Vi betragter verden
En dårlig begyndelse på 1991
En række katastrofer rundt om i verden i de første måneder af 1991 har belastet hjælpeorganisationernes kapacitet til det yderste. „Ikke siden slutningen af den anden verdenskrig har så mange mennesker på forskellige kontinenter været udsat for så mange ulykker,“ skriver U.S.News & World Report. Sovjetrepublikken Georgien blev ramt af tre jordskælv. Et andet jordskælv ramte Costa Rica og Panama. Kansas og Oklahoma i USA blev hærget af tornadoer. En cyklon der i otte timer fejede hen over Bangladesh med en vindstyrke på 230 kilometer i timen, kostede mindst 125.000 mennesker livet og gjorde millioner hjemløse. „Sammen med nødhjælpsbehovet i Den Persiske Golf og i Afrika, hvor 14 millioner etiopiere og sudanere trues af sultedøden, belaster disse nye tragedier organisationerne til bristepunktet,“ fortæller bladet. En talsmand for Røde Kors siger: „Jeg ved ikke hvad jeg vågner op til i morgen.“
Jordskælvsofre
Sidste år omkom der lige så mange under jordskælv som i hele foregående årti. Ifølge en amerikansk geologisk undersøgelse blev der rapporteret om 52.000 omkomne under jordskælv i 1990, sammenlignet med 57.500 i perioden fra 1980 til 1989. Dette er det højeste antal dødsofre på et år siden 1976. De fleste omkom under det jordskælv af styrke 7,7 som ramte Iran i juni måned, hvor det anslås at 50.000 døde og 60.000 blev såret. Ifølge rapporten indtraf der sidste år 68 store jordskælv, hvilket var 8 flere end det foregående år.
Farmaceutstuderendes stofmisbrug
Farmaceutstuderende på første år ved University of Texas i Austin i De Forenede Stater har fået at vide at det er de farmaceutstuderende som forholdsmæssigt er de største stofmisbrugere af alle studerende. Hvorfor? „Jeg ved det virkelig ikke,“ siger vicedekan Arlyn Kloesel. „Men omsorgsuddannelserne tiltrækker en bestemt type mennesker. Og det er ikke den dårlige studerende. Som regel er det den gode studerende, studenterlederen . . . der til sidst havner i et stofmisbrug.“ De studerende har fået at vide at en forudsætning for at stof- eller alkoholmisbrug kan bekæmpes, er at man erkender problemet og er villig til at søge hjælp.
Stigende voldskriminalitet i USA
„Voldskriminaliteten, som for en stor del skyldes narkotika, er stigende i bogstavelig talt alle amerikanske byer,“ siger tidsskriftet Newsweek. „Det lader til at der er skydevåben, herunder paramilitære angrebsvåben, overalt — selv blandt børn.“ Sidste år nåede drabstallene nye højder. Det anslås at der blev dræbt 23.200 mennesker i USA, og heraf blev 60 procent skudt. „For hver 100 timer der går, mister vi tre gange så mange unge mænd på gaderne som der omkom under den 100 timer lange landkrig i Den Persiske Golf,“ siger social- og sundhedsminister Louis Sullivan. De Forenede Stater har forholdsmæssigt det højeste antal indsatte i verden, nemlig 426 for hver 100.000 indbyggere. Drab er nu den største dødsårsag blandt sorte mænd i alderen fra 15 til 24 år. Hvorfor er kriminaliteten steget så kraftigt? Ifølge Newsweek hævder eksperter at „kriminaliteten stiger når det sociale netværk — familien, kirken, naboskabet og alle de usynlige bånd der binder et samfund sammen — går i opløsning.“
Sygdomsbehandling af dyr
I lægebehandling af kæledyr indgår alt fra „avanceret kirurgi til overvågede vægtkontrolprogrammer, tandpleje og adfærdsrådgivning,“ oplyser The Toronto Star. „I dag er det uhyre bekosteligt at holde kæledyr,“ siger en sygeplejerske. Behandling af et brækket ben på en stor hund kan i Canada koste hvad der svarer til 4000 kroner, mens en behandling for leverbetændelse koster 4500 kroner eller mere. En nyretransplantation kan nemt løbe op i nærheden af de 30.000 kroner. Adfærdsrådgivning koster 570 kroner i timen. Af andre behandlingstilbud til kæledyr kan nævnes: fødselshjælp, intensivbehandling, akupunktur, elektrokardiografi, rodbehandling af tænder, operation for grå stær; og der findes endog sygekasser for kæledyr.
Stort indhug i skovene
„Jordens tropiske skove forsvinder 50 procent hurtigere end hidtil antaget,“ oplyser Perspectives, et blad der udgives af Det Internationale Institut for Miljø og Udvikling. Data indsamlet af Instituttet for Verdens Ressourcer viser at der ikke som antaget forsvinder 11 millioner hektarer men „16 til 20 millioner hektarer tropisk regnskov hvert år“.
Væk med 666
„I Storbritannien bliver der ikke længere fremstillet nummerplader hvori det sataniske tal 666 indgår,“ oplyser tidsskriftet Leaders. Ifølge Annette Welsh, der er talsmand for det britiske trafikministerium, har bilejere med en nummerplade som indeholdt dette tal hævdet at det var skyld i deres ulykker. En waliser fortæller at ugen efter at han fik sit registreringsnummer blev hans vandbeholder forgiftet, hans hjem plyndret, og hans bil smadret af en lastbil. I Åbenbaringen 13:18 forbindes tallet 666 med et symbolsk vilddyr som er et billede på verdens politiske systemer, men der siges ikke at tallet bringer ulykke.
Rystende AIDS-tal
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er for nylig kommet med de hidtil mest dystre spådomme om AIDS. Beregninger viser at i år 2000 vil 10 millioner børn og 30 millioner voksne verden over være smittet med HIV-virus. Det skønnes at ti millioner mennesker på det tidspunkt vil have udviklet AIDS og at ti millioner børn vil være blevet forældreløse på grund af sygdommen. For blot et år siden lå WHO’s skøn på 5 millioner børn og 25 millioner voksne. Forudsigelserne blev revideret da undersøgelser viste at virus spredtes med alarmerende hast i Asien og i dele af Afrika syd for Sahara.
Forhenværende tobaksrygeres kamp mod pundene
Det som mange tobaksrygere gruer mest for når de skal holde op med at ryge, er at de vil tage på i vægt. Forskere ved USA’s Center for Sygdomskontrol har fundet at rygere som regel tager 3 til 4 kilo på over en femårig periode når de kvitter tobakken. „Set fra et helbredsmæssigt synspunkt er det en meget moderat vægtstigning,“ siger lederen af forskningsprojektet. Og sundhedsfordelene ved at holde op med at ryge, opvejer langt risikoen ved vægtstigningen.
Skadeligt salt
Tre grams reduktion i den daglige saltindtagelse kan mindske hyppigheden af hjertesygdomme og slagtilfælde i den vestlige verden med henholdsvis 16 og 22 procent, hævder nogle forskere fra London. Det kan være mere effektivt at skære ned på saltforbruget end at modtage medicinsk behandling. Forskerne fra St. Bartholomew’s Hospital Medical School i London, der har offentliggjort deres resultater i British Medical Journal, opfordrer fødevarefabrikanter til at mindske saltindholdet i deres produkter. Hvis man undlod at komme salt i grydeklare retter ville antallet af hjertetilfælde falde med 30 procent og antallet af dødsfald på grund af slagtilfælde med 39 procent, hvorved man kunne forebygge 65.000 dødsfald hvert år alene i Storbritannien. Folk rådes til at begrænse deres saltforbrug ved at lade være med at komme salt på maden ved spisebordet og ved at undgå saltholdige fødevarer.
Intet værn mod flyterrorisme
„Den teknologi som skal forebygge terroristangreb på civile rutefly har endnu ikke indfriet forskernes forventninger,“ skriver tidsskriftet New Scientist. „Efter adskillige års forsøg er der endnu intet detektorsystem som lever op til USA’s Nationale Luftfartsadministrations (FAA) minimumskrav.“ FAA forlanger at et detektorsystem skal kunne skanne ti kufferter i minuttet, spore „adskillige pund“ sprængstoffer 95 procent af tiden og samtidig have en fejlalarmrate på kun 1 til 2 procent. Røntgenmaskiner og metaldetektorer kan imidlertid ikke spore „terroristernes foretrukne våben“ — de plastiske sprængstoffer. Det Pan American-fly som styrtede ned over den skotske by Lockerbie i 1988, blev sprængt i stykker af plastiske sprængstoffer.
Yderligere grunde til ikke at ryge
Det er almindeligt kendt at cigaretrygning øger risikoen for hjertetilfælde. Undersøgelser viser nu at rygning måske også, ved at dulme smerterne, „blokerer symptomerne på at man har en hjertelidelse,“ skriver tidsskriftet Health. „Hvis cigaretter bedøver smertesansen, kan der ske alvorlige skader på hjertet før man søger lægehjælp,“ siger dr. Michael Crawford, der er formand for Den Amerikanske Hjerteforenings Råd for Klinisk Kardiologi.