Vi betragter verden

Fund af romersk skat i England

På en gård i Suffolk i England har man afdækket 14.780 guld-, sølv- og bronzemønter samt en 90 centimeter lang guldkæde, 15 guldarmbånd og omkring 100 sølvskeer. Fundet er blevet gjort af en pensioneret gartner som søgte efter en bortkommen hammer ved hjælp af en metaldetektor. En ekspert har anslået værdien til mindst 100 millioner kroner. Guldskatten er blevet tilkendt staten, hvilket har udløst en findeløn til den 70-årige Eric Lawes. Skatten er udstillet på British Museum, oplyser Guardian Weekly.

Indiens dødbringende jordskælv

„Ganesha, der fremstilles som en tykmavet lille mand med elefanthoved, er en af hinduernes yndlingsguddomme. Han er lykkens og de nye begyndelsers Gud,“ skriver tidsskriftet Time. Allerede få timer efter afslutningen af en ti dages højtid til ære for denne lykkegud, blev det sydvestlige Indien ramt af et jordskælv som fik huse til at styrte sammen i mere end 50 landsbyer og byer. I landsbyen Killari, som lå nærmest epicentret, blev 90 procent af husene ødelagt. Nogle anslår at over 20.000 blev dræbt, hvilket gør det til det værste jordskælv på det indiske subkontinent i 58 år. De fleste dødsfald skyldtes ikke jordskælvets styrke (6,4 på richterskalaen), men den primitive konstruktion i de fleste huse, som var bygget af klinet ler eller murværk og som under sammenstyrtningen begravede beboerne. Jordskælvet i Los Angeles i januar i år blev målt til 6,6 på richterskalaen, men lykkeligvis blev kun lidt over 40 personer meldt døde.

Analfabetisme i Canada og De Forenede Stater

En fireårig undersøgelse af analfabetisme i De Forenede Stater har vist at „næsten halvdelen af landets 191 millioner voksne borgere ikke behersker det engelske sprog godt nok til at skrive et brev angående en fejlpostering eller at udregne varigheden af en bustur ud fra en køreplan,“ skriver The New York Times. Det betyder at de kommer ud for problemer til hverdag når de for eksempel skal læse en avis, et kontoudtog fra banken eller en busplan eller finde ud af en medicindosering til et barn. Ifølge dagbladet The Globe and Mail viser en lignende undersøgelse fra Canada at „læsefærdighederne hos 16 procent af de canadiske voksne er så ringe at de ikke kan forstå hovedparten af det skriftlige materiale de støder på i hverdagen“, og at yderligere 22 procent kun kan læse en trykt skrift som tydeligt forklarer hvordan en simpel opgave udføres og som indgår i en kendt sammenhæng. Produktivitetstab, fejl og ulykker på grund af læsevanskeligheder koster hvert år erhvervslivet mange milliarder dollars.

Præsters dalende anseelse

„Hvert år siden 1988 har gallupundersøgelser vist at de fleste tror at religionen mister indflydelse,“ siges der i Los Angeles Times. Én årsag er at præstehvervet daler i agtelse. For otte år siden anså 67 procent af amerikanerne normen blandt præsteskabet for at være „høj“ eller endog „meget høj“ med hensyn til etik og ærlighed. I 1993 viste en undersøgelse at tallet var faldet til 53 procent. Hvorfor? Fordi skandaler i forbindelse med seksualforbrydelser begået af tv-evangelister, protestantiske og katolske præster har tilsmudset billedet af præsterne, og det samme har debatten om anvendelsen af kirkens midler. I 1988 havde apotekere erstattet præster på etikkens rangliste. En anden undersøgelse viste endog at selvstændige erhvervsvirksomheder samt computere og teknologi mentes at øve en gavnligere indflydelse end kirkerne. De fleste mener dog stadig at præsterne er mere ærlige end politikere og journalister.

Indiens dyreliv truet

Sidste år belavede Indiens miljøministerium sig på at bekendtgøre sin succes med at redde den indiske tiger, indtil den uhyggelige sandhed kom for en dag: Tigeren nærmer sig udryddelse. Cirka 1500 af de 4500 vildtlevende tigre er blevet nedlagt af krybskytter siden 1988. Næsten alle dele af dyret — skind, knogler, blod og selv kønsdele — sælges på det sorte marked til lukrative priser. Også andre dyr i Indien trues af udryddelse som følge af denne ulovlige trafik. Antallet af næsehorn som nedlægges for hornets skyld er fordoblet. Hanelefanter bliver igen dræbt i stort tal på grund af deres stødtænder. Leoparder bliver dræbt for skindets skyld, moskushjorte nedslagtes på grund af deres duftkirtler under bugen, og sorte bjørne lider samme skæbne på grund af deres galdeblære. Slanger og firben ombringes på grund af skindet, og manguster på grund af deres stride hår, som bruges til fremstilling af børster. Andre dyr såsom stjerneskildpadder og falke smugles ud. Skovbetjentene frygter for deres liv, for krybskytterne er svært bevæbnede.

En syg verden

WHO tegner i sin ottende rapport om verdens sundhedstilstand et dystert billede af den globale kamp mod sygdom. Der siges: „Tropesygdomme synes at brede sig uhæmmet. For første gang i dette århundrede er der kolera i Amerika. Flere og flere rammes af gul feber og denguefeber, og malariasituationen forværres . . . AIDS-pandemien breder sig i hele verden . . . lungetuberkulose vinder frem . . . I ulandene har antallet af kræfttilfælde for første gang oversteget antallet af kræfttilfælde i industrilandene. Overalt forekommer der flere og flere tilfælde af sukkersyge.“ Rapporten dækker perioden 1985-90 og viser at 46,5 millioner af de 50 millioner dødsfald hvert år, skyldes sygdom. Der dør årligt næsten 4 millioner af de 140 millioner børn der kommer til verden, inden for få timer eller dage efter deres fødsel. Hvert år konstateres der syv millioner nye kræfttilfælde, og mere end en million mennesker bliver smittet med HIV, som forårsager AIDS. På plussiden tæller det at visse børnesygdomme, såsom mæslinger og kighoste, er på retur, hvilket har forlænget middellevetiden med et til to år. På verdensplan er middellevetiden nu 65 år.

Færre dødsfald blandt amerikanske rygere

USA’s Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse har oplyst at antallet af dødsfald forårsaget af tobak er faldet — for første gang siden man i 1985 begyndte at føre statistik. Det årlige antal af amerikanere som dør af cigaretrygning, er faldet med 15.000, til 419.000 i 1990, hovedsagelig som følge af en reduktion i antallet af tobaksrelaterede hjerteanfald. I 1965 røg 42,4 procent af alle voksne amerikanere. I 1990 var tallet faldet til 25,5 procent. Rygning er imidlertid stadig den væsentligste årsag til sygdom og død som kunne forebygges, og rygning belaster sundhedsbudgettet med 20 milliarder dollars om året. Myndighederne bruger 1 million dollars årligt på at advare mod rygning, mens tobaksindustrien bruger 4 milliarder dollars på tobaksreklamer. Rygning nedsætter middellevetiden med fem år, siges der i rapporten.

Håbløshed og hjertesygdomme

„Dyb fortvivlelse og følelsesmæssigt pres betyder stærkt øget risiko for at man udvikler en hjertesygdom med dødelig udgang,“ siges der i Science News. „Håbløshed og nedtrykthed som varer ved i årevis, men ikke falder ind under begrebet ’svær depression’, kan svække hjertefunktionen,“ siger forskere. Undersøgerne har fulgt 2832 voksne, i alderen fra 45 til 77 år, i gennemsnitlig 12 år. I begyndelsen havde ingen af dem hjertelidelser eller andre kroniske skavanker. Det viste sig senere at dødeligheden blandt de mest opgivende var fire gange den normale, og at de deprimerede oftere led af ikkedødelige hjertesygdomme. Antallet af hjertedødsfald var betydeligt højere selv hos dem der led af en mild depression og moderat håbløshed end hos mennesker med håbet i behold.

Vil ingen ende tage

I 1989 led Craig Shergold, en 7-årig engelsk dreng, af en hjernesvulst og forventedes ikke at kunne leve. Hans store ønske var at sætte verdensrekord ved at modtage flest postkort med ønske om god bedring. Dette blev publiceret af medierne og af Børnenes Internationale Ønskefond i Atlanta i USA, og rekorden blev slået i løbet af nogle måneder. Over 16 millioner kort blev modtaget det første år, og i 1992 nåede tallet op på 33 millioner. Der bliver stadig modtaget 300.000 kort om ugen, selv om man for over to år siden bad folk om at stoppe. Efter at der var indløbet 60 millioner opgav man at tælle mere. „Et pakhus med et gulvareal på 900 kvadratmeter er fyldt til loftet med uåbnet post,“ siger Arthur Stein, fondets formand. Med hjælp fra en velgører foretog man i begyndelsen af 1991 en operation på Craig, hvor 90 procent af svulsten blev fjernet.