Hvad skyldes forureningen?

„ADGANG FORBUDT! Denne ø er et statsligt forsøgsområde. Jorden er anthrax-inficeret og farlig.“a Sådan lyder teksten på et skilt der er placeret på den skotske kyst for at advare eventuelle besøgende mod at tage ud til øen Gruinard. Denne smukke ø har nu i 47 år været forurenet med anthrax-bakterier, siden man under den anden verdenskrig foretog prøvesprængninger af biologiske våben på øen.

Gruinard-øen er ganske vist et grelt eksempel. Men forurening af landjorden i almindelighed er et problem der gør sig gældende i stadig større grad.

Tiltagende forurening af landjorden

En af kilderne til forureningen af landjorden er ophobning af affald. Ifølge Londonavisen The Times kasserer en gennemsnitsfamilie i England hvert år 51 kilo metal og 41 kilo plastic, „hvoraf en stor del kommer til at ligge og flyde på gader, langs veje, på strande og i rekreative områder“.

Det franske blad GEO beretter at et affaldsbjerg på en losseplads uden for Marseille på et tidspunkt havde nået en højde af 60 meter, og at der formentlig holdt omkring 145.000 måger til på stedet. Et trådhegn uden om lossepladsen kunne ikke forhindre at papir- og plasticaffald blev spredt for vinden. De lokale myndigheder besluttede derfor at købe yderligere 30 hektarer tilstødende landbrugsjord, i et forsøg på at få bedre plads til affaldet.

Under forberedelserne til Det Europæiske Miljøår — der sluttede i marts 1988 — betegnede EF-kommissæren Stanley Clinton Davis forståeligt nok listen over forureningsproblemer som „uendelig“. Følgelig blev der planlagt en kampagne for genbrug, med det mål at få genanvendt 80 procent af de 2.200.000.000 tons affald der hvert år produceres inden for EF-landene.

Men forurening med affald er ikke kun et vesteuropæisk problem — det er globalt. Ifølge bladet New Scientist har det endog været nødvendigt at rydde op på det fjerne Antarktis. Australske forskere indsamlede mere end 40 tons kasseret maskineri og byggematerialer der lå og flød i nærheden af deres base. Avisen The New York Times for 19. december 1989 oplyser at amerikansk personale ved McMurdo-stationen på Antarktis er i færd med at fjerne affald efter 30 års aktiviteter, deriblandt en traktor på 35 tons der var sunket på 24 meter vand.

Ja, forureningen af landjorden er omfattende. Men hvordan forholder det sig med Jordens vandforsyning?

Forurenet vand — uegnet for liv

„Englands floder er for første gang i over femogtyve år ved at blive mere snavsede,“ noterer avisen The Observer. „Kattegat er døende. Det er snart uegnet for fiskeliv, på grund af forurening og iltsvind,“ oplyser Londonavisen The Times. „Polens floder er hastigt ved at blive til åbne kloakker, og der er ingen bedring i sigte,“ beretter dagbladet The Guardian.

I november 1986 indtraf en forureningskatastrofe der af Londonavisen Daily Telegraph blev betegnet som „voldtægt på Vesteuropas største og højst besungne vandvej“. Ved en alvorlig ildebrand på en kemikaliefabrik i Basel i Schweiz kom brandmandskabet uforvarende til at skylle mellem 10 og 30 tons kemikalier og pesticider ud i Rhinen, hvilket udløste „vandforsyningens Tjernobyl“. Denne katastrofe blev naturligvis omtalt i store avisoverskrifter. Hvad man i de fleste tilfælde intet hører om er at der regelmæssigt ledes giftige affaldsstoffer ud i Rhinen, blot i mindre målestok.

Vandforureningen er ikke kun begrænset til et område i nærheden af forureningskilden. Hundreder af kilometer borte kan de dødbringende virkninger gøre sig gældende. De europæiske floder der løber ud i Nordsøen medfører maling, tandpasta, blegemidler, giftigt affald og gødning i et sådant omfang at det hollandske fiskeriforskningsinstitut nu betegner fladfisk fra Nordsøen som uegnet til menneskeføde. Undersøgelser har vist at 40 procent af fladfiskene fra de lavvandede områder er angrebet af hudsygdomme eller kræftsvulster.

Hvem bærer skylden for denne forurening? De fleste peger på industrier hvis profitbegær helt overskygger hensynet til miljøet. Men også landbruget gør sig skyldigt i forurening af vandløb og floder. Det stigende forbrug af kunstgødning bevirker at udsivningen af kvælstof nu er ved at blive en trussel mod livet.

Også befolkningerne i almindelighed bruger floderne som lossepladser. Mersey-floden, der afvander et område i det nordvestlige England, er efter sigende den mest forurenede flod i Europa. „Kun en letsindig eller uagtsom person vil svømme i Mersey-floden,“ skriver Liverpool-avisen Daily Post. „Den der er så uheldig at falde i floden vil sandsynligvis blive syg og må indlægges på hospitalet.“

Ubehandlet spildevand er endnu en af de store kilder til havforureningen. Ved en populær engelsk badestrand indeholder havvandet efter sigende hvad der svarer til „en kopfuld ubehandlet spildevand i et karbad af gennemsnitsstørrelse“, en koncentration der er fire gange højere end EF-normerne tillader.

Men vi trues også af noget der falder ned fra himmelen.

Syreregn — endnu en fare

Der var engang da folk i England døde af den luft de indåndede — eller rettere af smog. I dag er det sjældent at nogen dør af denne årsag. En smog som den der hærgede London i 1952, og formentlig slog 4000 mennesker ihjel, er ikke længere en trussel. Nogle af de kulfyrede kraftværker der bidrog til smoggen er blevet flyttet uden for byen og udstyret med høje skorstene, og i nogle tilfælde er der installeret filtre som fjerner en stor del af de mest giftige luftarter fra røgen.

Men dermed er luftforureningen ikke ophørt. De høje skorstene har måske nok mindsket faren lokalt. Til gengæld fører vinden forureningen længere bort, ofte til andre lande. De skandinaviske lande kommer således til at kæmpe med forurening der kommer fra England. Mange omtaler derfor England som Europas „dirty old man“. På tilsvarende måde bærer mange industriområder i De Forenede Stater en del af skylden for den syreregn man kæmper med i Canada.

Forskere har i årevis peget på forurening med svovldioxid som den væsentligste årsag til syreregnen. I 1985 sagde Drew Lewis, en talsmand for den amerikanske præsident i det canadisk-amerikanske spørgsmål om syreregn: „At påstå at sulfater ikke forårsager syreregn svarer til at hævde at tobaksrygning ikke forårsager lungekræft.“ Svovldioxiden opløses i atmosfærens vandpartikler og danner svovlholdige syrer som forsurer regnen og gør den til en dødbringende væske der spredes over skovene i højlandet.

Når syreregnen falder, eller endnu værre, når den syreholdige sne smelter, påvirker det i høj grad jorden. Svenske forskere der gentog en undersøgelse fra 1927, nåede til det resultat at surhedsgraden 70 centimeter nede i skovbunden er steget til det tidobbelte siden da. Denne forandring i jordens kemi har alvorlige konsekvenser for planternes evne til at optage uundværlige mineraler som for eksempel kalcium og magnesium.

Hvordan bliver menneskene berørt af alt dette? Det går også ud over dem når søer og floder, der tidligere myldrede af liv, bliver forsurede og livløse. Desuden har forskere i Norge opdaget at forsuret vand opløser aluminium. Dette indebærer en reel sundhedsfare, eftersom man har fundet „en tydelig sammenhæng mellem højere dødelighed og forøget koncentration af aluminium“ i drikkevandet. En mulig sammenhæng mellem aluminium og Alzheimers sygdom samt andre sygdomme hos ældre, vækker megen bekymring.

Ganske vist har man forsøgt at forbedre forholdene, for eksempel ved Mersey-floden i England eller ved den omtalte losseplads i nærheden af Marseille, men dermed er problemerne ikke ophørt. De gør sig fortsat gældende det ene sted efter det andet. Dertil kommer endnu en form for forurening, en der er usynlig.

Ozon — den usynlige fjende

Ved afbrænding af fossilt brændstof, uanset om det foregår i kraftværker eller i private fyr, dannes der foruden svovldioxid en lang række forurenende stoffer, deriblandt kvælstofoxider og uforbrændte kulbrinter.

Fra videnskabelig side peger man i stadig højere grad på disse kvælstofoxider som de værste luftforurenende stoffer. Under indflydelse af sollys medvirker de til dannelsen af den giftige luftart ozon. „Ozonforureningen er den form for luftforurening der har størst indflydelse på vegetationen i De Forenede Stater,“ siger David Tingey fra Det Amerikanske Miljøtilsyn. I 1986 anslog han at denne forurening kostede De Forenede Stater 1 milliard dollars om året. Det europæiske tab blev dengang anslået til 400 millioner dollars årligt.

Mens syreregnen ødelægger livsbetingelserne i søer og vandløb, er mange overbevist om at skovdøden snarere skyldes ozonforurening, der i sidste instans forårsages af bilernes udstødning. Bladet The Economist skriver: „Træerne [i Vesttyskland] dør i en ung alder, ikke af syreregn men af ozonforurening. Måske er det frosten, syreregnen eller en sygdom der gør det af med træerne, men det er ozonen der har nedsat deres modstandskraft.“ Og det der sker i Europa er blot en gentagelse af forholdene på andre kontinenter. „Træerne i Californiens nationalparker bliver ødelagt af forurening der kan stamme helt fra Los Angeles,“ oplyser bladet New Scientist.

Der findes imidlertid en form for forurening der er endnu værre, og som er den egentlige årsag til den bogstavelige forurening af landjorden, vandet og luften.

Den moralske forurening

Man kan let lade sig bedrage af et menneskes ydre. Dette gjorde Jesus opmærksom på da han ved en lejlighed sagde til de religiøse ledere: „Ve jer . . . for I er som hvidkalkede gravsteder, der jo udvendig ser pæne ud, men indvendig er fulde af . . . enhver form for urenhed.“ (Mattæus 23:27) Ja, en person kan udmærket have et nydeligt og tiltalende ydre, mens vedkommendes tale og adfærd afslører en i bund og grund fordærvet personlighed. Sørgeligt nok er det moralske fordærv meget omfattende i dag.

Til den moralske forurening hører blandt andet stofmisbrug, der er mere udbredt nu end nogen sinde før. Popstjerner og andre idoler inden for underholdningsverdenen, ja selv tilsyneladende respektable forretningsfolk, har skabt offentlige skandaler på grund af deres afhængighed af narkotika. Den moralske forurening giver sig også udslag i kønslig umoralitet, der medfører opløste familier, skilsmisser og aborter, foruden florerende epidemier af seksuelt overførte sygdomme — deriblandt den uhyggelige AIDS-plage.

Årsagen til den moralske forurening er selviskhed, som også er årsagen til meget af den fysiske forurening der plager menneskeheden. Tereza Kliemann, der beskæftiger sig med behandling af AIDS-ofre i den brasilianske stat São Paulo, peger på det egentlige problem idet hun siger: „Forebyggelse [af AIDS] kræver en adfærdsændring blandt høj-risikogrupperne, og det er vanskeligt.“ Langt de fleste mennesker insisterer på at gøre nøjagtig som de har lyst til, i stedet for at tage hensyn til hvordan andre bliver berørt af deres handlinger. Følgelig er litteratur og underholdning, ja hele den menneskelige kultur, gennemsyret af et moralsk fordærv.

Realistisk set er de forsøg der er blevet gjort på at rydde op i moralsk og fysisk henseende ikke meget andet end sminke. Man kan derfor spekulere på om der i det hele taget findes et pålideligt håb om at jorden vil blive renset, fysisk såvel som moralsk. Ja, det gør der. Bibelen giver nemlig løfte om at al forurening snart vil blive bragt til ophør!

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 7]

Værre end tidens tand

Efter i nogle år at have været udsat for vind og vejr, tog dette relief sig ud som en dødsmaske. Luftforureningens korroderende virkninger er langt værre end tidens tand. Gamle bygninger i hele verden, lige fra sandstensfigurerne på Rosenborg i København til de berømte bygningsværker i Venedig, lider under syreregnens tærende dråber. Det forlyder at de romerske monumenter smuldrer ved den mindste berøring, og at det berømte Parthenontempel i Grækenland har lidt større skade i de sidste 30 år end i de foregående 2000. Sådanne skader skyldes ofte forskellige miljømæssige faktorer som temperaturskift, vindforhold og luftfugtighed samt bakterier der trives i bygningernes murværk. I betragtning af de skadevirkninger forureningen har på døde ting, hvordan må den da ikke påvirke levende skabninger?

[Illustration]

Relief på en kirkebygning i London