Sarajevo — Fra 1914 til 1994

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SVERIGE

Det er 80 år siden de skæbnesvangre skud i Sarajevo blev affyret. Det var den 28. juni 1914, og ved den lejlighed blev ærkehertug Franz Ferdinand og hans gemalinde, Sophie, dræbt. Fjendskabet mellem Østrig-Ungarn og Serbien udviklede sig hurtigt, og mundede snart efter ud i den første verdenskrig. Af de 65 millioner unge mænd som blev sendt ud på slagmarken, vendte omkring 9 millioner aldrig tilbage. Når man iberegner de civile ofre blev i alt 21 millioner dræbt. Selv i dag taler man stadig om at „verden gik amok“, eller „af lave“, i august 1914.

ENDNU en gang genlyder Sarajevo af skud. Og de lyder ikke kun dér men også i andre af de seks republikker i det tidligere Jugoslavien.a Bogen Jugoslavien — Ett land i upplösning (Stockholm, 1992) siger: „Det er en borgerkrig hvor naboer slås mod naboer. Gammelt nag og mistænksomhed har udviklet sig til had. Hadet har ført til stridigheder, som så igen har ført til massemord og ødelæggelser. Det hele er som en ond cirkel eller måske snarere en spiral af voksende had, mistænksomhed og mord.“

Det er ikke svært at forstå at mange kom til at tænke på skuddene i Sarajevo i juni 1914 da kampene i juni 1991 brød ud i Jugoslavien. Ville denne nye konflikt føre til det samme ødelæggende resultat? Ville freden i Europa blive truet? Kunne de „etniske udrensninger“ (forsætlig nedslagtning og fordrivelse af en racemæssig, politisk eller kulturel gruppe) sprede sig til andre verdensdele? Fra international side har man lagt pres på de involverede parter for at få kampene stoppet. Men hvad er den egentlige årsag til urolighederne i det tidligere Jugoslavien? Har det der foregår i Sarajevo i dag, nogen forbindelse med mordet i 1914?

Jugoslavien og den første verdenskrig

Konflikterne er ikke af nyere dato. Allerede ved begyndelsen af dette århundrede blev Balkanhalvøen kaldt „Europas urolige hjørne“. Bogen Jugoslavien — Ett land i upplösning siger: „Det drejer sig om opløsningen af en union hvor spændingerne gennem meget lang tid er vokset. I realiteten fandtes modsætningerne allerede fra begyndelsen da Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige blev oprettet ved slutningen af den første verdenskrig.“ Et kort historisk tilbageblik vil belyse hvordan nutidens konflikter har forbindelse til den første verdenskrig.

Da Franz Ferdinand blev myrdet i 1914 var de sydslaviske lande Slovenien, Kroatien, Bosnien og Hercegovina provinser i det østrig-ungarske kejserrige. Serbien var derimod et uafhængigt rige og havde været det siden 1878, støttet af Rusland. Der boede imidlertid mange serbere i de områder som Østrig-Ungarn havde herredømmet over, og serberne ønskede derfor at Østrig-Ungarn gav afkald på alle de besatte områder på Balkanhalvøen. Selv om der var stridigheder mellem Kroatien og Serbien, havde de ét ønske tilfælles: at løsrive sig fra de forhadte fremmede magthavere. Nationalister drømte om at forene alle sydslaverne i ét rige. Serberne var den stærkeste drivkraft i dannelsen af en sådan uafhængig stat.

Den regerende kejser, Franz Joseph, var på det tidspunkt 84 år gammel, og ærkehertug Franz Ferdinand ville snart overtage tronen. De serbiske nationalister så Franz Ferdinand som en hindring for at realisere drømmen om et sydslavisk rige.

Nogle unge studenter i Serbien var på det tidspunkt besat af tanken om en uafhængig sydslavisk stat og var villige til at dø for sagen. Adskillige unge blev udvalgt til at forøve attentatet på ærkehertugen. De fik våben og blev trænet af en hemmelig serbisk nationalistgruppe der blev kaldt Den Sorte Hånd. To af disse unge gjorde et attentatforsøg, og for den ene af dem lykkedes det. Hans navn var Gavrilo Princip — en ung mand på 19 år.

Dette attentat tjente gerningsmændenes hensigt. Da den første verdenskrig sluttede var det østrig-ungarske monarki blevet opløst, og Serbien kunne overtage ledelsen med hensyn til at forene slaverne i oprettelsen af et kongerige. I 1918 blev dette rige dannet under navnet Serbernes, Kroaternes og Slovenernes Kongerige. Navnet blev i 1929 ændret til Jugoslavien. Men da de forskellige grupper ikke længere behøvede at stå sammen i deres fælles fjendtlighed mod Østrig-Ungarn, blev det tydeligt at der var stærke indbyrdes modsætninger. Der er omkring 20 forskellige befolkningsgrupper, fire officielle sprog og adskillige mindre fremtrædende sprog, to forskellige alfabeter (det latinske og det kyrilliske) og tre store religioner — den katolske, den muslimske og den serbisk-ortodokse. Religionen er fortsat en af de væsentligste årsager til stridighederne. Med andre ord var der mange splittende faktorer fra fortiden i den nye statsdannelse.

Jugoslavien og den anden verdenskrig

Under den anden verdenskrig invaderede Tyskland Jugoslavien, og ifølge bogen The Yugoslav Auschwitz and the Vatican (Det jugoslaviske Auschwitz og Vatikanet) „blev mere end 200.000 mennesker, hovedsagelig ortodokse serbere, systematisk myrdet“ af katolske kroatere som samarbejdede med nazisterne. Kroateren Josip Tito og hans kommunistiske frihedskæmpere fik i ledtog med briterne og amerikanerne Tyskland til at trække sig ud af Jugoslavien. Da krigen sluttede var han landets oplagte leder og begyndte at styre landet med jernhånd. Han var sin egen herre. Ikke engang Stalin kunne tvinge ham til at få Jugoslavien til at følge trop med resten af den kommunistiske blok.

Mange fra det tidligere Jugoslavien har sagt: „Hvis det ikke havde været for Tito var unionen gået i opløsning meget tidligere. Han var den eneste som havde den viljekraft og myndighed der krævedes for at holde sammen på unionen.“ Det har vist sig at være sandt. Det var efter Titos død i 1980 at konflikterne endnu en gang blussede op, indtil de i 1991 kulminerede i en borgerkrig.

Kuglerne der ændrede verden

I bogen Thunder at Twilight — Vienna 1913/1914 skriver forfatteren Frederic Morton: „Kuglen som skød sig gennem hans [Franz Ferdinands] halspulsåre blev startskuddet til den første verdenskrig, det mest voldsomme myrderi menneskeheden til dato havde oplevet. Den satte også de kræfter i gang som førte til den anden verdenskrig. . . . Mange af de tråde som vor tid er vævet sammen af, blev spundet langs Donau i det halvandet år der gik forud for attentatet på ærkehertugen.“ — Kursiveret af os.

De begivenheder vi for nylig har set i det tidligere Jugoslavien er ikke de eneste „tråde“ i vor tid der kan spores tilbage til 1914. Historikeren Edmond Taylor giver udtryk for noget som mange historikere er enige i: „Den første verdenskrigs udbrud i det 20. århundrede indledte en ’vanskelighedernes tid’ . . . Alle de omvæltninger der har fundet sted inden for det sidste halve århundrede, kan direkte eller indirekte føres tilbage til 1914.“

Man har forsøgt at finde en forklaring på hvorfor skuddene i Sarajevo fik så frygtelige konsekvenser. Hvordan kunne to skud affyret af en ’skoledreng’ sætte hele verden i brand og indlede en periode med vold, forvirring og desillusion der er fortsat til i dag?

Forsøg på at forklare 1914

I bogen Thunder at Twilight — Vienna 1913/1914 forsøger forfatteren at forklare det der skete ved at pege på det han kalder „den nye magt“ der påvirkede nationerne i 1914. Denne „magt“, mener han, var en kombination af flere faktorer. De få besindige stemmer der blev opløftet, druknede i det stadigt voksende ønske om krig. Da ét land mobiliserede, fulgte de andre efter. Magten blev taget fra den herskende klasse og givet til generalerne. Mange så også i krigen en kærkommen lejlighed til at opleve et „storslået nationalt eventyr“, og derigennem slippe væk fra den triste dagligdag. „Som mennesker der længes efter en tordenbyge der kan befri dem for en sommerdags trykkende varme, troede generationen fra 1914 at krigen ville føles som en befrielse,“ skrev en embedsmand senere. Den tyske forfatter Hermann Hesse sagde at det ville gavne mange mennesker at blive rykket ud af „den kedelige kapitalistiske fredstilstand“. Thomas Mann, nobelpristager i litteratur, skulle have omtalt krigen som „en renselse, en frigørelse, et stort håb“. Selv Winston Churchill skrev: „Krigsforberedelserne har en hæsligt dragende virkning på mig. Jeg beder Gud om tilgivelse for en sådan malplaceret opstemthed.“

Det var denne „nye magt“ som var skyld i de livfulde optrin i Europas gader når soldaterne marcherede ud til krig. Grønne kviste var fæstnet på soldaternes hjelme, roser hang i guirlander omkring kanonerne, orkestre spillede, husmødre viftede med lommetørklæder fra deres vinduer, og glade børn løb ved siden af soldaterne. Det virkede som om folk var i feststemning og med glæde hilste krigen velkommen. Verdenskrigen begyndte forklædt som en fest.

Dette er et resumé af det den tidligere citerede Frederic Morton kalder den „nye magt“ som skulle hjælpe os til at forstå hvorfor den første verdenskrig brød ud. Men hvorfra udspringer denne „magt“? Historikeren Barbara Tuchman skriver at det industrialiserede samfund havde givet menneskeslægten nye kraftressourcer såvel som nye spændinger. Ja, ’samfundet var bristefærdigt af nye spændinger og oplagret energi,’ skriver hun. Stefan Zweig, der dengang var en ung intellektuel i Wien, har skrevet: „Jeg kan ikke forklare det på anden måde end ved at henvise til denne overskudsenergi som er en tragisk konsekvens af den indre dynamik der har ophobet sig i fyrre år med fred og som nu søger udløsning gennem vold.“ Udtrykket „jeg kan ikke forklare det på anden måde“ viser at han selv synes det er svært at forklare. Morton skriver i forordet til sin bog Thunder at Twilight: „Hvorfor skete det nøjagtig på det sted og på det tidspunkt? Og hvordan? . . . Er der en vej ud af labyrinten?“

Ja, mange som prøver at forklare det der skete i 1914, er kommet til den slutning at de dybereliggende årsager er svære at forstå. Hvorfor var krigen ikke begrænset til de parter der var direkte involveret? Hvorfor udviklede den sig til en verdenskrig? Hvorfor varede den så lang tid og var så ødelæggende? Hvad var det egentlig for en mærkelig magt som fik herredømme over menneskeheden i efteråret 1914? Den næste artikel på side 10 vil give Bibelens svar på disse spørgsmål.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 6]

„Som mennesker der længes efter en tordenbyge der kan befri dem for en sommerdags trykkende varme, troede generationen fra 1914 at krigen ville føles som en befrielse.“ — Ernest U. Cormons, australsk diplomat

[Ramme/​illustrationer på side 8 og 9]

1914

Bibelen har profeteret om de katastrofale begivenheder der er indtruffet siden 1914

„Og en anden kom ud, en ildrød hest; og ham som sad på den blev det givet at tage freden bort fra jorden så man ville slå hinanden ihjel; og et stort sværd blev givet ham. Og da det åbnede det tredje segl, hørte jeg den tredje levende skabning sige: „Kom!“ Og jeg så, og se! en sort hest; og han som sad på den havde en vægt i sin hånd. Og jeg hørte en stemme, som var den i de fire levende skabningers midte, og den sagde: „En liter hvede for en denar, og tre liter byg for en denar; og gør ikke olivenolien og vinen skade.“ Og da det åbnede det fjerde segl, hørte jeg den fjerde levende skabnings stemme sige: „Kom!“ Og jeg så, og se! en bleggrøn hest; og han som sad på den havde navnet Døden. Og Hades fulgte lige efter ham. Og der blev givet dem myndighed over en fjerdedel af jorden til at dræbe med et langt sværd og med hungersnød og med en dødbringende plage og ved jordens vilde dyr.“ Åbenbaringen 6:4-8 (Se også Lukas 21:10-24; Andet Timoteusbrev 3:1-5.)

„Den store Krig fra 1914-18 strækker sig som en stribe afsvedet jord mellem den tid og vores. Ved at udslette så mange liv der ellers kunne have været en arbejdskraft i de følgende år, ved at tilintetgøre overbevisninger, ændre idéer og efterlade ulægelige sår, fremkaldt af desillusion, skabte den såvel et fysisk som et psykisk svælg mellem to epoker.“ — Forordet til The Proud Tower [Det stolte tårn] af Barbara W. Tuchman.

„De fire år der fulgte [efter 1914] var, som Graham Wallas skrev, ’fire år med den mest ihærdige og heroiske kraftanstrengelse menneskeheden nogen sinde har ydet’. Da kraftanstrengelsen var forbi, sank de illusioner og den begejstring, som havde været mulig op til 1914, langsomt ned i et hav af massiv desillusion. Menneskeheden havde betalt en høj pris. Den største gevinst var en smertefuld forståelse af dens egne begrænsninger.“ — Efterskriften til The Proud Tower [Det stolte tårn].

[Kildeangivelser]

The Bettmann Archive

Med tilladelse af The Imperial War Museum i London

National Archives of Canada, P.A. 40136

[Kort på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Europakortet i august 1914

1. Storbritannien & Irland 2. Frankrig 3. Spanien 4. Det Tyske Rige 5. Schweiz 6. Italien 7. Rusland 8. Østrig-Ungarn 9. Rumænien 10. Bulgarien 11. Serbien 12. Montenegro 13. Albanien 14. Grækenland

[Illustration på side 5]

Gavrilo Princip

[Kildeangivelse]

Foto Arhiva Vojni Muzej u Beogradu

[Illustration på side 6]

Tyskere modtager blomster på vej ud i krigen

[Kildeangivelse]

The Bettmann Archive

[Kildeangivelse på side 3]

Culver Pictures