Ægteskabet — hvorfor mange opgiver det

OM SKILSMISSER i Hongkong, hvor Østens og Vestens kultur lever side om side, skriver bladet Asia Magazine: „Manglende kommunikation, utroskab, seksuelle problemer og uoverensstemmelser er sædvanligvis de væsentligste årsager til ægteskabelige konflikter hos både kinesiske og vestlige ægtepar.“ Det er den samme historie overalt i verden.

Karrieremennesker ofrer villigt deres familier til fordel for jobbet. De lukker af for kommunikationen i familien. Udkørt efter en hård dags arbejde begraver manden næsen i avisen. Junichi og hans hustru har drevet tre restauranter og arbejdet fra otte morgen til ti aften på forskellige arbejdspladser. „Der var helt bogstaveligt ingen kommunikation mellem os som ægtefæller,“ indrømmer Junichi. Denne mangel på kommunikation førte til alvorlige ægteskabelige konflikter.

En anden faktor som har ført til ægteskabers kuldsejling er folks syn på ægteskabelige sidespring. Sex uden for ægteskabet er nu så almindeligt at 20 procent af alle mænd og 8 procent af alle kvinder i et rundspørge indrømmede at have haft seksuelle forhold uden for ægteskabet i løbet af det sidste år. Det er ikke usædvanligt at karrierekvinder i Japan har forhold til andre end deres mænd. De går fra den ene mand til den anden og tænker måske: „Hvis min mand får nys om det, kan jeg bare lade mig skille fra ham.“ Det moderne samfund lukker øjnene for hvad der foregår.

Samtidig fostrer samfundet en jeg-først-holdning, så både mand og hustru bliver selvoptagne, hvilket fører til uoverensstemmelser, en anden årsag til skilsmisse. „Vi kunne være blevet separeret når som helst,“ siger Kiyoko. „Da vi var blevet gift sagde min mand at jeg skulle være som en robot og bare gøre hvad jeg fik besked på. Så længe alt gik godt for ham, var det ikke det store problem, men når han kom ud for modgang, ville han ikke indrømme sine fejl og gav altid andre skylden. Jeg var heller ikke for god, eftersom jeg var lidt af en rebel. Jeg fandt det meget vanskeligt at adlyde min mand når han var urimelig.“

Andre årsager til skilsmisse er vold, alkoholisme, dårlig økonomi, problemer med svigerfamilien og psykisk vold.

Hvad er årsagen til miseren?

Der kan være mange årsager til skilsmisse, men der er nogle træk som går igen på verdensplan. I Østen giver man det vestlige samfund skylden for disse onder, men man må huske at accept af skilsmisse er et relativt nyt fænomen i Vesten. Faktisk er skilsmissetallet på blot få årtier fordoblet i Danmark, tredoblet i De Forenede Stater og firdoblet i Storbritannien. Andrew J. Cherlin fra The Urban Institute (et amerikansk socialforskningsinstitut) indrømmer at man ikke til fulde kender årsagerne til stigningen i skilsmissetallet, men mener at „kvindens større økonomiske uafhængighed“ samt „samfundsmæssige holdningsændringer“ spiller en væsentlig rolle.

I de industrialiserede lande er det ikke længere usædvanligt at gifte kvinder er udearbejdende. Mændene har imidlertid været meget langsomme til at påtage sig en større arbejdsbyrde i hjemmet. Det er ikke mærkeligt at nogle kvinder kommer med et hjertesuk: „Det alle udearbejdende kvinder har allermest brug for er en husmoder!“

Mens nogle kvinder slider og slæber med at vaske, gøre rent, lave mad og passe børnene, bruger „mange amerikanske mænd tiden til at ’drive den af’,“ siger bogen The Changing American Family and Public Policy. Og ifølge antropologer er det et almindeligt fænomen overalt på kloden. I Japan er det ikke ualmindeligt at mænd plejer selskabelighed efter arbejdstid. De hævder at det er en forudsætning for at de kan komme godt ud af det med andre på arbejdspladsen. De glemmer bare de menneskelige relationer derhjemme. De mener at eftersom det er dem der tjener pengene burde hustruen og børnene ikke beklage sig. Nu hvor flere kvinder arbejder klinger dette argument imidlertid noget hult.

En anden vigtig årsag til ægteskabskrisen er de „samfundsmæssige holdningsændringer“, eller som Journal of Marriage and the Family udtrykker det: „Forestillingen om ægteskabet som varigt er blegnet.“ For 90’ernes brude og brudgomme har det traditionelle løfte om troskab „til døden jer skiller“ ikke længere nogen mening. De er på stadig udkig efter en bedre partner. Hvis det er sådan nygifte betragter deres ægteskab, hvor stærkt vil det da være?

Disse sociale omvæltninger kommer ikke bag på bibellæsere. Den inspirerede Bibel viser at vi siden 1914 har levet i „de sidste dage“, det vil sige i „kritiske tider som er vanskelige at klare“. Folk er „egenkærlige, . . . utaknemmelige, illoyale, uden naturlig hengivenhed, uforsonlige“. (2 Timoteus 3:1-3) For ægtefolk som holder mere af sig selv end af deres ægtefælle, som er utro mod hinanden og som hele tiden farer i totterne på hinanden, er skilsmisse den eneste vej ud af de ægteskabelige problemer.

En dør til et lykkeligere liv?

Skilsmisse har i de fleste tilfælde vist sig ikke at være en dør til lykke.a „Skilsmissen er bedragerisk,“ siger Judith Wallerstein, som forsker i mentalhygiejne og som i 15 år har fulgt 60 fraskilte par. „Juridisk set er det en engangsforeteelse, men psykisk set udløser den en kædereaktion — som i nogle tilfælde aldrig slutter — af begivenheder, omskiftelser og kortvarige forhold som bliver en livsrutine.“ Hendes undersøgelser har vist at en fjerdedel af kvinderne og en femtedel af mændene endnu ikke havde fået hold på deres tilværelse ti år efter skilsmissen.

Særlig børnene er sårbare i forbindelse med skilsmisse. Wallerstein fandt at for næsten alle implicerede børn fik skilsmissen „voldsomme og helt uventede følger“. Nogle børn som benægter at nære negative følelser på grund af deres forældres skilsmisse, opdager måske senere at sådanne følelser kommer op til overfladen når de selv skal finde en ægtefælle.

Hermed være ikke sagt at ingen der har været igennem en skilsmisse finder lykken. Nogle gør. Dem det lykkes for, gør det ofte på ruinerne af deres gamle personlighed. Når man for eksempel først er kommet sig over chokket efter skilsmissen og den efterfølgende sorg og tvivl om ens selvværd, kan den uskyldige ægtefælle komme styrket og mere vital og helstøbt ud af ildprøven.

En kvinde hvis mand forlod hende fordi han havde fundet en anden, forklarer at når sorgen og vreden er begyndt at fortage sig „opdager man at man er anderledes indvendig. Ens følelser har ændret sig. Man vil aldrig mere være den man var før.“ Hun har følgende råd: „Tag dig tid til at lære dig selv at kende igen. I ægteskabet indretter ægtefæller sig normalt efter hinanden, men efter skilsmissen bør man tage sig tid til at finde ud af hvad man selv kan lide og ikke lide. Hvis man begraver sine følelser, begraver man dem levende. En dag vil de vende tilbage, og man må se dem i øjnene. Man kan lige så godt gøre noget ved dem og bearbejde dem.“

Fordi folk bliver stadig mere klar over hvilke problemer en skilsmisse afstedkommer er det blevet mindre attraktivt at vælge denne løsning. Tidsskriftet Time oplyser at et voksende mindretal af rådgivere nu giver kriseramte par denne opfordring: „Bliv sammen.“ David Elkind fra Tufts University skriver: „At komme ud for en skilsmisse kan sammenlignes med at brække sit ben på en skitur: Uanset hvor mange andre der brækker deres ben, er det ikke mindre smertefuldt når man selv gør det.“

Skilsmissen er ikke en nem vej ud af ægteskabelige problemer. Er der da nogen bedre måde at løse ægteskabelige uoverensstemmelser på?

[Fodnote]

[Illustration på side 7]

Ofte har ægtepar svært ved at kommunikere