Moralen i forfald

I ÅRHUNDREDER var Bibelen den ubestridelige moralske vejleder i mange lande. Selv om ikke alle levede op til dens høje principper gav Bibelen det samfund som anerkendte den, et fælles moralsk sprog, en prøvesten for bedømmelse af adfærd. Rektoren for et jesuitisk universitet, Joseph O’Hare, siger imidlertid: „Vort traditionelle normsæt er blevet udfordret og fundet mangelfuldt eller umoderne. Det lader nu til at der slet ikke er nogen moralske landemærker tilbage.“

Hvad er årsagen til at den bibelske moral er blevet forkastet? Én vigtig faktor er den udbredte accept af evolutionsteorien. I bogen American Values: Opposing Viewpoints siges der: „I alle kendte civilisationer har folk troet på to verdener: en synlig og en usynlig. . . . Den usynlige verden dannede grundlag for meningsdannelse og værdinormer . . . Det var den der holdt sammen på samfundet. Men i midten af det 19. århundrede begyndte folk at få at vide at der ikke findes en usynlig verden og aldrig har gjort det.“ Det blev signalet til et angreb på Bibelen og dens moral uden fortilfælde. Den såkaldt højere bibelkritik og udgivelsen af Darwins Arternes Oprindelse var angrebsvåben i denne ideologiske krig.a

Udviklingslæren har således undergravet Bibelens autoritet i manges bevidsthed. Som en artikel i Harvard Magazine udtrykker det, blev Bibelen nu blot betragtet som „en god historie“. Det har haft en ødelæggende virkning på moralen. Den kendte videnskabsmand Fred Hoyle mener at udviklingslæren giver „frit lejde for enhver opportunistisk adfærd“.

Udviklingslæren er naturligvis kun én faktor. To verdenskrige har skabt yderligere religionslede. Desuden har den industrielle revolution medført store sociale — og moralske — forandringer. Og det kolossale medieboom har gjort det muligt at udsætte folk for en massiv fordærvet moralsk påvirkning.

Er alt relativt?

Det kan derfor ikke undre at mange mangler en moralsk referenceramme. De driver rundt ligesom en båd uden ror. Mange rider for eksempel med på den moralske relativismes bølge og mener at „moralske sandheder afhænger af de individer og grupper som tror på dem“. Ifølge denne holdning er der ingen moralske absolutter — alt er relativt. ’Hvad der er forkert for dig, er måske rigtigt for en anden,’ siger de. Eftersom deres moralske kompas kan pege i en hvilken som helst retning, er de hurtige til at anerkende enhver adfærd som acceptabel.

En handling der tidligere blev betegnet som „syndig“ eller „forkert“, kaldes nu blot „tåbelig“. Man kalder måske handlingen for „syg“ men den fordømmes ikke som „umoralsk“. Noget lignende var tilfældet på profeten Esajas’ tid. Dengang var der også nogle som ’kaldte ondt for godt og godt for ondt, som gjorde mørke til lys og lys til mørke’. — Esajas 5:20.

Andre får skylden

En anden tendens i tiden er at man giver andre skylden for sine ugerninger. I Edens have skød Adam skylden på Eva, og Eva lagde ansvaret over på slangen. Også i dag giver folk sorteper videre, og ofte hjælpes de på vej af de juridiske og psykiatriske autoriteter. En artikel i U.S.News & World Report har anklaget psykiaterstanden for at „opfinde nye sygdomme som tildeler forbryderne rollen som hjælpeløse ofre“. Amerikansk Psykiatrisk Forening har for eksempel seriøst overvejet at betegne voldtægtsforbrydere som ofre for en sygdom de fantasifuldt har kaldt „paraphilic rapism“ („parafilisk voldtægtsmani“). Nogle mente at hvis dette var blevet gennemført ville det næsten have svaret til at man ustraffet kunne begå voldtægt. „Reaktionen fra kvinderne var så kraftig at man hurtigt fandt ud af at det at begå voldtægt alligevel ikke var en sygdom.“

Dermed være ikke sagt at traumatiske episoder i barndommen ikke kan påvirke én som voksen. Men det er forkert at hævde at hændelser i fortiden undskylder en voldelig eller umoralsk adfærd som voksen.

Unge uden moralsk kompas

Verdens moralske forvirring har især sat sit præg på de letpåvirkelige unge. Forskeren Robert Coles fra Harvard University har fundet at amerikanske børn ikke har noget grundlæggende regelsæt som udgør en ledetråd i deres moralopfattelse. De lader sig lede af forskellige moralske vejvisere og normsæt. Næsten 60 procent af en gruppe skolesøgende unge udtalte i et rundspørge at de blot gør det der medvirker til at de kommer frem i tilværelsen eller får dem til at føle sig godt tilpas.

Nogle gange bidrager skolen til en sådan moralsk forvirring. For nogle år siden blev der på amerikanske skoler iværksat et undervisningsprogram der omhandlede værdinormer. Hvad lærte børnene? At de frit kunne vælge deres egne moralske værdier.

Den moralske konsekvens af en sådan holdning fremgår af det der skete da en elev på en skole i New York valgte at aflevere en funden pung som indeholdt hvad der svarer til 6000 kroner i kontanter. Hvordan reagerede hendes kammerater som hun gik til etik sammen med? De drillede og hånede hende! Og hvad værre var, ikke én af lærerne på skolen roste hende for hendes ærlighed. En lærer undskyldte denne tavshed med: „Hvis jeg giver udtryk for hvad der er rigtigt eller forkert, er jeg ikke længere blot rådgiver.“

Kan kirkerne dæmme op for det moralske forfald?

Ikke overraskende har verdens beklagelige moralske tilstand givet bagslag. Mange ønsker nu at vende tilbage til de traditionelle værdinormer, hvilket for nogen betyder en tilbagevenden til religionen. Men kirkerne har ikke været gode til at føre an på det moralske område. På den presbyterianske kirkes generalsynode i USA tilstod man: „Vi står over for en krise hvis proportioner og betydning er skræmmende.“ Hvad er det for en krise? „Mellem 10 og 23 procent af præsterne på landsplan har haft et seksuelt forhold til sognebørn, klienter, ansatte osv.“

Der hersker derfor udbredt skuffelse over religionen. Formanden for USA’s Handels- og Industriråd sammenfattede dette da han erklærede: „Religiøse institutioner er kommet til kort med hensyn til at videregive deres historiske værdinormer og er i mange tilfælde blevet en del af det [moralske] problem, idet de har fremmet befrielsesteologien og har haft en eftergivende holdning til folks adfærd.“

Det er derfor tydeligt at hvis samvittigheden ikke vejledes, kan den ikke lede menneskeheden. Nutidens moral er på vej til at bryde sammen. Vi har behov for en rettesnor der stammer fra en højere kilde end os selv. — Jævnfør Ordsprogene 14:12; Jeremias 10:23.

Der findes en sådan rettesnor. Den er tilgængelig for alle der ønsker at følge den.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

Troen på udviklingslæren har medvirket til at bringe Bibelens moral i miskredit

[Tekstcitat på side 6]

„Mellem 10 og 23 procent af præsterne på landsplan har haft et seksuelt forhold til sognebørn, klienter, ansatte osv.“

[Illustration på side 7]

Præsteskabet har fremmet nogle moralnormer som bygger på menneskers visdom og ikke på Bibelen