Hvad siger Bibelen?
Skal kristne støtte velgørende foreninger?
FOR mindre end ti år siden anmodede den religiøse velgørenhedsorganisation PTL Club, som havde hovedsæde i den sydøstlige del af De Forenede Stater, om bidrag til sit virke. Via satellit-tv og postomdelte reklamer indsamlede de mange millioner dollars som forsvandt i deres egne pengekister — selv om det officielt hed sig at pengene gik til at forkynde evangeliet.
Forestil dig hvordan de tusinder som havde sendt penge til PTL Club må have følt det da de i nyhedsmedierne, blandt andet gennem en pressemeddelelse i Associated Press, fik at vide at Jim Bakker, tidligere formand for PTL, sammen med sin kone, Tammy, „efter sigende havde fået udbetalt 1,6 millioner dollars i løn og gratiale i 1986“. Og hvad værre var: „Pengene blev udbetalt selv om organisationen havde en gæld på i hvert fald 50 millioner dollars . . . Og 265.000 dollars af PTL’s penge var forbeholdt [Jessica] Hahn for at sikre at hun holdt tæt angående sin [seksuelle] affære med Bakker.“
Før Jim Bakker blev idømt fængsel for at have bedraget sine tilhængere sagde dommeren: „De af os som har en religion er godt trætte af at blive bondefanget af pengegriske prædikanter og præster.“
Det er ikke kun kirkerne som spiller på bidragyderes følelser, for derefter at stikke de fleste af pengene i egen lomme. Det forekommer også at foreninger beholder mere end 90 procent af de midler de får ind.
Kan det så undre at folk er trætte af den slags velgørenhedsorganisationer? Hvad skal kristne stille op? Er de forpligtede til at yde bidrag til indsamlinger? Hvilke retningslinjer giver Bibelen for kristnes hjælp til nødlidende? Hvad er den bedste og mest praktiske måde at hjælpe andre på?
Velgørenhed — ja og nej
Bibelen opfordrer os til at være venlige og gavmilde mod dem der er i nød. Fra gammel tid er Guds folk blevet opfordret til at „være gavmilde, rede til at dele med andre“. (1 Timoteus 6:18; 5 Mosebog 15:7, 10, 11) I Første Johannesbrev 3:17 får kristne at vide: „Men den der har denne verdens midler at leve af og ser sin broder lide nød og dog lukker sin inderlige medfølelses dør for ham, hvorledes kan Guds kærlighed forblive i ham?“
Det er udmærket at være gavmild, men pas på! Velgørende organisationer, kirker og almennyttige foreninger foretager mange indsamlinger. De fleste har et appellerende budskab. Når man skal bedømme om man skal yde et bidrag eller ej, er det imidlertid godt at skrive sig følgende bibelske ordsprog bag øret: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Med andre ord skal man ikke tage alt hvad disse organisationer lover eller siger for pålydende. Hvordan bruges de indsamlede midler? Kan en kristen støtte de pågældende organisationer? Giver de sig af med politik, nationalisme eller falsk religion? Er deres erklærede formål nyttigt og ikke i strid med Bibelens principper?
Nogle velgørende organisationer gør meget for folk i nød. Når kristne er blevet ramt af naturkatastrofer eller sygdom, er de ofte blevet hjulpet af sådanne organisationer. Andre organisationer har imidlertid høje administrationsomkostninger, med det resultat at kun en lille sum penge går til det tilsigtede formål. En nylig undersøgelse blandt 117 af USA’s største filantropiske selskaber, herunder velgørende organisationer, har vist at topledere i en fjerdedel af disse selskaber oppebar en årsgage på mere end 200.000 dollars. Revisionsrapporter har ofte afsløret at man har anvendt midler til indkøb af luksusudstyr og finansieret et liv i vellevned. Uanset hvad den velgørende organisation hedder, er det svært at forestille sig at bidrag til den slags indsamlinger opfylder Bibelens krav om at hjælpe de nødlidende.
En afbalanceret holdning
Selv om ingen ønsker at spilde sine penge — eller endnu værre, se dem havne i lommen på egoistiske mennesker — er det vigtigt at tage sig i agt for at blive helt følelseskold over for andre. Brug ikke de ineffektive eller endda uærlige „velgørende“ foreninger som en undskyldning for at se ned på dem der er i nød eller ignorere deres problemer. Vejledningen i Ordsprogene 3:27, 28 lyder: „Forhold ikke nogen en godhed som tilkommer dem, når det er i din hånds magt at gøre noget. Sig ikke til din næste: ’Gå og kom tilbage, så vil jeg give dig noget i morgen,’ når der er noget hos dig.“ (Jævnfør Første Johannesbrev 3:18.) Tro ikke at enhver velgørende forening sløser med pengene eller er et svindlerforetagende. Undersøg kendsgerningerne, og træf din personlige beslutning med hensyn til om du vil bidrage eller ikke.
Mange foretrækker at hjælpe personligt, at give gaver direkte til nødlidende enkeltpersoner og familier. På den måde er bidragyderne sikre på at deres gaver kommer til gavn. Dette giver dem også lejlighed til at vise venlighed både i ord og handling. Selv om du ikke har meget at give rent materielt, kan du alligevel opleve glæden ved at give. Næste gang du hører at der er behov for hjælp, kan du give hvad du formår i overensstemmelse med ånden i Andet Korintherbrev 8:12: „Når villigheden foreligger, er den nemlig velbehagelig efter hvad man har, ikke efter hvad man ikke har.“
Husk også at det ikke altid er pengegaver der gør størst gavn. Jesus befalede sine disciple at „forkynde og sige: ’Himlenes rige er kommet nær.’ . . . I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ (Mattæus 10:7, 8) Kristne i dag er også klar over at den bedste form for godgørenhed de kan vise er at bruge tid, kræfter og penge på forkyndelsen af Riget — hvilket forbedrer livskvaliteten og giver håb.
Bibelen råder os til at være venlige, gavmilde og bruge vores sunde fornuft. Den minder os om at det ofte er nødvendigt med materiel hjælp, og at dette behov ikke bør ignoreres. Men føl dig ikke forpligtet til at give penge til alle og enhver. Overvej hvordan du kan gøre klogest brug af dine penge, idet du glæder Gud og er til størst mulig gavn for din familie og din næste. (1 Timoteus 5:8; Jakob 2:15, 16) Efterlign Jesus og vær opmærksom på andres behov — både åndeligt og materielt. Som der siges i Hebræerbrevet 13:16: „Glem ikke at gøre godt og at dele med andre, for i sådanne ofre har Gud velbehag.“