Aktiviteter der kan medføre afhængighed

AFHÆNGIGHED af stoffer og afhængighed af aktiviteter er som to tog der kører i samme retning på samme spor. De har begge samme mål: at påvirke humøret og dulme smertelige følelser. Lad os betragte nogle eksempler på afhængighed af forskellige aktiviteter.

Arbejdsnarkomani

Arbejdsnarkomani er blevet kaldt en respektabel form for afhængighed. Og en arbejdsnarkoman er jo en fremragende arbejdskraft. Selv føler de sig måske utilstrækkelige. Arbejdet kan aflede tankerne fra smertelige følelser, eller det kan blive en sygelig higen efter andres godkendelse.

Som isen beskytter skøjteløberen mod at drukne i vandet nedenunder, beskytter travlhed arbejdsnarkomanen mod at drukne i følelser. Ligesom skøjteløberen kan arbejdsnarkomanen fremvise en imponerende præstation. Men det foregår kun på overfladen. Hvad er det ofte der ligger nedenunder? Linda T. Sanford, der er rådgiver i mentalhygiejne, har skrevet: „Når arbejdsnarkomanen ikke er optaget af sit arbejde, kan han eller hun føle sig overvældet af ubehagelige følelser som nedtrykthed, angst, raseri, fortvivlelse og tomhed.“

Den indgroede tvangsadfærd mange arbejdsnarkomaner lægger for dagen, vidner om at det er et karaktertræk der er udviklet over en lang periode og at det muligvis stammer fra ens opdragelse. Det var tilfældet med en kvinde vi vil kalde Mary. Lige fra hun var seks år prøvede hun at gøre sig fortjent til sin alkoholiske faders kærlighed ved at være flittig med madlavning og husholdning. „Det blev en tvangstanke for mig,“ siger hun. „Jeg følte at hvis jeg gjorde mere eller gjorde det bedre, så ville han holde af mig. Men det eneste jeg fik ud af det var kritik.“

Som voksen kæmper Mary fortsat med denne fejlagtige tankegang. „Jeg føler mig stadig uduelig,“ indrømmer hun. „Jeg føler stadig at jeg skal gøre mig fortjent til kærlighed, at jeg ikke er noget værd medmindre jeg gør noget. Når jeg har gæster står jeg på hovedet for at lave mad og servere, som om jeg prøver at gøre mig fortjent til at være der.“

For dem der har det som Mary, er det vigtigt at anlægge det rette syn på arbejde. Bibelen taler rosende om flid. (Ordsprogene 6:6-8; 2 Thessaloniker 3:10, 12) Jehova Gud er selv arbejdsom. (Salme 104:24; Johannes 5:17) Men der er aldrig tale om en tvangstanke. Jehova så at hans skaberværk var godt, ikke blot da det var færdigt men også under skabelsesprocessen. — 1 Mosebog 1:4, 12, 18, 21, 25, 31; jævnfør Prædikeren 5:18.

Jehova Guds værkmester, hans søn Jesus, viste også tilfredshed med sin arbejdsindsats. (Ordsprogene 8:30, 31) Jesus lovede sine disciple at de ville finde „ny styrke“ ved at arbejde sammen med ham. De tog sammen del i en meget vigtig arbejdsopgave. Men det afholdt dem ikke fra at hvile. — Mattæus 11:28-30; Markus 6:31; jævnfør Prædikeren 4:6.

Måske lod en af dine forældre dig forstå at dit værd afhang af dine færdigheder, eller at du skulle gøre dig fortjent til kærlighed. I så fald vil det være til stor trøst for dig at vide at dét ikke er Jehovas syn på sagen. Hans vejledning til forældre lyder: „I fædre, I må ikke opirre jeres børn, for at de ikke skal blive mismodige [„føle sig mindreværdige“, The Amplified Bible].“ (Kolossenserne 3:21) Jehova viser os ikke først sin kærlighed når vi har fortjent den. Han venter ikke med at vise os sin kærlighed til vi er begyndt at elske og tjene ham. Bibelen fortæller at „han elskede os først“; ja, endda „mens vi endnu var syndere“ tog Gud initiativet til at elske os. (1 Johannes 4:19; Romerne 5:6-8) Nej, Jehova kritiserer end ikke vore oprigtige forsøg på at gøre hans vilje. Vor tjeneste for ham bliver derfor et ægte udtryk for vor kærlighed til ham.

Fjernsynsnarkomani

Nogle kalder overdrevent tv-kiggeri for fjernsynsnarkomani. I bogen The Plug-In Drug skriver Marie Winn: „Ikke ulig stoffer eller alkohol tillader fjernsynet seeren at flygte fra den virkelige verden til en behagelig og passiv sindstilstand.“

Der er selvfølgelig ikke noget galt i at adsprede tankerne fra hverdagens ansvar — i et stykke tid. Men nogle seere vender aldrig tilbage til virkeligheden. En ægtemand hvis fjernsyn gik i stykker indrømmer: „Jeg føler at min hjerne har været komplet mumificeret i alle disse år. Jeg var simpelt hen limet til det apparat og kunne ikke løsrive mig.“ En ung mand ved navn Kai beskriver nogenlunde den samme tvangsadfærd: „Jeg vil faktisk ikke se fjernsyn i den udstrækning som jeg gør, men jeg kan ikke lade være. Fjernsynet får mig til det.“

Overdrevent tv-kiggeri svækker tænkeevnen. Bibelen tilskynder os til at grunde over tingene, og det kræver at man tilbringer nogen tid i enrum. (Josua 1:8; Salme 1:2, 3; 145:5; Mattæus 14:23; Lukas 4:42; 5:16; 1 Timoteus 4:15) Mange skræmmes af denne tanke. De bliver rystende nervøse hvis der er helt stille. De er bange for at være alene med deres tanker. Desperat søger de efter noget der kan udfylde tomrummet. Fjernsynet bliver et hurtigt ’fix’. Men selv i bedste fald er fjernsynet blot en erstatning for det virkelige liv.

Spillenarkomani

Hasardspil har sin rod i begærlighed. Men ofte er spillenarkomani ikke blot et spørgsmål om penge.a „Jeg havde behov for at føle mig ’høj’, at flygte fra virkeligheden,“ siger Nigel. „Det virkede nøjagtig som at tage stoffer.“ For spillenarkomanen er spillet ofte en belønning i sig selv. Hvad udfaldet bliver betyder mindre. Nigel mistede sine venner. Andre mister deres familie. Mange mister deres gode helbred, og praktisk taget alle mister deres penge. Men det er få der holder op med at spille, for det er lige meget om man vinder eller taber. Det er spillet — selve det at spille — der påvirker humøret og giver en nærmest narkotisk rusvirkning.

Hasardspil afleder måske nok tankerne fra hverdagens problemer, men det får ikke problemerne til at forsvinde. En mand der er alvorligt kvæstet har brug for mere end blot et smertestillende middel. Han skal have behandlet sine kvæstelser. Hvis en person er blevet spillenarkoman som følge af nogle ’sår’ han har fået, bør han finde disse sår og få dem behandlet. Det kræver mod, men vil lønne sig.

Bryd vanen

Man må ikke — når man forsøger at bryde vanen — overse den angstfølelse som afhængigheden ofte får næring fra. Den der er afhængig må søge at tage fat om problemets rod. Det er en stor udfordring. „Man lægger ikke uden videre 30 års afhængighed af alkohol og stoffer bag sig,“ siger en tidligere alkoholiker. „Især ikke når afhængigheden skyldtes et dybt indgroet problem.“

At slippe af med sin afhængighed er imidlertid det hele værd. Mary, den tidligere omtalte arbejdsnarkoman, beskriver det meget godt. Hun siger: „I årevis løb jeg fra de problemer jeg var bange for at blive konfronteret med. Men nu hvor jeg har taget konfrontationen, er det utroligt så små problemerne er blevet.“

Dette har været manges erfaring når det er lykkedes dem at bekæmpe deres afhængighed. I stedet for at fortsætte som „trælle af nedbrydende vaner“ har de bedt om „den kraft som er ud over det normale“ til med held at overvinde enhver afhængighed. — 2 Peter 2:19, Today’s English Version; 2 Korinther 4:7.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

’Begrebet afhængighed kan hæftes på enhver form for tvangspræget adfærd.’ — Ph.d. J. Patrick Gannon

[Illustration på side 10]

En arbejdsnarkoman sætter arbejdet over familien

[Illustration på side 10]

Spil kan påvirke humøret og give en nærmest narkotisk rusvirkning