Fra vore læsere
Blyforgiftning Jeg er lige blevet færdig med at læse artiklerne „Blyforgiftning — en risiko for dine børn og dig?“ (22. november 1992) og vil gerne sige tak for disse aktuelle og velafbalancerede artikler. Jeg håber at I en dag vil skrive en lignende artikel om sammenhængen mellem aluminium og Alzheimers sygdom.
D. C., Canada
Dette emne blev allerede kort behandlet i artiklen „Hvad skyldes forureningen?“ i „Vågn op!“ for 8. maj 1990. — RED.
Yngstebarn Jeg er 13 år og er den yngste af fem børn. Jeg var meget glad for artiklen „Unge spørger: Hvorfor er det så svært at være den yngste?“ (8. oktober 1992) Jeg har det på nøjagtig samme måde som de børn I citerede, og jeg håber at artiklen vil gavne hele min familie. Tak for jeres hjælp til os unge.
C. M., De Forenede Stater
Jeg er det mellemste barn, men jeg har haft mange af de samme følelser som beskrevet i artiklen. Jeg føler også at jeg må bøde for min broders bommerter. På grund af ham skal jeg være hjemme klokken ni om aftenen. Min søster og jeg deler værelse, og jeg har intet privatliv. Alligevel er jeg glad for at jeg er den mellemste og har en storebroder jeg kan lære af og en lillesøster som jeg kan undervise. Jeg føler mig aldrig ensom. Tak fordi I skrev sådan en artikel. Selv om jeg ikke er den yngste har jeg haft gavn af at læse den.
N. R., De Forenede Stater
Hænder Da jeg læste artiklen „Vore fascinerende hænder“ (8. august 1992) kunne jeg ikke lade være med at betragte mine egne hænder. Jeg har aldrig spekuleret over hvilke forunderlige redskaber Jehova har givet os i form af hænderne. Hvordan kan nogen tro at mennesket er et resultat af en udvikling? Jeg tror at mange vil ændre opfattelse når de læser denne artikel.
E. M., Brasilien
Jernlunge Det er med tårer i øjnene jeg skriver til jer efter at have læst Laurel Nisbets beretning „End ikke en jernlunge kunne standse hendes forkyndelse“. (22. januar 1993) Hendes tro er et eksempel for os alle. Det var rørende at læse hvordan hun var i stand til at udnytte sin situation til at hjælpe mange andre til at lære Jehova at kende. Hun var også besluttet på at respektere blodets hellighed og opbød al sin styrke for at forklare sin situation for lægen, selv da hun var døden nær. Jeg takker jer af hele mit hjerte for at I har bragt hendes beretning.
Y. C., Italien
Kritiske forældre Artiklerne „Unge spørger: Hvorfor kan jeg aldrig gøre noget godt nok?“ og „Hvad skal jeg gøre når mine forældre altid kritiserer mig?“ (22. november 1992 og 8. december 1992) kom lige i rette tid. Jeg har følt mig nedtrykt fordi min far altid finder noget at kritisere mig for. Nu har jeg besluttet roligt at tage hans ord til mig i stedet for at blive fornærmet.
M. Z., Italien
Artiklerne var lige hvad jeg havde brug for. Jeg har altid troet at mine forældre kritiserede mig fordi jeg ikke kunne gøre noget godt nok. Artiklen hjalp mig til at indse at de tugter mig af kærlighed og at de ønsker mig det godt. Siden jeg læste artiklen har mine forældre haft langt mindre at påtale.
S. P., De Forenede Stater
Min mor er ikke kristen, og lige meget hvad jeg har gjort, så har det været galt. Men artiklen hjalp mig til bedre at forstå hende. Resultatet har været at hun nu lytter og tror på det jeg fortæller hende ud fra Guds ord!
M. T., Filippinerne