 46:8, 9) Hvilken betydningsfuld og betagende bekendtgørelse!

Er udsigten til en verden uden krig for god til at være sand? Skeptikerne vil nok synes det. Selv militærhistorikeren hvis beretning står at læse på side 9-13 i dette blad, var af den mening. Men han tog sig tid til omhyggeligt at undersøge de foreliggende vidnesbyrd, hvilket resulterede i at han blev overbevist om Bibelens troværdighed. Han opdagede at Bibelens profetier om tidligere historiske begivenheder alle var gået i opfyldelse til tiden. Det gav ham grund til at tro at de begivenheder der er profeteret om, og som endnu ikke har fundet sted, også vil indtræffe til den fastsatte tid.

Overvej for eksempel hvordan de rystende begivenheder der indtræffer nu, svarer præcist til de begivenheder som Bibelen har forudsagt skulle kendetegne de sidste dage af denne tingenes ordning. (Mattæus 24:3-14; 2 Timoteus 3:1-5) Det betyder at vi nu lever på den tid hvor Guds rige vil komme som en opfyldelse af den bøn Jesus lærte sine disciple: „Vor Fader i himlene, lad dit navn blive helliget. Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.“ — Mattæus 6:9, 10.

På hvilken måde skal vi forvente at Guds rige kommer? En profeti i Bibelen siger med hensyn til dette: „I de kongers dage [de regeringers der nu har magten] vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det [Guds riges styre] vil knuse og gøre ende på alle disse riger [eller regeringer], men selv bestå evindelig.“ — Daniel 2:44.

Ja, Guds rige vil på en opsigtsvækkende måde fjerne alle de nuværende regeringer ligesom da den forudsagte verdensomspændende vandflod kom på Noas tid. (Mattæus 24:36-39; 1 Johannes 2:17) I betragtning af den nært forestående ødelæggelse af alle de eksisterende regeringer, såvel som de religioner der støtter dem, er det livsnødvendigt at vi hver især tager vor situation op til overvejelse. Er vi villige til at bestræbe os for at lære om Jehova Gud og hans søn, Jesus Kristus, og gøre det de kræver af os? (Johannes 17:3) Vil vi elske vor næste og nægte at skade andre mennesker, og derved vise at vi har smedet vore sværd til plovjern?

Hvis du er enig i at krig er meningsløs og hvis du kunne tænke dig at leve på jorden når der er fred overalt, er du velkommen til at kontakte Jehovas Vidner. De vil med glæde hjælpe dig til at lære mere om hvordan krig snart vil blive afskaffet under Guds rige.

[Ramme på side 7]

Himmlers planer med Jehovas vidner

HEINRICH HIMMLER var under den anden verdenskrig chef for det nazistiske SS-korps, elitekorpset, og var, næst efter Hitler, den mand der sad inde med mest magt. Selv om Himmler hadede Jehovas vidner fordi de nægtede at deltage i nazisternes planer om at erobre verden, havde han respekt for dem. I et af sine breve til gestapochefen Ernst Kaltenbrunner skrev Himmler:

„Nogle oplysninger og observationer af nyere dato har ført til udarbejdelsen af planer som jeg gerne vil henlede Deres opmærksomhed på. Det drejer sig om Jehovas Vidner. . . . Hvordan skal vi kunne regere og pacificere Rusland når . . . vi har erobret dets vidtstrakte landområder? . . . Alle former for religion og de fredelige sekter må støttes . . ., deriblandt Jehovas Vidner. Det er velkendt at de sidstnævnte besidder utrolige positive karakteregenskaber som vi kan bruge: Bortset fra at de nægter militærtjeneste og alt der har med krig at gøre . . . er de særdeles pålidelige, drikker ikke, ryger ikke; de arbejder hårdt og er usædvanlig ærlige. For dem er det talte ord nok. Dette er mønsterværdige egenskaber . . ., som man kan misunde dem.“

Himmler ville aldrig have kunnet overtale Jehovas vidner til at arbejde for nazisterne. Han ønskede ikke Vidnernes fredselskende egenskaber for sig selv eller sit folk, men han ønskede at disse ønskværdige egenskaber skulle smitte af på russerne. Det ville gøre dem til et fredeligt folk og få dem til at smede deres sværd til plovjern.

[Illustration på side 8]

Guds rige vil fjerne alt krigsmaskinel og føre menneskeheden ind i en fredfyldt ny verden