Er vor tids religiøse ledere hyrder eller ulve?

„Ve Israels hyrder, som er hyrder for sig selv! Er det ikke hjorden som hyrderne burde være hyrder for?“ — Ezekiel 34:2.

I DAG, som på det gamle Israels tid, forekommer det ofte at religiøse ledere plejer deres egne interesser og udsuger hjorden. Sidste år formåede amerikanske tv-prædikanter at gøre sig grundigt bemærket, i deres iver efter at udnytte fårene.

Hovedaktørerne var Jim og Tammy Bakker, der stod bag tv-selskabet og kirkesamfundet PTL, med stærk støtte fra en række medspillere. For øvrigt står forkortelsen PTL for „Praise the Lord“ (Pris Herren) samt „People That Love“ (Folk der viser kærlighed), men ved årets slutning mente mange journalister at forkortelsen snarere måtte betyde „Pass the Loot“ (Giv penge) og „Pay the Lady“ (Betal damen). En spalteredaktør har betegnet denne prædikantvirksomhed som „pengeveksling i templet“ og siger at det drejer sig om „hvordan man svigagtigt forkynder evangeliet mens man udplyndrer de fattige“.

Ægteparret Bakker stod tidligere i spidsen for Heritage USA, en 930 hektarer stor forlystelsespark i Fort Mill i South Carolina, hvis værdi er anslået til 178 millioner dollars. PTL-selskabet indbringer 129 millioner dollars om året. Nyhedsrapporter oplyser at Jim og Tammy Bakker siden 1984 har modtaget 4,8 millioner dollars i løn og tillæg — i 1986 alene har man anslået Jim Bakkers løn til 1,6 millioner dollars og Tammys til 300.000 dollars. De boede i South Carolina, i en luksusvilla til 1,3 millioner dollars, med udsigt over en sø og forgyldt inventar i badeværelset samt et luftkonditioneret og opvarmet hundehus i baghaven. Bakker har ofte sagt: „Gud ønsker at hans folk skal leve på første klasse.“ Og det gjorde i det mindste han og Tammy, og deres hunde — så længe det varede.

Hele eventyret fik en brat afslutning da Bakker indrømmede at han havde begået ægteskabsbrud med en kvindelig sekretær i kirken. Affæren kom frem i lyset til trods for at der af kassen i PTL blev reserveret 265.000 dollars til udbetaling som tavshedspenge, hvilket gav anledning til udtrykket „Pay the Lady“, som betydning af forkortelsen PTL. (Den omtalte dame modtog dog aldrig dette beløb.) Den karismatiske organisation og pinsebevægelse PTL blev overtaget af den fundamentalistiske Jerry Falwell.

Falwell talte i begyndelsen om kærlighed og tilgivelse, men inden længe blev fløjlshandskerne lagt til side og luften genlød af beskyldninger og fornærmelser. Jerry Falwell fordømte Bakkers kirkesamfund som „den værste svulst på kristenheden i de forløbne 2000 års kirkehistorie“. Med et overbevisende indtryk af retfærdig harme tordnede Falwell: „Jeg ser grådigheden. Jeg ser selvoptagetheden. Jeg ser den havesyge der fik dem til at falde.“ Da Falwell overtog PTL gjorde han derfor sin stilling klar. Men som bladet Newsweek beretter: „Falwell sagde at han under ingen omstændigheder ville ’gå i æteren for at tigge om penge’. Sidste uge gik Falwell alligevel i æteren og tiggede.“

I Newyorkavisen Daily News lød en overskrift: „Falwells bøn til sine disciple: Giv penge.“ Derefter hed det: „Jerry Falwell kastede i går endnu en gang sit pengenet ud for at presse sin elektroniske hjord til at slippe flere kontanter.“ Han sagde til sin menighed, der for en stor del består af mindrebemidlede: „Vi behøver den største offergave I kan sende. . . . Hvis I ikke ønsker at denne mission skal fortsætte skal I blot lade som ingenting.“ Denne appel gav 20.000.000 dollars i kassen. Falwell havde lovet at hvis kampagnen lykkedes ville han iføre sig et smart blåt sæt tøj, stille sig øverst på den 50 meter lange vandrutschebane i forlystelsesparken Heritage USA, fremsige Fadervor og derefter lade sig glide i vandet. Han holdt sit løfte. Senere trak Falwell sig dog tilbage fra PTL.

Bladet Newsweek oplyser: „Michael Korpi, en tidligere fotograf ved Falwells missionsselskab ’Old Time Gospel Hour’, hævder at missionen i 1979 indsamlede mere end 4 millioner dollars som hjælp til flygtninge fra Kampuchea men at der kun blev sendt omkring 100.000 dollars som hjælp til de nødlidende.“

En anden såkaldt televangelist og konkurrent til Jerry Falwell, Oral Roberts, fandt på sit eget nok så dramatiske modstykke til Falwells tur i vandrutschebanen. I begyndelsen af 1987 fortalte han sin menighed at han af Gud var blevet advaret om at han ville blive ’kaldt hjem’ hvis han ikke fik indsamlet 8.000.000 dollars inden den 31. marts. (Kristeligt Dagblad, 20. januar 1987) I sin afsluttende bøn sagde han: „Forlæng mit liv. Lad mig leve længere end til marts.“ Hans søn bønfaldt: „Lad ikke dette blive min faders sidste fødselsdag!“ Dette forsøg på pengeafpresning ved at spille på folks følelser virkede helt efter hensigten. Roberts forblev i sit bedetårn — under indtryk af at han derved var 60 meter nærmere Gud — og hans tv-publikum sendte ham de 8.000.000 dollars. En af hans tilhængere udbrød dog filosofisk: „Hvis han døde ville det såmænd ikke være så galt endda. Himmelen er et godt sted at være.“

Engang underholdt Roberts sit tv-publikum med en sindsoprivende historie, som dog endte godt. Djævelen var kommet ind i hans soveværelse og havde prøvet kræfter med ham. Som Roberts sagde: „Jeg kunne mærke hans hænder omkring min hals. Han var ved at klemme livet ud af mig. Jeg råbte på min kone! Hun kom og befalede Djævelen at forsvinde. Jeg begyndte at trække vejret og stod ud af sengen og var stærk.“ Hans kone havde åbenbart større magt over Djævelen end han.

Da midlerne i 1980 var ved at svinde ind, fortalte han tv-seerne om et syn han havde haft af en 270 meter høj jesusskikkelse der stod barfodet foran ham og talte til ham. Dette syn indbragte ham 5.000.000 dollars i bidrag. Han hævder også at have oprejst døde. „Jeg var nødt til at gøre et ophold i min prædiken for at oprejse en død,“ har han fortalt ved en lejlighed, hvortil bladet Newsweek knyttede følgende kommentar: „Oral Roberts hævder at han har oprejst døde, men han er mere optaget af at rejse penge.“

Det hævdes at pinseprædikanten Jimmy Swaggart er den mest populære prædikant i tv, med otte millioner seere hver søndag. Som førende gospelsanger har han tjent 100 millioner dollars gennem salg af indspilninger. Om Bakker-sagen har Swaggart udtalt: „Jeg mener at hele foretagendet var en kræftsvulst der nødvendigvis måtte fjernes fra Kristi legeme.“

Men efter nyhedsmedierne at dømme er Jimmy Swaggart ikke meget bedre selv. Ifølge Newsweek har George Jernigan, der tidligere har indtaget en ledende stilling i Swaggarts forretningsforetagende, hævdet at Swaggart „indsamlede 20 millioner dollars til en børnefond men brugte mindre end 10 procent af beløbet til hjælpeprogrammet. Jernigan siger: ’Resten blev brugt i Baton Rouge’, hvor Swaggarts besiddelser, ifølge WBRZ-tv, omfatter hans egen villa i milliondollarklassen, hans søns vidtstrakte landejendom til en værdi af 776.000 dollars samt hans barnebarns luftkonditionerede legehus.“

I et program om tv-prædikanter eller televangelister, der blev sendt i tv-stationen ABC’s Nightline-serie, udtalte ABC-korrespondenten Marshall Frady: „I den seneste tid har en del bemærket at de moderne tv-prædikanters udstyrsstykker synes at have fjernet sig langt fra den enkelhed der for to tusind år siden prægede den unge galilæiske mystiker som travede rundt i en af verdens støvede egne og forkyndte, uden materielle besiddelser, uden forretningsførere.“

Det er sandt at „de moderne tv-prædikanters udstyrsstykker“ adskiller sig meget fra den måde hvorpå Jesus forkyndte. Men det er også sandt at tiderne har forandret sig. Hvis man vil forkynde for mennesker over hele verden må man benytte sig af moderne hjælpemidler og have en effektiv organisation. Dette koster naturligvis mange penge. Ikke desto mindre er Jesu livsmønster stadig det forbillede kristne bør følge. De værdinormer og principper Jesus fremholdt er stadig gældende for sande kristne. — 1 Peter 2:21.

Blandt disse principper er følgende: ’I har modtaget sandheden for intet, giv den videre for intet. Vær ikke bekymrede for materielle ting. Søg Riget først. Der er mere lykke ved at give end ved at modtage. Undervis i folks hjem. Guds ord er sandhed. Elsk Gud og elsk din næste. Gør mod andre som du ønsker de skal gøre mod dig. Giv mine får føde.’ Den sande kristendom har ikke forandret sig — det har derimod mulighederne for at forkynde den.

Det er i denne forbindelse ikke de store pengesummer der virker stødende, for det koster millioner at forkynde over hele verden. Der er intet ondt ved pengene i sig selv. Det er kærligheden til penge der er en rod til al slags ondskab. Det er den måde hvorpå man skaffer pengene der er slet — tiggeriet, fiduserne, bedraget, løgnene. Det er den svigagtige måde hvorpå man narrer pengene fra de fattige der er ond. Og det at man foretager indsamlingen med ét formål, for derefter at bruge pengene til noget andet, til personlig berigelse — det er uærligt. Farisæerne var pengeglade. Judas forrådte Kristus for penge. Mange af vor tids religiøse ledere følger således snarere disse eksempler frem for at gå i Jesu fodspor.

De er hyrder for sig selv, ikke for hjorden. Og det gælder ikke blot disse pinseprædikanter. Fundamentalisterne forkynder om treenigheden, helvedeslæren og jordens undergang ved ild — alt sammen hedenske læresætninger der stammer fra det gamle Babylon og Ægypten. Modernisterne fornægter Bibelen, idet de hævder at den ikke er inspireret, ikke ufejlbarlig, ikke er skrevet af de angivne skribenter på de angivne tidspunkter, samt at der ikke har fundet en skabelse sted men en udvikling. Endelig er der de prædikanter der falbyder populær psykologi, ved salvelsesfuldt at besnakke folk med tale som kildrer ører der er uimodtagelige for de usminkede bibelske sandheder. Det disse prædikanter tilbyder deres hjord er ikke nærende åndelig føde men tærskeaffald. — Esajas 30:10; 2 Timoteus 4:3, 4.

Ja, der hersker de samme forhold i dag som på Jesu tid: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ (Mattæus 9:36) Og da han så disse mennesker ’begyndte han at lære dem mange ting’. (Markus 6:34) Jesus har også i vor tid sande disciple der følger lige i hans fodspor, som forkynder på samme måde som han gjorde og lærer folk sandheden fra Bibelen at kende, den sandhed der kan afhjælpe åndelig hunger. — Amos 8:11.

Disse disciple er Jehovas Vidner. Deres verdensomspændende forkyndelsesarbejde koster naturligvis mange penge, men de nødvendige midler indkommer ved spontane og frivillige bidrag. Jehovas Vidner fremstiller og uddeler bibelske publikationer for minimale beløb. Hver uge afholder de bibelstudier med folk i deres egne hjem, helt vederlagsfrit. Der er fri adgang til møderne i deres rigssale, der optages ikke kollekt, der tigges ikke om penge og ingen får udbetalt lønninger. Mange Jehovas vidner udfører verdsligt arbejde for at tjene til livets opretholdelse, og bidrager med deres tid og deres penge til at fremme forkyndelsen af den gode nyhed om Riget. — Mattæus 24:14; Apostelgerninger 1:8.

De følger Jesu befaling: „I har fået det for intet, I skal give det for intet.“ Og de gør som Peter har befalet: „Vær hyrder for Guds hjord i jeres varetægt, ikke tvungent, men villigt; heller ikke af kærlighed til uærlig vinding, men af iver; heller ikke som nogle der spiller herrer over dem der udgør Guds arv, men ved at være eksempler for hjorden.“ — Mattæus 10:8; 1 Peter 5:2, 3.

[Tekstcitat på side 6]

„Oral Roberts hævder at han har oprejst døde, men han er mere optaget af at rejse penge“

[Tekstcitat på side 6]

„Hvordan man svigagtigt forkynder evangeliet mens man udplyndrer de fattige“

[Tekstcitat på side 8]

„I har fået det for intet, I skal give det for intet“