Vi betragter verden
Ikkedødbringende våben
Ifølge The Wall Street Journal forsker man i USA i at fremstille ikkedødbringende krigsvåben. Moderne teknologi vil måske fremover gøre det muligt at sætte fjendtlige radaranlæg, telefoner, computere og andet vigtigt udstyr ud af drift ved hjælp af elektromagnetiske impulsgeneratorer, uden at slå nogen ihjel. Ved nogle laboratorier arbejder man på at fremstille „forbrændingsinhibitorer der stopper motoren på køretøjer, samt kemikalier der krystalliserer og ødelægger visse typer bildæk,“ skriver avisen. Nogle af disse våben er imidlertid også farlige for mennesker. Bladet tilføjer at „kraftige lasere som er konstrueret til at ødelægge en fjendtlig kampvogns optik, også kan få en soldats øjeæbler til at eksplodere. Bærbare mikrobølgevåben som afprøves af amerikanske specialtropper, kan lydløst afbryde enhver fjendtlig kommunikation men også få de indre organer til at koge.“
Omskærelse og AIDS
Mandlig omskærelse (fjernelse af forhuden) lader til at kunne forebygge seksuelt overførte sygdomme, deriblandt AIDS, meddeler det franske tidsskrift La Revue Française du Laboratoire. Tidsskriftet refererer tre uafhængige lægevidenskabelige undersøgelser som giver dette resultat. Laboratorieforsøg med aber har vist at vævet i forhuden indeholder langt flere celler som kan inficeres med HIV-virus end andet væv. Desuden har en canadisk undersøgelse fra 140 områder af Afrika vist at AIDS forekommer langt hyppigere blandt grupper som ikke praktiserer omskærelse end blandt dem der gør. En anden undersøgelse har vist at der er færre AIDS-tilfælde blandt omskårne heteroseksuelle amerikanske mænd.
Uuddannede børn
Tusinder af bolivianske børn modtager ikke en ordentlig undervisning. Ifølge den bolivianske avis Presencia viste en folketælling i 1992 at der var 2.268.605 børn i den skolepligtige alder i Bolivia. Men ifølge undervisningsministeriets opgørelser var der kun indskrevet 1.668.791 børn på landets skoler. Det betyder at 600.000 børn ikke blev undervist. Presencia tilføjer at af dem der kom i skole gik 102.652 ud allerede samme år.
„Melankoliens tidsalder“?
Er du født efter 1955? Så er faren for at du i løbet af livet bliver ramt af en alvorlig depression tre gange så stor som den var for dine bedsteforældre. Det viser en international undersøgelse foretaget blandt 39.000 personer i ni lande. Ifølge International Herald Tribune opregner undersøgelsen blandt andet følgende årsager til depression: industrialiseringens pres, giftstoffer, tabet af troen på Gud og på et liv efter døden, og, for nogle kvinders vedkommende, uopnåelige skønhedsidealer. Avisen formoder at vi er på vej ind i „melankoliens tidsalder“.
Mahognitræet truet
En kvart million af Brasiliens indianere i Amazonjunglen er i fare for at miste deres traditionelle hjem. Ifølge formanden for Det Statslige Departement for Indianske Anliggender udgør mahognihandelen „den største trussel“. Illegal fældning af dette træ har ført til anlæggelse af 3000 kilometer ulovlige veje i den sydlige del af Pará-staten, skriver Londonavisen The Guardian. For hvert mahognitræ der fældes, lider træer af hen ved 20 andre arter skade. Når skoven ryddes, banes vejen for nybyggere og guldgravere samt savværksfolk. Mahogniforsyningen vil kun række 32 år med det nuværende forbrug, og mahognitræerne går derfor, ligesom indianerne, en usikker fremtid i møde.
Eksport af giftaffald
På grund af de høje omkostninger ved behandling af kemikalieaffald „eksporterer de rige lande deres giftaffald til de fattige lande,“ siger Sebastião Pinheiro fra Det Brasilianske Institut for Miljø og Ikkefossile Naturressourcer. Som omtalt i tidsskriftet Veja viser en undersøgelse at „der hvert år eksporteres omkring én million tons farligt affald til lande i den tredje verden“. Hvor gør man af det importerede affald? Det bliver ofte brugt som brændstof på nyopførte kraftværker. „Ulandene forsvarer dette med at det for enhver pris er nødvendigt at de skaffer arbejdspladser,“ siger en rådgiver for en brasiliansk miljøforening. På verdensplan giver dette imidlertid anledning til debat. Londonavisen Financial Times spørger: „Bør beslutninger om hvor fabrikker skal anbringes afgøres ud fra hvor menneskeliv er i lavest kurs?“ Veja tilføjer sarkastisk: „Svaret lader til at være ja.“
A-vitaminmangel
Hvert år bliver op til en halv million børn under den skolepligtige alder blinde på grund af mangel på A-vitamin i kosten. To tredjedele af disse børn dør få måneder efter at have mistet synet. Ifølge WHO gør problemet sig fortrinsvis gældende i Afrika, Asien og Latinamerika, hvor folk spiser få gule frugter, grøntsager samt mørkegrønne grøntsager, bladgrøntsager og andre fødemidler indeholdende A-vitamin. Der er 40 millioner børn i verden som lider af A-vitaminmangel, og heraf har 13 millioner allerede pådraget sig synsskader. Mangel på A-vitamin kan også hæmme den fysiske vækst, forværre infektioner og øge risikoen for dødsfald blandt småbørn.
Religion i Finland
Ifølge avisen The European tilhører 90 procent af de fem millioner indbyggere i Finland den lutherske statskirke. De finske lutheranere betaler mellem 1,5 og 2,5 procent af deres løn i kirkeskat, men trods det er kirken kommet i så voldsom pengetrang at den ikke har råd til at ordinere et hundrede nye præster og må lukke flere kirker i år. Det er tvivlsomt om de 4,5 millioner lutheranere i Finland vil komme kirken til undsætning. The European bemærker at der „ikke hersker noget udtalt ønske blandt de fleste finner om at tage mere aktivt del i kirkelige begivenheder ud over at de deltager i kirkens ceremonier i forbindelse med jul og påske“. Avisen tilføjer at „for de fleste finner er kirkeskatten den eneste kontakt med organiseret religion“.
Luftforurening
„Luftforurening skaber større og større helbredsproblemer i mange af verdens største byer, og er nu en næsten uundgåelig del af bylivet.“ Sådan siges der i en nylig rapport udgivet af WHO og FN’s Miljøprogram i samarbejde. Rapporten, som bygger på en videnskabelig undersøgelse i 20 byer, viser at motortrafikken er en væsentlig årsag til luftforureningen. Den viser også at antallet af motoriserede køretøjer på verdensplan, cirka 630 millioner i øjeblikket, måske vil fordobles i løbet af de næste 20 eller 30 år. Luftforureningen ødelægger åndedrættet og hjerte-karsystemet, hvilket medfører flere sygdomstilfælde, handicap og dødsfald.
Missionærer i Afrika
Ifølge American Journal of Tropical Medical Hygiene er de væsentligste årsager til dødsfald blandt amerikanske missionærer i Afrika trafikulykker, ondartede sygdomme og arteriosklerose. Den værste af infektionssygdommene er virushepatitis, og dernæst følger sygdomme som malaria, rabies, tyfus, lassafeber og retrovirale infektioner. En undersøgelse som dækker årene fra 1945 til 1985, har imidlertid vist at dødstallet blandt amerikanske missionærer i Afrika syd for Sahara kun var halvt så stort som blandt deres landsmænd i De Forenede Stater. Og det på trods af at risikoen for dødsulykker og mord er henholdsvis to og fire gange så stor i Afrika.
Vask hænder!
Den moderne lægevidenskabs tekniske fremskridt har bidraget til at bekæmpe sygdom, men videnskabsfolk siger at det at vaske hænder med vand og sæbe stadig er en af de mest effektive måder at forebygge mange infektionssygdomme på. Den franske avis Le Figaro omtaler en nylig undersøgelse af håndhygiejnen i Frankrig, Tyskland, Holland og Schweiz hvor forskere agerede reparatører eller rengøringspersonale på offentlige toiletter på hoteller, restauranter, kontorer, skoler og fabrikker. Forskerne registrerede at 1 ud af 4 personer ikke vaskede hænder efter toiletbesøg og at en fjerdedel af dem der vaskede hænder ikke brugte sæbe. Ifølge Jyllands-Posten for 29. oktober 1992 har det danske firma ISS Linnedservice erfaring for at hygiejnen ikke er bedre i Danmark. Forskerne siger at på verdensplan er hænderne stadig en af de største smittekilder.
Hjernens forfald
Er lang tids inaktivitet gavnlig for hjernen? Det afviste professor Bernd Fischer på Medizin-Messe i Düsseldorf i Tyskland. Ifølge Der Steigerwald-Bote hævder han at „eksperimenter har vist at en persons tænkeevne bliver måleligt svækket efter blot få timers fuldstændig mangel på stimulering“. Professoren råder dem der ønsker sig en driverferie, til at tænke sig om nok en gang. „Ligesom med en utrænet muskel tager det under visse omstændigheder hjernen op til tre uger at nå det tidligere præstationsniveau efter lang tids inaktivitet.“ Sport, leg og interessant læsning siges at forhindre at hjernen bliver slap under ferier.