Fra vore læsere

Ensomhed Jeg vil gerne takke jer for artikelserien „Ensomhed — Hvad kan man gøre?“ (22. september 1993) Bladet kom en dag hvor jeg følte mig meget alene. Jeg græd da jeg læste artiklerne, men bagefter havde jeg det meget bedre. Mange af mine venner vil helt sikkert finde det opmuntrende at læse artiklerne.

B. H., De Forenede Stater

Selv om jeg længe har ønsket at der kom en sådan artikel, blev jeg lidt overrasket. Men jeg vil gerne sige tak for de gode råd. Det er virkelig svært at forstå hvad ensomhed er hvis man ikke selv har oplevet det.

C. G., Italien

I mine 38 leveår har jeg oplevet megen ensomhed; jeg er enebarn og har senere været igennem en skilsmisse og forandringer i forbindelse med mit arbejde. Artiklen var oplysende og undervisende. I glemte dog at nævne at ensomhed kan føre til umoralitet, stofmisbrug og at man kommer i dårligt selskab.

J. B., De Forenede Stater

I netop denne artikel valgte vi at fokusere på hvordan man kan overvinde ensomhed, frem for at dvæle ved de farer det indebærer. Men tak for oplysningerne. — RED.

Dagsommerfugle og natsommerfugle Da jeg er interesseret i biologi vil jeg gerne komme med en lille tilføjelse til jeres artikel „Dagsommerfugl eller natsommerfugl — Hvad er forskellen?“ (8. maj 1993) Den bedste og hurtigste måde hvorpå man kan afgøre om det er en natsommerfugl eller en dagsommerfugl er ved at betragte dem når de sidder. Natsommerfuglen sidder med sine vinger slået ud; dagsommerfuglen har sine vinger foldet lodret sammen.

Y. Y., De Forenede Stater

Tak for disse supplerende oplysninger. „The World Book Encyclopedia“ siger at dette gælder ’de fleste dag- og natsommerfugle’. — RED.

Unge spørger Tak for artiklen „Udvikler jeg mig normalt?“ (22. september 1993) Jeg er et år ældre end min søster, men hun er meget højere. Nu ved jeg at jeg ikke nødvendigvis bliver ved med at være lille.

C. L., De Forenede Stater

Tak for artiklen „Er unges tilholdssteder noget for mig?“ (22. juni 1993) Jeg har aldrig været den der er mødt op på unges tilholdssteder, og derfor har jeg følt at der var noget galt med mig. Men artiklen hjalp mig til at forstå at det kan føre mange problemer med sig at opholde sig sådanne steder. Det er langt bedre for mig at bruge tiden til at lave mad, tegne, skrive breve og tage del i forkyndelsen.

K. R., De Forenede Stater

Jeg er kun elleve år men jeg var meget glad for artiklen „Hvordan kan jeg undgå at få AIDS?“ (8. september 1993) Min mor og jeg talte sammen om den. Tak fordi I detaljeret forklarede hvordan man kan undgå AIDS-viruset.

L. K., De Forenede Stater

Holokaustmuseum For nylig planlagde min overordnede et besøg på Holokaustmuseet. Jeg gav hende artiklen fra 8. maj 1993: „Et Holokaustmuseum og Jehovas Vidner,“ så hun kunne få mere ud af besøget. På museet har man 500 forskellige personlige erfaringer nedskrevet på nogle kort som bliver delt ud. Hendes kort handlede om et af Jehovas vidner — Emma Arnold. Min familie traf familien Arnold i 1951, og vi havde nogle fotografier af dem i et fotoalbum. Min overordnede var overrasket over at det kort hun fik udleveret ikke blot beskrev et af Jehovas vidner men endog en som min familie kendte! På min arbejdsplads viste jeg hende og nogle andre kolleger vores billeder, og jeg viste dem også Max Liebsters livsberetning eftersom han er svigersøn til søster Arnold. Beretningen blev bragt i Watchtower 1. oktober 1978 (ikke oversat til dansk).

J. K., De Forenede Stater